Dato: 21. august 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 21 August 1856.

Min kjære søsterlige Veninde!

Det er omtrent otte Dage siden jeg kom til Danmark, det vil sige til Fyen, hvor jeg gik i Land ved Svendborg, kjørte derfra til Glorup og efter et Par Dages Ophold der søgte her til Basnæs hvor Enken Fru Scavenius, en Datter af Ministeren Otto Moltke3214) boer; Basnæs er en nybygget Rid­derborg med Taarne og Grave lige tæt ved store Belt; her fra mine Vinduer seer jeg Skibene mellem Sjælland og Laaland; to Dage har jeg været her og et af de første Breve jeg skriver er dette til Dem, min eiegode søsterlige Veninde, der altid er mig i Tanke; gid dette Brev finde Dem legemlig vel og veemodig stille bærende hvad Gud har villet! jeg længes meget efter at see Dem og tale med Dem, ogsaa Deres Søster er jeg bedrøvet for, jeg veed hvor stille og dybt hun vist bærer sin Sorg; dog er det et Gode at nu de to Søstre ere sammen, det maa være velgjørende for Dem begge. Hvor meget Broder Christian var afholdt og forstaaet fornemmes nu, overalt er Deeltagelse og sand Erkjendelse af ham. Et Hjerte, glæder jeg mig ved, er i denne Prøvelsens Tid blevet ligesom opslaaet for Dem; jeg kjender dette Hjerte og her mod Dem er det i Sandhed saa trofast. Jeg fandt ved min Ankomst til Basnæs Brev fra Ingeborg Drevsen, hun fortalte mig at hun, som jeg forud vidste var hende en Trang, havde været oppe hos Dem, med bankende Hjerte havde hun staaet udenfor Deres Dør og De kom og tiltalte hende saa venlig, hun var dybt rørt ved Mødet og glad i at see ind i Deres kjærlige Sind; De var saa elskværdig og hun fandt i Dem ganske den Jette hun bar i sit Hjerte. Jeg blev bevæget ved Inderligheden i hendes Brev, glad over at to Mennesker som jeg har saa uendelig kjær, i Forstaaen og sand Deeltagelse mødes. Jeg veed hvor ondt det har gjort Ingeborg de senere Aars Fremmedhed. En kjærlig Aand, dersom de Bort­gangne kunde være Vidne til vore Sorger og Glæder, er jeg forvisset om har usynligt og lykkelig omsvævet Dem begge to. - Deiligt er det at holde fast paa sine Kjære, saligt at tilgive, har man Grund til at tilgive. Tak for den milde kjærlige Stemning De mødte hende i, Veninden fra Barndoms Aarene.

Brev venter jeg ikke fra Dem, jeg veed at jeg kjærligt er i Deres Tanke og det vil her være mig nok! i September kommer vel De med Deres Sø­ster og Svoger til Danmark, jeg tænker at jeg omtrent den 4 September3215) er i Kjøbenhavn det træffer vel nogenlunde sammen. Mit Brev fra Maxen, det jeg afsendte strax efter Modtagelsen af Deres, har De vel modtaget, det maatte efter min Beregning komme til Dem før Deres Afreise til Norge. - Jeg blev i Maxen til den 30 Juli, altsaa hele 4 Uger men var den meeste Tid syg, det kolde Veir gjorde mig ikke bedre; over Dresden, Berlin og gjennem Hertugdømmerne er jeg noget langsomt reist hjem; Romanen har jeg først i den sidste Tid ret taget fat paa, men føler mig nu ogsaa ret oplagt til den og jeg er glad ved at see den voxe og udfolde sig efter min Tanke.3216) Til Efteraaret naar vi mødes bliver De den af de Faae der skal høre Noget deraf, thi jeg læser ikke mere gjerne op for Mange, naar det er et utrykt Værk. Dickens

yttrer Glæde til at læse denne min ny Bog,3217) jeg har udtalt ham Ideen, den kjender De jo ogsaa. Hils nu kjærligt og inderligt Deres Søster og Svoger! gid jeg maa møde Dem Alle legemligt vel og med Fred og Styrke i Hjertet. Lev vel! kjære eiegode Søster Jette. For hver Ven der gaaer til Gud har vi paa Jorden een mere der at længes efter og glæde os til Mødet.

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus