Dato: 9. oktober 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 9 October 1856

Kjære Jonna!

Din Moder har nu været hos Dig omtrent otte Dage, hun skulde have Brev fra mig, men det vilde være en Uret ikke først at skrive til Dig, som saalænge ikke har hørt fra mig, og som sidst saa venligt, som altid, skrev igjen da jeg skrev fra Basnæs. Jeg tænker saa ofte paa Dig, paa Børnene og din Mand, men det kunne I jo ikke vide naar I ikke saa synligt Tegn derpaa, jeg troer ogsaa at I Alle huske mig og navnlig Du, kjære Jonna!

Jeg er nu kommet til Slutningen af anden Deel med Romanen og har et Navn til den der betegnende og dog ikke ganske røber dens Indhold, jeg kalder / den: "At være eller ikke at være", altsaa paa Engelsk: "To by or not to by" - de schackspearske berømte Ord. Jeg tør tro at den heelt igjennem vil tiltale Dig, og Du og Elise i det Vigtigste ville blive tilfredse langtmere end I rimeligviis nu troe. I ville begge i det mindste see ind i en Menneske-Sjæl hvis Kamp og gode Vill[i]e mer erkjendes - Udødeligheds Spørgsmaalet er Bogens Spørgsmaal og Svar.

Iaftes var der stor Festlighed i Theatret i Anledning af Kongens Føselsdag, det fra Engelsk oversatte ny Stykke er vel ikke ganske godt gjennemført men det morede og rørte mig, jeg er vis paa at din Moder og Tante Louise vilde ordentligt græde, derimod synes Theodor ikke meget derom, Thiele forkastede det aldeles og de Andre der stode om mig rev det ned; jeg var meget glad over Wiehes fortræffelige Spil, derimod piinte og ærgrede det mig i Nielsen, der er en Fabrikant, / saa aldeles - syntes Michael Drewsen at det generede mig, ja bør imidlertid troe at det er ganske tilfældigt og at Nielsen slet ikke aner det, ellers var det meget stygt. Høedt og Theodor loe meget over Ligheden og meente da de yttrede sig, at den dog ikke var saa stor - forunderlig nok Gottlieb og Gusta hører jeg skulde kun i en rige Grad have fundet det - altsaa de egentlige Husets fast voxne Venner, have ikke følt den pinlige, ilde Stemning derved, - Fabrikanten i Stykket er en noget raa, simpel Mand, der uagtet han har ganske godt Hjerte, naragtigt slutter sig til det at komme op i det Fornemme og at have et fiint Huus. Det skal glæde mig om jeg tog Feil i den fremsatte Skikkelse, men mig var det ubehageligt da jeg holder af Drevsen og saae ganske Ligheden i det Ydre.

I Nat var en meget stærk Ildløs hos Bageren Marstrand i Silkegaden; hele Himlen var ildrød, det lyste ind i Stuerne, det saae meget forfærdeligt ud. - -

Ved Kaffebordet i Amaliegaden i Dag vare alle glade og vel; Fru Schjern og Viggo Drevsen bade mig at hilse Dig, de hørte at jeg skrev i Dag. Lind og Louise vilde iaften i det kongelige Theater at see Fabrikpigen; Louise stolede paa min Mening om Stykket og troede at fornøie sig. - Her er, igaar og idag det skrækkeligste Søle, og værst i min Gade hvor der nu lægges baade Vand og Gasrør, altsaa to Render, hvor den opkastede Jord kan give Stof til Dynd.

Du læser vel Hiavatha af Longfelow som jeg gav din Moder med; hils hende hjerteligt, ligesom ogsaa din Mand og begge Smaapigerne. Bring Elise og Janina min Hilsen; jeg længes ret efter at tale med dem; gid der gik en Jernbane til Nestved, saa kunde man dog gjøre en Dagvesit. Naar kommer Stampe til Byen. Fra-Diavolo skal snart gives, holder han af den Musik?

Lev nu vel!

trofast og hjerteligt

H. C. Andersen

[Udskrift:] Til Fru Baronesse Jonna Stampe født Drevsen paa Christinelund ved Præstø

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 6, 101-05)