H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein-Holsteinborg 14. oktober 1856

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 14. oktober 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Kjøbenhavn 14 October 1856. Kjære Fru Grevinde!

Det gjør mig saa vel at De og Deres Mand saa venligt tænke paa mig, at De ønske at see mig som Fadder ved det ny, kjære lille Menneskes første Kirkegang; jeg fornemmer heri et saa hjerte­ligt Sindelag mod mig at jeg strax maa udtale min Tak og der­som jeg er nogenlunde frisk og vel, da kommer jeg, naturligviis.

Jeg har, som Deres Naade veed, været syg denne Sommer; i Udlandet havde jeg Koldfeber, og siden jeg kom hjem skranter jeg; i hele den sidste Tid har jeg ideligt været forkjølet.

Daabshøitideligheden er jo Søndagen den 26.; nu tænker jeg, om Gud vil, at jeg Fredag den 24de tager fra Kjøbenhavn med Morgentoget til Sorø, der kan man ikke erholde lukket Vogn, men jeg tør jo nok bede om at blive afhentet der fra Holstein­borg; jeg udtaler det ganske aabent i det jeg troer at det slet ikke volder Uleilighed. – Tre til fire Dage ville De jo nok be­holde mig og i et Par af disse kunne vi maaskee høre lidt af min ny Roman der nu har faaet Navnet: »At være eller ikke at være«, efter Hamlets Monolog »To by or not to by«, hvilke Ord ogsaa bliver Bogens engelske Titel.

Jeg glæder mig uendelig meget til at see Dem kjære, velsignede Fru Grevinde, tale med Dem og Deres Mand, igjen være sammen med Ulrich-Adolf og Bodil, hils dem mange Gange og er endnu Fru Roberedo der da lægger jeg ogsaa her min ærbødigste og hjerteligste Hilsen til hende. I næste Uge, før jeg kommer, skal jeg endnu engang tillade mig at skrive nøiagtigt Dagen og Timen jeg indtræffer i Sorø.

Gid at De nu Alle maa blive ved at befinde sig karske og glade, og at jeg ogsaa maa være det, at jeg kan komme. Noget jeg, som sagt, særdeles glæder mig til.

Deres Naades taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Til

Fru Grevinde Holstein paa Holsteinborg.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus