Dato: 23. juni 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Wien den 23 Juni 1834

Kjære gode Ven!

Hvor jeg dog har længtes efter Brev fra Dig, det begriber Du ikke! endelig kom da den kjære Brevdue paaskrevet af Moderen og Dig, Du fortræffelige Menneske. Jette havde jeg kort forud faaet et Epistel fra, hun var lykkelig paa Ischia, har alt i det Fjerne seet Vesuv løfte sine røde Flamme-Pinie, beskuer det blaae Hav og de grønne Viinskove, "ja er det ikke deiligt, Andersen!" - udbryder hun. O jeg faaer Hjemvee efter Paradiset ved at tænke derpaa. - Hun siger at hun ret glæder sig over at Du i Vinter kommer til Rom, at Du saa ganske vil nyde denne Lyksalighed, men i dit Brev skriver Du: at vi to i December eller Januar maaskee kan høre nogle af Nummerne i Weyses Kenilworth, men Du gode Gud, saa kommer Du jo til Kjøbenhavn og det er langt fra Paradiset! Naar gaaer Du da til Rom? Gjør det endeligt saasnart dine Forretninger tillade det, jeg skal give Dig en Deel Notitser baade med Hensyn til det Oekonomiske og det Behagelige. Naar Du kommer til Rom da gaae med en Veturin til Neapel, det koster en Baggatelog der er aldrig Vinter; naar Sneen fyger hos os, dufte der de gule Oranger og Nordens Sommernætter hvile sig paa det ultramarinblaae Hav! Lykkelige Broder! - Men jeg maa fortælle Dig min Reise hertil Wien, Opholdet her og Mskeden fra det kjedelige München. Ak, ja! jeg er er blevet kræsen, utaalelig kræsen sige Landsmændene her, men det er ogsaa noget at byde mig tydske Kartofler til Deseer, naar jeg har spiist mig mæt i neapolitanske Dinér. - Nu altsaa om min Reise. En heel Maaned var jeg da i München, hvilket var omtrent 3 Uger formeget. At Byen er i Opspiren har jeg nok alt fortalt Dig, om 10 Aar gad jeg nok seet den, men endnu, samler man kun til Huse. Det leuchtenbergske Gallerie er ellers meget interessant og jeg sætter det langt over det kongelige. Folk drak i den Maaned deres Yndlings Drik "Booch" en Art stærkt Øl, al Samtale dykkede ned i denne nordiske Drik og Operaerne holdt op, ingen italienske Operaer meer! ja, Du maa tilgive mig at jeg er blevet italiensk sindet ogsaa i Musik! naar Du indaander Luften der, seer det barnlige Folk, den luftige Natur, da vil ogsaa disse lette Tonebølger naae dit Hjerte og Du vil begribe, hvilke Mestre Rosini og Bellini er, den sidste sværmer jeg nu for! hans Musik i Norma er et Hjerte der udaander i Toner. Kjender Du Donnizettis Kompositioner, o Du skulde høre hans Orlando, hans Torquato, Lucrecia Borgia, Elixire d'amore, o det er Toner! Toner som bringe mig tilbage til Italien. - Men det er sandt vi vare jo i München og talte om. - Et lille Eventyr havde jeg i denne By. Den første Aften jeg er i Operaen faaer jeg Plads mellem en smuk, ung Dame og en gammel Mama. Politikken byder mig at vinde den Gamle først og da vi just saae Montici og Capuletti, fortalte jeg hende at jeg fornylig havde se et den Dandsesal i Capulets Huus i Verona hvor Romeo dandsede med Julie. Jeg blev nu den Gamle interessant og hun forsikkrede mig at jeg var et af de interessanteste Mennesker hun i lang tid havde truffet paa. Naturligviis fik jeg ogsaa hyldest af den unge Dame og da hun spurgte mig om jeg [overstr: Saa skildtes vi, den næstsidste] var Componist maatte jeg jo svare nei, men presentere mig som Digter. "De kjender vist min Fætter! [sir]" sagde den unge Sjæl, "Mama er Moder til den berømte -".Ja, Hvad behager? Nu gjentog hun igjen saa hurtigt Navnet at jeg ikke forstod en Stavelse, men bukkede og sagde, Gud bevares, ham kjendte jeg godt, det glædede mig doppelt && - Saa skildtes vi ad. Den næst sidste Dag, spadserer jeg i den engelske Have og møder da min Gamle, som trykker mig i begge Hænder og siger at det gjorte hende saa ondt, hun ikke havde givet mig sin Adresse, jeg maatte dog komme til hende og spise en Suppe. Men jeg reiser i Morgen! - Nu, saa kom i Dag! - Og Deres Navn spurgte jeg. "De kjender jo nok min Søns Navn - Lindpaitner!" Det var Componisten Lindpaitners Moder. Jeg kom da og fandt nogle ganske elskværdige Mennesker. Lindpaitners Søster var særdeles hjertelig og Moderen kaldte mig stedse: sit interessante Bekjendtskab. - En meget behagelig Omgang havde jeg ellers med Dr: Birck, Forfatter til nogle Lystspil, men hvis Kone: Birck-Pfeifer er mere bekjendt, som Digterinde og Skuespillerinde. Her sprudlede Champagne og Complimenter for den danske Digter. / Frohnleichnams Festen saae jeg da i München. Gaderne vare smykkede med grønne Birketræer. Laugene gik i Prosession med deres Faner, som i Hans Sachs, men Sligt har jeg seet langt mere glimrende i Rom; dette tog sig ud, som Fattigmands Fest mod en fyrstelig Pragt. - Med Lohnkutscher kjørte jeg til Salzburg og havde den Behagelighed at faae Münchens bedste Skuespiller til min Reisekammerat, vi bleve snart Venner og han skrev i min Stambog hvad Alt Flere have sagt, at jeg var et særdeles vakkert Menneske! Nu bør Du ogsaa troe det! Det vil da blive en stor Fornøielse at faae mig hjem; ja, man vinder paa Reiser, bliver dannet. Jeg er en Fandens Karl kan Du troe! Og naar nu snart Du seer en Baad fra Altona stikke ud mod Vagtskibet og opdager "en høi poetisk Figur"! da maa Du ret glæde Dig, ret vise mig et venligt Ansigt. Husk paa det er Dig, der først tager mod mig paa den danske Grændse. Dog Spøg tilside sat, jeg glæder mig inderligt, ja ret inderligt, til at møde Dig først paa Grændsen mellem Udlandet og Hjemmet. Hvor vi skulle pluddre! - I Salzburg var jeg i to Dage, det er et interessant Sted. Byen har noget Italiensk, flade Tage og Ranker op af Murene. Floden Salzak bruser gjennem Staden, og Bjerge med Graner og Løvskove staae som en Vold, tæt om, medens de sneedækte Alper titte ned i det venlige Asyl. Jeg gjorte herfra en Fodtour ind i Bjergene, saae det prægtige Vandfald ved Golling, hvor Vandet i 3 Caskader, der ere 80 Favne, styrter mælkehvidt ned i den beegsorte Afgrund, jeg var ved Oeffen hvor Floden har sprængt Klipper ne og saae det i Krigshistorien, interessante Pas Lueck. I Hallein blev jeg iført en hvid Bjergmands Dragt og steeg ned i Saltværket, saae dem arbeide i Schacterne, og brusede gjennem Bjerget, paa en Rutschbane med en Bergknappe foran, som idelig slog den røde Fakkel mod Klipperne; saaledes kom jeg ud ned i Byen selv, hvor de kogte Saltet og de nøgne, sorte Mænd om Ilden, mindede mig om Fridolins Gang til Jernværket. Fra Salzburg til Linz havde jeg slet Selskab, en Korporal med Kone og en skraalende Unge, de spiiste kogt Kjød uden Brød og Ungen pissede paa mine hvide Buxer, Alt fandt de skjønt. Hver Papaver var dem en Rose og hver Kro, et Slot. I Linz saae jeg Jernbanerne første Gang og den brede Donaustrøm; (Nixerne synes at have boesat sig paa Hjørnerne af Torvet, og det var stykke Nixer, hu ha!) - I Kloster- Mölk var jeg i Napoleons Sovkammer, saae de Erindringer som ere oppebevarede her og ariverede derpaa den g]uni til Keiserstaden, der ligner ganske Kjøbenhavn, kun at den er mere levende. - Anbefalet til Digteren Deinhardstein, (der har skrevet Garik i Bristol, Hans Sachs &&) og som er Directeur for det keiserlige Burgtheater, blev jeg særdeles vel antaget og fik Invitation til hver Aften, under mit Ophold her at benytte en Billet til første Parterre, (vort Parquet), har saaledes min fri Plads i Theatret, hvad jeg jo ikke kunde faae i Hjemmet, hvor jeg dog havde en Slags Ret. Hver Aften gaaer jeg da, kun nogle enkelte Gange har Operaen lokket mig, og der har jeg atter hørt unge deilige "Norma" men tænk, en tyk, 40 aarig gammel Madam gav Norma, og i Italien hørte jeg [overstr: herlig] 3 Gange Malibran. Ak, hvilken Forskjel! - Digteren Grillparzer er jeg ogsaa blevet bekjendt med, det en venlig Mand, der ved sit sidste Stykke: "Das goldne Vlies" har forskaffet sig Plads mellem Tidsalderens Udødelige. Meest behager Castelli mig, han er saa naturlig, saa godmodig; jeg var indviteret af ham ud paa hans Lyststed, hvor han har det, som en Digter bør have det. En deilig Natur, en elskværdig Omgang og en Mængde Blomster. Han trakterede mig ret med et landligt Maaltid, læste mig sine seneste Digte, forærede mig to Bøger, kyssede og klappede mig, paa sin naturlige Maneer og lovede at jeg ogsaa skulde faae et Digt af ham før [overstr: jeg] vi skildtes ad. - Hans samlede dramatiske Stykker (108 i Tallet[)] ere nyligt komne ud, Noget Middelmaadigt er vel derimellem, men Meget er ganske fortræffeligt og har i mange Aar holdt sig paa de tydske Theatre. Syngestykket Sweitserfamilien er hans Ungdoms Arbeide. / Med et Par Landsmænd har jeg gjorte Udflugter fra Wien til Slottet Laxenborg og til Kloster-Neuburg ved Donau. Den halvdanske sonnenleithnerske Familie viser os megen Gjæstfrihed. Galleriet paa Belvedere er meget riigt paa hollandske Stykker og i Capucinerkirken (?) har man et deiligt Monument over Erkehertuginde Maria Christina. Climatet er ellers meget vexlende, Kulde og Hede varierer saa stærkt at man cen Time maa tage Overtøi, en anden leve af »Gefrorenes«. Mine Finantser nøde[overstr: r] mig ellers til at vende mod Norden; Stipendiet og ligesaameget til [overstr: efter] er smæltet hen til en hurtig Hjemreise og dog har jeg reist billigt. De første Dage af Juli forlader jeg Wien og gaaer til Prag og Toplits, herfra sender jeg mit Tøi til Dresden og gaaer selv gjennem det bohmiske og saxiske Schweitz til Dresden, hvor jeg ikke finder Dahl, thi han er i Norge, men maaskee den tieckske Familie, hvilken jeg skal hilse fra Dig og Jette. Her vilde Du gjøre mig en særdeles Glæde om jeg fandt post restante et Brev fra Dig; ja Du gjør mig en sand Venskabs Tjeneste dermed. Skaf mig nemlig Svar paa følgende, mig særdeles vigtige Spørgsmaal: l) Hvad Dag og Time gaaer Dampskibet fra Kiel til Kjøbenhavn. 2) Hvad sikker Leilighed er der fra Hamborg til Kiel og hvilken Dag og Time gaaer den? 3) Hvad koster det med Posten og kan man have Kuffert, Natsæk og Hattefutteral med. 4) Hvad Dag gaaer Posten fra Hamborg over Land og hvad koster det da fra Hamborg til Odense? See det maae Du endelig skaffe mig at vide og i et Brev, hvori ogsaa findes andre Efterretninger, underrette mig i Dresden postrestante, men Du maa endelig sende dit Brev til mig, før den 9 Juli, forstaaer Du? Sende det fra Hamborg senest den 8 eller 9 Juli, da faaer jeg det ved min Ankomst til Dresden og kan da bestemme mit Ophold her, kort eller længe, thi naar jeg gaaer fra Dresden flyver jeg i Galop over det kjedelige Berlin, som ikke skal nyde min Nærværelse høiere end to Dage. Indlagt følger et lille Brev til Moderen, som Du endelig med det første Brev Du sender hende, maae besørge hjem for mig. Jeg beder hende deri, som Du seer, om jeg maa tage ind hos Eder de første 8 Dage jeg er i Kjøbenhavn, til jeg faaer leiet mig Værelser; jeg troer I have Plads og - Velkommen veed jeg, at jeg er! dog ønskede jeg gjerne et Slags "Ja" forud, dette kan jeg vel neppe bekomme, i det Brev Du sender mig til Dresden, men vil Du saa gjemme Moderens "Ja!" til vi sees i Hamborg, thi uden dette, kommer jeg dog lidt genert til Hjemmet, da jeg til Ingen har skrevet om at modtages, uden til hende. - See det var Forretnings Sagerne! O kjære Ven, Du begriber neppe med hvilken sælsom Følelse jeg vender mod Hjemmet, hvor saa meget Bittert venter mig! troe, jeg skatter Vennerne der, skatter al det Herlige hjemme, men jeg frygter mange grønne Blade ere endogsaa falden af de Tornebuskejeg før leed ved og;altsaa nu, med et skarpere Øie og varmere Følelse vil lide doppelt. - Dog sin Skjæbne maa manjo bære, kunde og turde jeg ret udvikle Dig Alt, da vilde Du see hvor mørkt det hele Malerie virkeligt er, men bliver det altfor sort - saa har jeg jo levet! - Bort med Grillerne, jeg er ikke længer et Barn! jeg vil kun tænke paa mine Kjære, ret af Hjertet elske dem og haabe at jeg har vundet og ikke tabt ved min Reise i Udlandet. - Hils ombord de af Officererne jeg kjende, hils Jette og Peter naar Du skriver dem til, jeg har alt sendt et Brev med Posten til hende herfra Wien og to med Leilighed. Feddersen, som er kommet her til fra Neapel har gjort Tour med Peter og Jette samt med Jensen og Kone, de vare ret lykkelige. O gid at Du snart maatte dele Lykken med dem! dog først sees vi to, først skal jeg ret kunde omfavne min kjære, eiegode Broder, som Adskillelsen lod mig skatte doppelt, som jeg i Hjemmet, endnu mere og anderledes end før vil leve og glæde mig ved; vær mig nu ogsaa en god, kjærlig Broder

din trofaste H.C. Andersen.

Hils Weyse! (Philipsen har jeg ikke seet endnu!)

[i marginen s. 3:]

Tak for "Ingenting og Noget!" bare min Text er det værd!

[Udskrift:}

Dem Herrn Lieutenant Ch: Wulff.

auf dem dänischen Wachtschiff

auf der Elbe

am Altona in Dänemark.

par Hambourg franco frontieres

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 35, billed 6220-24)