Dato: 2. juli 1834
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 2 Juli [1834]

Tak for Deres sidste lille Brev gode Andersen, for Deres broderlige Hengivenhed og Deeltagelse, som jeg sætter megen Priis paa, for Deres ærlige, og klare Udviklen af det, der har lagt som en Steen paa mit Bryst, men som jeg hverken har kunnet give Ord eller Stemme! Jeg erkjænder fuldkommen Sandheden af Alt hvad De har sagt! – De henviser mig til mit Hjertes Mod, og jeg som maaskee er et af de meest modløse Væsner, naar det kommer an paa, at vælge noget som kan være afgjørende for min Fremtid, og hvortil min Følelse ikke udelukkende hendrager mig, jeg har den som jeg troer ikke indbildte Tillid til mig selv, at jeg med temmelig Kraft kan, og vil kunne finde mig i Alt hvad jeg anseer for Uungaaeligt, og som jeg har den Beroligelse ikke selv at have indledt mig i. Det er imidlertid ikke saa vidt, at jeg kan sænde Dem et Exemplar af – – hvad tør jeg kalde det? – mine Smaadigte, da jeg har brugt alle ubestemte Menneskers Tilflugt c: søgt Opsættelse i det Haab, at det saaledes for det Første kunde gaae hen, og da Fader og Bedstemor just i denne Tid have havt en vigtig Ting den Sidstes Levevei angaaende, at betænke, saa staaer Alt for mig endnu ved det Gamle. – Fader læste Deres Brev til mig, og fandt det saa sandt og godt skrevet, han er altsaa af samme Mening som De – og dog! Det er ubegribeligt, – men jeg har alt talt for meget, om hvad jeg ikke oftere vilde berøre; kun een Ting maa jeg dog endnu sige Dem c: at De har læst 5 Smaadigte jeg har skrevet, var De her skulle jeg sige Dem naar, og hvor; naar De igien kommer til Kjøbh. vil jeg hvis De tillader det sende Dem et Par naar der engang gives Leilighed dertil, da jeg jo bedst kan høste Fordeel af Deres Dom, ved at indhænte den over utrykte Ting. – Hvor De dog har det behageligt i Udlandet, og hvor Frøken Wulff kan sagtens! Kunde jeg blot engang faae Donau at see, eller ved Rihnen høre de kjære tydske Toner, saa vilde jeg være over al Maade lykkelig; men mens vi tale om Toner, jeg hørte for kort siden ret en nydelig Melodi til Deres Digt: "lille Viggo", den er komponeret af en Hertz (ikke Deres ny Ven Gjengangeren) men en Doctor i Kallundborg186 , jeg faaer Melodien, den skal vi synge til Sommer naar De kommer herover, thi med Vaaren maae De ikke komme, saa er Bedstemoer endnu i Odense, og Opholdet her, vil ikke convenere Dem, hun tager aldrig før i Juni til Tolderlund, og i Juli komme Søstrene hjem i Ferierne, saa er det dog muntrere her. – Hvor De vil faae meget at fortælle os, jeg vilde ret glæde mig ved Tanken om at høre det, hvis der ikke var saa længe til, jeg bliver hver Vinter svagere, og svagere, især virker Foraarskulden meget skadeligt paa mig, saa jeg aldrig hænger ved nogen Glæde der ligger et Foraar imellem. – Jeg gad vide hvilken af de 3 Wienske Digtere hvis Bekjendtskab De har gjort vil interessere, eller rettere behage Dem meest, jeg tænker – Castelli, derimod vil De vist indgyde Deinhardstein meest Intresse ! – De siger De bliver forvændt og fordærvet i Udlandet, her raabe Herrene altid paa, at Damerne fordærve Dem, især – Frøken Wulff! – De siger ogsaa, at der i Danmark venter Dem flere Grader Kulde; men husk paa hvor foranderligt vort Klima er, jeg tænker at Efteraaret bringer Varme, velgjørende Dage, alligevel er det ikke behageligt, at være født under en saa ustadig Himmel, hvis De NB ikke af Kjærlighed til den italienske gjør vor lidt Uret, Deres smukke Digt beviser noksom hvor stærk Fortryllelsen er. – Jeg har mange Hilsener til Dem fra Forældre og Søstre. – Fra Schleppegrell skulde jeg sige Dem en heel Deel smukke Ting, naar jeg blodt kunde huske dem, hun vilde selv have skrevet Dem et Par Linier til, for at takke Dem for Blomsten fra Virgils Grav, som De jo vil bringe hende; men – osv – osv

– Jeg har i denne Tid en stoer Glæde da min kjære Lise Galskjøtt (forrige Frøken Heide) 187er her i Byen med sin lille Datter, medens hendes Mand reiser udenlands, han er for Øjeblikket ved Rihnen. – Lev vel gode A[ndersen] og endnu engang ret hjertelig Tak for Deres Brev min kjære, broderlige Ven, vær altid som i det sand og velvillig mod Deres Søster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost