Dato: 14. december 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Charlotte Bournonville
Sprog: dansk.

Kjære Frøken Charlotte Bournonville!

Deres Forældre have sagt mig at det ikke vilde være Dem imod om ogsaa en lille Brevdue fra mit Buur i "Nyhavn" fløj til Dem i Juleugen, og altsaa kommer een! og under dens Vinger binder jeg Hilsener fra alle Collins, særligt fra Fru Drewsen. Jeg vil haabe De gaaer i Solskin, der straaler tilbage fra Alpe-Sneen og Milanos Marmordom; vi her hjemme vandre i det meest slappende dyndvaade Veir, Alt i Regn og Søle; de brede Stene her paa Fortougene have deres fyldte Vandbeholdninger, her er et Veir for Frøer og jeg kan ret tænke mig at disse sige: "Der er dog Ingen i Verden der har et deiligere Climat end vi, man kan næsten svømme!" - Dog ved Nytaarstid, faae vi vel Frost, rimeligviis med Blæst og skarpe Vinde, saa man har en Fornemmelse af at blive beklippet af en Havesax. Alle disse Jeremiader lader jeg "flagre som de vil", for at lægge lidt Dæmper paa Deres Jule-Hjemvee! - Jeg vil haabe De har et hygge. ligt Hjem i Mailand, hører smuk Musik i La Scala, og selv er fuldkommen vel! - At Deres Fader snart glæder os Alle med en ny Ballet "I Karpaterne", veed De vel fra Familien, jeg kan sige Dem om Theatret at blandt det Interessanteste her er Forestillingen af Holbergs "De Usynlige", hvori Wiehe ganske hæver "Learider" op til en Romeo, og virkeligt giver den holbergske Elsker et ganske anderledes menneskeligt indtagende Væsen end vi før tænkte os denne glosetalende Skikkelse. - Mit nyeste Arbeide er en Roman: At være eller ikke være. - (To be or not to be). Det er et Indlæg mod Materialismen, en Bro mellem Tro og Viden. - Helten i Bogen drøm. mer, som Lille, at han som Aladdin stiger ned i Hulen og henter den forunderlige Lampe, men da han kommer hjem med den, er det hans Moders gamle Bibel. I Bogens Slutning, efter Livets Kampe, erkjender han at han som Aladdin steeg ned i Videnskabens Hule og saae alle de glimrende Skatte, han greb der Religionens Lampe, og ret beset, det er den gamle Bibel. løvrigt er det en livlig skrevet Bog, Scenen er i Kjøbenhavn og paa den jydske Hede, og Bogen udgjør tre Dele. -

Pianistinden Clara Schumann er her i denne Tid, hun boer hos Tuteins og har spillet paa 4 Concerter i Musikforeningen og i to for sig selv; det er et mageløst Spil og et udmærket Program. Operaer havde vi iaar kun faaet Joseph, Fra Diavolo og Regimentets Datter, men vi vente paa "Luzia". Høedt skal udføre Salomon de Caus, De kjender vist Dramaet af Munck? -

Jerichau arbeider paa sin Marmor-David, der skal staae udenfor Frue Kirke, som Sidestykke til Bissens Moses; den lænkebundne Slavinde af Jerichau, tilhørende Tuteins er i disse Dage kommet her til fra Rom, det er et smukt Arbeide. - Dette er omtrent min hele Nyheds Pose, Deres Moder og Søster sender vel bedre Proviant, men medens jeg ryster alle disse Sager i, er det som jeg var i Besøg hos Dem, seer Dem lyslevende, og tænker at høre Deres Stemme løfte sig stor og klangfuld gjennem Rummet. Jeg har ingen Bekjendter i Milano, men kjender maaskee De Digteren Mansoni og mit Navn har naaet ham, saa bring ham min Hilsen og siig, det vil maaskee dog have en Slags Interesse for ham, at jeg har behandlet i en stor komisk Opera, de første Capitler af hans fortræffelige "I promesse sposi" og den er med en smuk Musik af Gläser opført her, De husker Navnet er: Brylluppet ved Comersøen.) løvrigt hilser jeg Marmordomen, Porta Scipione, la Scala Og den hele deilige Forgaard De er i ved la bella Italia; mueligt flyver jeg næste Aar derned, men De er vel da heroppe under Bøgetræerne, i Fødelandet, det Hjertet altid hænger ved, om endog Trappegelænderet er klamt af Taage og Gaden er smaa Cisterner man maa voltigere over. Men nu har min hvide Brevfugl faaet spættede Vinger nok, alt det Hvide har faaet sorte Runer, i de sidste vil jeg derfor nedlægge mit hjerteligste Ønske for Deres Vel, legemlig og aandelig, gid et nyt velsignet Aar rulle op naar nu 57 træder i Nummer. Send mig en Hilsen i et af Brevene hjem at jeg kan vide De med nogen Fornøielse har faaet dette mit Jule Besøg.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter