Dato: 1. januar 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 363. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 1e Januar 1857.

Min kjære gode Andersen!

Denne Morgenstund modtog jeg Deres venlige Brev fra i Gaar, hjertelig tak derfor, for al Deres trofaste broderlige Sindelag mod mig, en stor Glæde og Trøst for mig, nu jeg er saa eene, nu De

med Ida og Henny er mit Hjerte nærmest!

Gud give Dem Sundhed og Lykke i det kommende Aar; men - hvordan det end bliver, veed vi jo vist det er det Bedste, for kunde vi end ikke for­staae det her, forstaae hvorfor vore bedste Haab slaae fejl, hvorfor de Bedste og Ædleste, de der vare saa nødvendige for vore Hjerter skal gaae bort fra os, saa ville vi nok engang vide det, see det som Gud nu seer det! Himlen kommer mere nær, bliver som et Hjem at tænke paa naar de mange Kjære, de Kjæreste drage did, ja Gud er uendelig god, og naadig mod os! Menneskene ere ogsaa gode, de ere jo skabte i hans Billede; i Dag, hvor jeg ligesom seer mig om til alle Sider efter Christian, min elske­de, tro Ven, er der venlige kjærlige Sjæle nær - De

kommer i Deres Brev, den Første i Morges, saa Andre med Blomster og Grønt, der minde mig om i Dag et Aar, og i Dag saa mange Aar, naar Chr: altid gav mig Blom­ster; ogsaa min sædvanlig pyntelig indbundne Almanak som Chr: altid laae Nytaarsmorgen paa mit Bord - laae der ogsaa denne Morgen - denne Gang af en kjærlig Systerhaand! ­

Det lader dog til, Gud være lovet, at Rejsen ikke har skadet Dem; at De har holdt Dem inde i otte Dage glæder mig, det er det jeg troer De behø­ver, og endskjøndt jeg altid længes efter Dem, efter at møde Dem i Byen, ønskede jeg dog nok, at De blev længere derude og blev rigtig omhygge­ligen plejet; men nu kan vi jo glæde os til snart at see Dem igjen; vær endelig forsigtig, kjære Andersen!

Dette haaber jeg vil træffe Dem endnu derude ved Store Belt, mine Tanker er hos Dem der, jeg seer Dem staaende ved Vinduet og see ud over Strand og Hav, hvor de hvide Maager flyve, sjeldnere nu et Skib; selv i denne graa Vintertid er det smukt! Hvor jeg glæder mig til Foraaret, til Sommer og Blomster!

Farvel for i Dag, kjæreste Andersen, Ida hilser Dem kjærligt!

Jeg læser i disse Dage meget i Deres Ungdoms Digte, de ere dog gandske fortreffelige, - saa friske og sunde, barnlige - og forstandige, med mange flere herlige Egenskaber! Nu glæder jeg mig ret til Slutningen af Romanen - men dog allermeest til at see Dem igjen, raskere end De drog bort Skulde De lade Dem overtale til at blive længer derude, da lad mig engang vide det ved et Par Ord.

Gud velsigne Dem i det kommende Aar; Hvad det bringer, er jeg som i alle de svundne

Deres taknemlig inderlig hengivne Syster Jette

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost