H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 10. juli 1834

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. juli 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

81. Til E. Collin.

Collin den 10 Juli 1834.

Til Eduard.

Om jeg ikke daglig tænkte paa Dem og Deres, maatte jeg dog gjøre det i denne bøhmiske By, der bærer Familiens Navn. Jeg er kommet her til i dette Øieblik og medens Middagsmaden laves færdig skriver jeg disse Ord, der er et Slags Brev fra Collin til Collin, piqantere kan mit sidste Brev jo ikke være! De vil da alletider kunne huske hvor jeg skrev det sidste Brev til Dem. O, hvor jeg er træt, kogt og stødt; to Nætter og nu paa tredie Dag sidder jeg i en indelukket Vogn, fra Wien og kommer først i Aften sil­digt til Prag. – Bøhmen seer ogsaa ganske dansk ud, men jeg har seet ægte Zigeunere, med lange Ravnehaar og en Zigeunerpige med kulsorte Øine spaaede mig, men da hun talte det bøhmiske Sprog, der synes en høiere Potens af det berømte Kragemaal forstod jeg det ikke, hvilket vist var Skade. Ellers har jeg dog lært noget af Sproget, som jeg imellem raaber ud af Vognen til de Skjønne: »Krasna Jeftsja, dia ji miloju!« Staaende er jeg endnu ikke fræk nok til at sige Sligt, da jeg veed det betyder: »smukke Pige, jeg elsker dig!« – men saaledes i Flugten, naar Vognen farer forbi fin­der jeg det lystigt at sige det for første og sidste Gang til et qvindligt Væsen. – »Hvor han skaber sig!«, siger nok Louise og Fru Ingeborg147 Drevsen. – De kunde ellers nok have skrevet mig til min gode Ven! jeg veed nok, De er en ung Embedsmand og – en gammel Elsker (er det ikke 2 Aars Forlovelse?) men naar man ret tænker paa – sine Venner, ret holder af Een, saa kan man faae Tid. Dog nu sees vi jo snart; mon De seer ældre ud! Hvorledes – ja De vil tilgive mig – vil De behage mig, mon endnu mere end før? – Jeg er neppe saa lidenskabelig blød, som fordum148, det var jo en Feil, og er hævet, mon jeg da bliver Dem kjærere? – Kom mig nu ret kjærlig, ret broderligt imøde det beder jeg Dem om, saa skal De see hvor elskværdig jeg kan være! ja, det er Alvor! – Byen Collin har et smukt Torv med en Madonna af graae Steen, Husene Arkader. At her er stor Vadsk i Gjæstgivergaarden og at Verten gaaer med en stor Fedt-Plet paa Hjertet kan vel neppe more Dem at høre, rundt om pluddres bømisk, nu lev vel, vi sees hen i August og da skal jeg sige til dem alle hjemme Krasna Jeftsja etc. etc. Deres trofaste

Andersen.

Hils Deres Jette!

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin