Dato: 30. januar 1857
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 30te Januar 1857.

Skjøndt det seer saaledes ud, har jeg dog ikke glemt hvem der trofast og kjærligt skrev til mig i Sommer, uden at kræve Svar, og som ikke blev træt deraf eller sagde et eneste opfordrende Ord, Det gik heller ikke sporløst forbi mig, da jeg pakkede Jule?Sendingen fra Fader og Moder ud, at der deri var lagt 5 smukke udklippede Figurer, som det havde kostet Umage at gjøre istand - nei, kjæreste Andersen! jeg kan være skjødesløs med at opsætte Udtalelser, men Venligheden føler og skatter jeg, og min Tak er varm, hvor silde den end kommer. Tak for Brevene, tak fordi De mindedes mig i min Ventetid, som var trang; tak fordi De ønskede Herrens Velsignelse over mig, den er blevet mig tildel i rigt Maal. Tak ogsaa fordi De vilde smykke vort lille Juletræ, Børnene bleve saa glade over Figurerne, og mine to Jomfruer bade mig om jeg ikke nok vilde lade dem hver faae en Figur af dem, Digteren Andersen havde klippet; det følger af sig selv at jeg ikke sagde nei.

Nu haaber jeg, om Gud vil, snart at komme til Kjøbenhavn, hvor jeg over et Aar ikke har været, og hvorhen mægtige Længsler drager mig. De vil kunne forstaae hvor jeg længes efter Bedstefader, mit Hjerte banker ved Tanken om igjen at see hans velsignede Smiil. Men foruden mine Hjerte?Længsler, trænger jeg ogsaa til at faae Næring for min Aand, til at høre Folk tale og udvikle, til at komme i Theatret og see gode Sager eller en god Udførelse, til at faae mig en god Latter og til at see mange Ansigter. "Salomon de Caus" glæder jeg mig meget til at see,Henrik var meget opfyldt deraf. Jeg længes ogsaa efter at see "de Usynlige", jeg kan naturligvis ikke tænke mig det i andet end en traditionel holbergsk Maneer, men vil særdeles gjerne see det, som De saae det.

Mine Smaapiger glæde sig saa ubeskriveligt til at komme til Kjøbenhavn, ja, ikke den Lille, thi hun har kun een Begjæring i Verden, og den kan jeg opfylde hvor vi saa er; men Rigmor og Astrid have næsten ikke andet i Tanke og Tale end Besøget i Kjøbenhavn og jeg haaber ogsaa, at de smaa Skind skulle være artige og gode derinde. De skal see, Rigmor kan nok endnu blive Andersens, sin Gudfaders, egen Pige, naar blot De kunde faae Øie for det Gemyt jeg nu kjender hos hende; hun er varm og trofast i sine Følelser, ærlig og god af Characteer, og jeg opgiver ikke Haabet om at De vil faae et rigtigt Syn paa hende. Lille Astrid er saa fuldkommen Barn, uudviklet endnu, men dog en lille kjærlig, glad Pige, som er sin Bedstemoders udkaarede Kjæledægge. - De maa ikke finde det latterligt, at jeg taler om mine Børn, jeg vilde gjerne give Dem Interesse for dem, og da De seer dem saa lidt, fik jeg Lyst til at sige Dem lidt hvordan de ere. - Det er Rigmor særdeles magtpaaliggende at vide om nogle af Andersens Stykker gaae paa Casino.

Gud give os, kjære Andersen! at mødes i Glæde, Han holde sin Haand over vore Kjære! Gid jeg ogsaa maatte kunne faae lidt Samliv med Dem, det vilde jeg saa gjerne,

Deres hengivne Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus