Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
Nr. 365. Fra Henriette Wulff.
Fredag Morgen [20/2 1857].
Her sender jeg Dem et Brev jeg modtog i Gaar fra den kjære Fredrike Bremer, det er jo ogsaa saa længe siden De hørte fra hende, at jeg er vis paa det vil fornøje Dem at læse om hvorledes hun har det; der er jo ogsaa kjærlige Ord til Dem!3243)
Hun er for mig et sjeldent elskeligt Væsen, fuld af Hjerte og Forstand, Følelse og den yndigste humor! Dette Brev er jo nu alvorligt, - men just ved at læse i disse Dage atter hendes »Granarna« staaer den sidste Egenskab jeg nævnede, ret saa levende og elskværdig for mig.
Hvordan har De det selv, kjære Ven?
Levende paa Maskarader og ved dinée's3245) - haaber jeg godt - samt at De ikke glemmer snart at lade Deres Soel skinne paa Deres
Søster Jette.