H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Carsten Hauch til H.C. Andersen 29. maj 1857

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 29. maj 1857
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 29. Mai 1857

Der gik Længere Tid, end jeg ønskede, før jeg fik læst Deres Bog [At være eller ikke være], som jeg ikke vilde læse i Stumper og Stykker, men som en Heelhed; men deels Universitetsforretninger, da jeg havde med en Magisterconferens at gjøre, og da jeg tillige maatte tage mig samemn for at concentrere og slutte mine Forelæsninger, deels andre uventede Forretninger (som f.Ex. at reenskrive en Afhandling) have hindret mig derfra lige til nu; men nu har jeg læst Alt, samlet det Hele til et Billede. - Fremstillingen er livlig og poetisk, den frisek Opfattelse af Naturen i en Række af Billeder anskuelig, og saa, at det kommer som en Indgivelse og uden Møie, er saaledes, som jeg ventede det af Dem; thi deri er De Mester. October Maaned som en Jephtas Datter i sin rigeste Klædning viet til Døden maa her staae som et Exempel af mange til Oplysning af, hvad jeg mener. Historien om Kammerherrens Hund, der maa staae ude om Natten, kan sammenlignes med Deres bedste Eventyr. - Bodil og den gamle Præst ere vistnok gode Charteerskildringer, ogsaa mange af de andre, især de simple Folk, for hvis Liv De ikke blot har et Øie, men ogsaa et Hjerte. Hvad Hovedhelten angaaer, saa havde jeg ønsket, at hans Materalisme havde været af en anden Art. Jeg negter ikke, at denne Betragtning af Verden som en Maskine kommer frem hos mange at vor Tids Viismænd og hos end flere fladere Naturer; men skal en høiere Natur gribes deraf, saa kan den, som mig synes, kun yttre sig som en uendelig Smerte. Men der gives en høiere Atheisme, nemlig Pantheismen, hvis man tør kalden den saa, idetmindste er den dog en Fornegtelse af en personlig Gud og en personlig Udødelighed, men dog kan den gribe et poetisk Gemyt, denne uendelige Proteus, der bestandig gjenfødes og bestandig gaaer til Grunde for atter at fornyes og som skjenker en uendelig Tilværelse uden Personlighed; den er jo virkelig Naturens Religion; Dyr og Planter leve i den, og kun Personligheden sætter den en Grændse; den er jo virkelig ogsaa i høi Grad poetisk; den blotte Opgaaen i Love og en død Mekanisme er Prosaens Kjendetegn. En Skildring af en slig Atheisme kunde De vist med Deres Phantasie ypperlige have gjengivet os. Denne grove, moderne Gudsfornegtelse synes mig for prosaisk for Niels Bryde, der har levet paa Rundetaarn, saa nær ved Stjernerne. - En anden Indvending, der snarere maaskee kan ansees for noget Eget hos mig og kan være en Vildfarelse, det er Deres Mening om 2den Deel af Faust, der for mig synes en stor og dertil confus Abstraktion, men intet levende Digt. Deres Mening synes mig ikke saameget hører Demoprindelig til, men den synes mig snarere at skyldes den Superviisdom, hvori Weimars skjønne Aander ere hildede, der ikke ville see Andet end det klareste Sollys i alt, hvad Goethe har digtet. Til Esthers enfoldige Sjæl synes mig, at denne Betragtningsmaade ikke passer. Dog, tilgiv mig! Dette maa være nok af Indvendinger, som jeg for at være ærlig imod Dem ikke turde holde tilbage. - Digtet selv gjør i sin Heelhed et smukt, frisk og poetisk Indtryk, og vidner om den bestandige Ungdom i Digterens Sjæl. Der er yndige, fine, sjælfulde Bemærkninger deri, og de ere ikke faa. Modsætningen mellem Livet i Jylland og paa Hederne og i Kjøbenhavn er godt tegnet. Ogsaa mange af Krigsscenerne ere givne med stor Livlighed, saa man skulde troe, De selv havde været med. Der gaaer ogsaa en dansk Tone gjennem det Hele, der er kjær for os, o gder sikkert ogsaa vil skaffe Bogen Interesse i Udlandet. - NB: Med Hensyn til Fulton vil jeg for en ny Udgaves Skyld sige Dem, at han slet ikke begyndte med Hjul; det er kun et Indfald af mig selv; der er kun lidt Historisk i min R. Fulton, der Mest er Digt. Skjøndt jeg prigtskyldigst har stræbt at give det en historisk Colorit. - I Niels Brydes Charakteeer gjør den Trods og Heftighed, hvormed han flygter bort og kaster Katten mod Kakkelovnen, en ypperlig Virkning; deri have vi Traaden til mange af hans paafølgende Handlinger. - Jeg havde gjerne skrevet længere, men jeg skal ind at see Deres eget Stykke: "Kongen Drømmer"; jeg har ikke seet det før, og i Aften slutter Saisonen. Brevet vil jeg ogsaa gjerne have med mig, for at De kan faae det snart.

I Hast. Det maa undskylde den slette Skrift.

Deres tro hengivne Ven

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost