Dato: 8. juni 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Drewsen, f. Collin
Sprog: dansk.

Achen den 8 Juni 1857.

Kjære velsignede Fru Drevsen!

Mellem de mange Kjære i Hjemmets Hjem min Tanke flyver til, slaaer dette Brev ned til Dem, De lader Deres Fader læse det og ikke sandt Een og Anden af de Nærmeste der ønsker at høre hvorledes jeg har det. Jeg er, som De seer af Overskriften naaet til Carl den Stores By Achen, og maa aabent tilstaae at endnu har jeg desværre ikke følt mig tilfreds og glad ude, det er ikke længer troer jeg det lette udelykkelige Ungdoms Sind; Reisen trætter, Heden trykker, jeg er egentligt slet ikke i Lune. - Torsdag Aften forlod jeg Basnæs, den fortræffelige Fru Scavenius vilde gjøre det saa meget godt med at hun, Børnene og nogle fremmede Damer fulgte mig Alle lige til Korsøer, men naar jeg skal hjemme fra, vil jeg helst i Afreisen være ene med mig selv, det blev jeg nu ikke og kom i et trykket Humeur; Veiret saae dertil slet ikke godt ud, jeg var ilde stemt for Søereisen, dog denne gik bedre end jeg havde tænkt, Veiret blev godt og Capitainen (Hr Lund), hvem jeg forud ikke kjendte, var meget opmærksom mod mig, gav mig sit Lukaf, hvor jeg var ganske alene og næsten sov lidt. Næste Morgen gik jeg fra Kiel over Altona strax til Harburg, jeg vilde den Dag alt til Hanover, men Varmen trykkede, jeg var træt og søvnig og tog derfor kun til Uelzen, hvor Hotellet var slet, hvor der var ilde Lugt og uhyggeligt; næste Morgen kjørte jeg til Hanover, her var Theatret lukket og jeg bestemte altsaa at gaae videre samme Dag; Varmen var ulidelig, og jeg tog derfor kun Plads til Ham, den halve Vei mellem Hanover og Köln, men det var mig dog for langt, jeg var nerveus, lidende, ganske tantalisk blev de sidste Stationer og saa havde jeg i Vognen en Dame der var kommet efter at jeg var Digteren Andersen og hun talte bestandig til mig, jeg var saa leed og kjed deraf - endelig kom jeg til Hvile i Ham, det var den første egentlige Fornøielse paa Reisen og den kunde man jo have frit hjemme; igaar naaede jeg Köln, saae Kirken og gispede af Hede, imorges havde jeg Angest for at kjøre de 6 Timers Vei til Brüssel og tog derfor kun til Achen, men da jeg var i Vognen og kjørte, blev det koldt, saa omvexlende som hjemme, saa at jeg maatte krybe i min tykke Vinterfrakke, Træk har jeg faaet i det ene Øie saa det seer ud som - om ikke en begyndende Byg Ager, saa dog et begyndende Bygkorn; jeg var for en Timestid, her i Achen, inde hos en Boghandler og vilde kjøbe "Sein oder Nicht sein", for dog at have noget Godt og læse! De forstaaer mig, jeg vilde gjerne see hvorledes den tydske Oversættelse tog sig ud; men Boghandleren fik den først paa Onsdag, sagde han. Jeg spurgte ham om den skulde være god og han svarede, "det skal i særdeleshed denne være!"

Torsdag 11 Juni paa Dickens Landsted i Nord-Kent.

Her er jeg da! nydeligt indlogeret, hjerteligt modtaget; jeg kom her til i Formiddags! nu skal De høre Fortsættelsen af det jeg sidst skrev i Achen; da jeg havde sovet Natten der og kom ind i Belgien, var det som om Humeurets Taage løftede sig, det generede ikke længer at reise, det var, som om jeg forud var blevet stiv i Lemmerne, uvant mit bedste Element, det "at reise", nu da jeg maatte tale Fransk og Engelsk, nu da der var Bevægelse og jeg ret i det Fremmede, kom Sindet i Flugt! jeg gik til Brüssel i Tirsdags og igaar Onsdag strax til Calais, her hvilede jeg lidt, var paa Posthuset at spørge om Brev, jeg havde paa Basnæs opgivet at man skulde sende saadanne, dersom de indtraf, til Calais, og til min Glæde fandt jeg eet, jeg troede det var fra Jonna - men det var fra Malle Drevsen paa Silkeborg, som endnu engang før min Afreise fra Hjemmet tilraabte mig Lev vel! I Nat Klokken to maatte jeg staae op da Dampskibet gik Klokken 3 paa Natten, Veiret var godt, men min Mave saa slet at jeg i Kjøbenhavn var søgt til Lægen, nu var jeg derimod i Skibet, og naar jeg Intet kan gjøre er jeg resigneret, jeg blev nede i Kahytten, fik stærk Søesyge og besluttede i Dover at blive, maaskee gaae iseng, men da vi Klokken henved fem kom der, var først Duanen at gaae igjennem og saa løb de med mit Tøi til Jernbanen, og jeg for ikke at skilles fra det, gik med i Vognen, og kom saaledes - Maven viiste sig meget vel, eller maaskee overrasket ved denne Behandling, og jeg kom da før otte i Morges til London, gik strax paa Nord-Kent Jernbane, uagtet jeg først fra Brüssel havde skrevet Dickens til at jeg kom og ikke havde hans Adresse, jeg sender ellers altid først Brevene til min Boghandler, jeg lod det ogsaa her, som tidligere med Maven, staae til og kjørte til Higham, der er een af de mindste Stationer, neppe meer end tre a fire Smaahuse findes her; jeg blev altsaa sat af paa Landeveien og stod der med mit Tøi, da kom en Karl og spurgte mig om jeg var "en Fremmet der skulde til Dickens", jeg sagde ja og han sagde at man ventede mig - som jeg havde skrevet - til Aften, men det var kun 1½ engelsk Miil, han vilde bære mit Tøi, Vogn var her ikke at faae, uden at han først løb til Dickens, jeg gav ham Kuffert, Natsæk og Hatæske paa Ryggen, selv tog jeg Plaid etc. og saa gik vi en smuk Vei og jeg kom omtrent Klokken 10 i Formiddags her til efter at have gaaet en halv Times Gang; et ganske nydeligt Landsted med store Laurbærtræer, jeg har et prægtigt Værelse, der vender ud mod Themsen der er omtrent halvanden engelsk Miil derfra. Dickens er blevet lidt ældre, seer kjæk og kjærlig ud, hans Kone finder jeg denne Gang smuk og Børnene, dem jeg endnu har seet er alle nydelige. Vi have spiist Morgenmad og Frokost[,] nu kaldes der til Middag; med Dickens har jeg spadseret i Haven og det gaaer ganske godt med Sproget, jeg maa jo gjøre nogle Spring, men vi mødes; saaledes, nylig vilde jeg sige "men de fleste af disse Laurbær ere jo giftige", det sidste Ord vidste jeg ikke og saa sagde jeg "de fleste af disse Laurbær ere - hvad var det Socrates døde af!" - og Dickens sagde Ordet "Gift" og saa gik Conversationen videre. - Min Roman "To be or not to be", læste jeg alt i Belgien, at den var udkommet, her hos Dickens har jeg seet i den! og maa sige at den er daarlig oversat, jeg har allerede viist ham flere Steder og paa min Maade givet ham det danske og han siger det er Gyseligt, selv beklager han sig ogsaa over Misforstaaelse i fremmede Sprog, han viiste mig saaledes flere i en fransk Udgave, Dansk kan han jo ikke, jeg har vel omtalt Moltkes Oversættelse og bragt ham een, nemlig "Skizzer". - Stedet her, det vil sige Egnen, er den, fortæller Dickens, i hvilken Schackspear har henlagt sine Falstaffs Scener; (- ikke de i Winsor). Reisen her til har været mere dyr end jeg beregnede det, fra Köln, gjennem Belgien og Frankrig er Alt i Maalestok over Tydskland og Italien og dog har jeg i Dag netop kun været paa syvende Dag fra Hjemmet. - Jeg længes naturligviis meget efter at faae et ordentligt Brev hjemme fra, og haaber at Een eller to snarest vil slaae sig sammen og skrive; høres der noget rigtigt godt om Romanen, da fortæl det. Der har nok ved min Afreise staaet i Dagbladet at jeg skulde herover til Dickens, dersom De har det Nummer, klip da det Stykke ud og læg inden i, jeg vilde nok see hvorledes det lyder. Hvorledes har Deres Fader det, Deres Mand og alle Sønnerne, hils dem hver saa kjærlig, Deres Mand skylder mig egentligt et Par venlige Ord for Romanen, dersom den har tiltalt ham. Hils dem Alle hos Linds, og hos Deres Brødre. Efterhaanden faaer hver et lille Epistel, men, de ere saa Mange at det er svært for Een at skrive til hver, men let for Hver at sende Brev til Een. Forstaaer De?

Your sincere friend and brother Hans Christian Andersen.

den 12 Juni 1857.

Mit Brev kommer først afsted i Dag, da her er vanskeligt med Brev-Aflevering til Udlandet, vi er saa langt fra en større Poststation, og paa een af de smaa tør jeg ikke afgive dette Brev! Indlagte sender De nok snarest til Fru Scavenius. Siig Jonna at hun glemte mig med Brev. Min Adresse indtil videre er

To Hans Christian Andersen to the care of Charles Dickens Gad’s Hill Place Higham by Rochester Kent, England.

[I marginen på brevets sidste side:] Paa Mandag skal jeg med Fru Dickens til London og høre en usædvanlig stor Concert der gives i Glas Paladset og om Aftenen se Signora Ristori] i en Tragedie.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus