Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 12. juni 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 375. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 12 Juni 1857.

Min kjære broderlige Ven!

Siden De forlod os, har mine Tanker ideligen fulgt Dem paa Deres Vandring, i Dag ahner det mig, De omfavnes af Dickens, at De ankom­mer til Deres Maal, nogle Dage efter vil dette træffe Dem, haaber jeg, rask og lykkelig i Deres herlige Vens Hjem! Og hvordan er Farten gaaet? Jeg tænker ikke De har mærket noget til de smaa Uroligheder i Belgien,3262) at man ikke har forstyrret Deres Natteroe i Brüssel, jeg haaber at det lille smule Vand De skal over har været godt og ydmygt stille, medens De pas­serede det? Alt dette og meget Mere faaer jeg jo i sin Tid, men dog arbej­der min Phantasie bestandig med at forestille mig, hvorledes De har det i de forskjellige perioder. Nu De er paa engelsk Grund, tænker jeg De har Sommer, her er det den sædvanlige grønne Vinter, afskyelig koldt. - Kan De forestille Dem, hvor jeg længes efter at vide Noget om den engelske Udgave af »Bogen«; her læses den af Alle, kan jeg gjerne sige, Alle tale om den, og ved de forskjellige Meninger, Domme, Følelser etc: etc: er jeg ret saa levende kommet til at tænke paa et Digt over »Jean Paul « af Oehlenschlæger i hans Ungdom, det er paa Tydsk og hedder: »Der Wun­derbaum!« Jean Paul er dette »Undertræ« der bærer alleslags

Blade, Blomster Frugter; fra alle Verdens Hjørner kommer Folk for at see det Træ, nyde dets Blomsterduft, dets herlige Frugter. Men hvor forskjellige ere nu ikke Menneskene begavede for at kunde opfatte, nyde de Herlig­heder? Nogle holdt af Stammen, andre af Blomsterne, Andre Bladene, Nogle foretrak Frugten - eenige kunde de naturligviis ikke blive. De Stak­ler der, som vi nu kan udtrykke det med faa Ord betegnende efter Deres Opfindelse af »Kaj« i Sneedronningen havde faaet en Glasstump i Øjet, sagde med Øehlenschlægers Ord: »Zwinge, zwinge dein Plaudermaul«. Andre der elskede Alt sagde: »Singe, singe noch lang Jean Paul

«.

I Gaar modtog jeg et Brev fra en Dame, hvoriblandt Andet fandtes de Ord om Dem: »Jeg takker og velsigner ham, for den Sjæls Reenhed hvor­med han altid skriver, saa aldrig nogen Qvinde frygter for at læse hvad han skriver, det er saa dejligt naar man kan agte Manden ligesaa meget som Digteren, og rolig give sin Datter Bogen i Haanden. Faa ere de Dig­tere man saaledes kan stole paa som Andersen; det Urene ligger ham saa fjernt, at han aldrig engang nærmer sig Grænsen!«« Det var Fru Lessøe, der beder Dem inderligt venligt hisset, hun skriver ikke for hendes Øjne smerter hende meget. Mathilde Ørsted og jeg havde søgt hinanden siden De rejste, men destoværre vare begge Forsøgene forgjæves, jeg vilde saa gjerne have talt med hende og sendt en Hilsen, hun har haft samme Følelse, kan jeg tænke; De er jo Ledet der binder os sammen. Snart søger jeg hende atter. - Tak, kjære Ven, for Deres Brev fra Basnæs, som jeg jo havde Dagen efter, og kunde altsaa fra d 5de omtrent? følge Dem paa hele Vejen, som jeg ærlig har gjordt. - Skjøndt De nu i dette øjeblik De læser dette, er der, hvor jeg synes maae være allerbedst

at være - med Dickens - den Engel - saa troer jeg dog at De med trofast Tanke flyver engang imellem til Danmark, og interesserer Dem for Meget her, hvorfor jeg ogsaa gjerne vilde fortælle Dem Noget om hvad der pas­serer her i Kredsen af Deres daglige Liv - men er fortvivlet over min Ufor­maaenhed i den Retning som altid. At Dorph3265) er gaaet af som Theater­directeur veed De vel; og at Hr. Christensen bestyrer det interemistisk. Theatret rives ned3266), saa det er gandske gjennemsigtigt i disse Dage. Grundlovsfesten3267) fejredes d 5: med alle honeurs af gode Taler og gode Sange, især naturligviis af Ploug. Folk drage nu bort i store Flokke mod Syden, til Udlandet, hvem der ikke kan komme saa langt, lader dem nøje med at sidde pyntede paa Stads langs Strandvejen i Storm og Kulde; jeg gjør mig i al Stilhed rejsefærdig til min lange eensomme Vandring mod Vesten, jo nærmere Tiden kommer, jo mere tung om Hjertet bliver jeg, og dog er der en Længsel der driver mig; den 7d , to Dage efter De forlod Sjelland, var det 1 Aar

siden Gud tog min elskede Christian, - enten Gud giver eller han tager - veed vi jo, det er i Kjærlighed! ­

Senere . Naar De nu først har lært at kjende hele Dickens Familie, tæn­ker jeg ogsaa De hos ham vil see Adskjellige af Englands betyldelige Mænd, jeg veed at Layard 3268) er hans gode Ven, skulde De see ham, saa lad ham fortælle Dem om de vidunderlige fata morgana (mirage) han har seet i Syrien paa sine Rejser i Asien; De veed det er ham der har de store For­tjænester af Udgravningerne i Niniveh etc: det skal være en højst elsk­værdig og livlig, endnu ung Mand. God bless him for al den Glæde han har foraarsaget mig med sine højst interessante Skrifter. Og saa er der Tenny­son! 3269) Nutidens største Lyriker, efter min Mening; tilligemed Runeberg. Seer De Kingsley ,3270) da tak ham fra mig; især for hans sermons . Men Ingen af Englands store Mænd takker jeg og elsker som - Dickens; min kjære Andersen fortæl mig ret om ham, det er en besynderlig kjærlig Følelse jeg har for ham, som for Ingen, jeg ikke kjender Ansigt til Ansigt. Hans »Little Dorrit« lever jeg endnu med og i, som var det Virkelighed!

Og De

min egen gode Ven, der lever midt imellem Alt det, jeg sætter højest - er det ikke dejligt for mig at vide! Gud velsigne Dem, og lade det Alt blive til riig Glæde for Dem, og gid ingen Sky maae trække over Deres lyse Himmel. Jeg tænker mig Dem fuldkommen rask, lad mig snart vide det er saa; jeg forlader ikke Danmark før i August.

En »Bou­quet « Hilsner

har jeg til Dem, bundne af de Forskjelligste, Alle kjærlige, dog Ingen saa trofast som Deres søsterlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost