H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 18. juni 1857

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. juni 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Gads-Hill Place.3271) Higham near Rochester. Kent.

(see Shackspears Henrik IV anden Deel.)3272) [ 18. Juni 1857].

Min kjære søsterlige Veninde!

Torsdag Aften den fjerde Juni forlod jeg Danmark; Capitain Lund3273) gav mig ombord sin Kahyt saa at jeg havde det meget godt og kom uden Søsyge til Kiel, den første Dag, i en voldsom Hede, naaede jeg kun til Uelzen i det Hanoverske og sov der, gik saa næste Dag til Ham og Dagen derpaa til Cøln; jeg var halv død af Varmen. Humeuret tungt, Reiselivet trykkende og jeg gik om Mandagen ikke længer end til Achen, her blev det koldt og fra jeg kom ind i Belgien, løftede sig Humourets Taage, jeg følte mig igjen i mit gamle frie Reise-Lune, sov en Nat i Bryssel og gik saa Klokken 3 om Morgenen fra Calais over til Dover; jeg var meget syg. Vinden blæste stærk, og det har til i Dag været en saa stærk Blæst og saa koldt, at jeg daglig har gaaet med Vintertøi, det er som det koldeste Efter­aar og dog skinner Solen klar. Jeg gik fra Dover strax med Toget til Lon­don og der sagde man mig at paa Minutten gik et Tog til Higham, jeg skiftede altsaa strax Vogn, uvis om Dickens havde faaet mit Brev fra Brüssel3274) og kom Klokken henimod 10 om Formiddagen, (det var Tors­dag den 11te) til Higham, en ganske lille Landsby og ved Stationen selv kun et eneste lille Huus, men Manden spurgte mig, da jeg stod alene der paa Veien, om jeg skulde til Dickens, jeg sagde ja, bad ham skaffe mig en Vogn, men en saadan var ikke at erholde, jeg havde mældt min Ankomst til om Aftenen eller næste Morgen, kom altsaa ganske uventet, nu tog Manden min Kuffert og alt mit Tøi paa sin Ryg og af en smuk Gyde gik vi, omtrent halvanden engelsk Miil, til Landeveien mellem Gravesend og Roschester, her laae Stedet Gads-Hill Place:, Dickens Huus, en nydelig lille Villa,3275) indenfor beskaarne Hække og med Laurus cerasus i stor Mængde; Modtagelsen var saa hjertelig, Dickens tog mig i sine Arme, siden kom hans Kone; og Børnene, jeg fik en nydelig Stue og kan fra mit Vindue see ned over Higham til Themssen der vrimler med Skibe. Dickens er blevet noget ældre, har faaet et Skjæg3276) og veed De hvem han ligner noget hjemme, det er Artillerie-Officeren Haxthausen,3277) kun mere livlig end jeg

har seet denne; Fru Dickens finder jeg denne Gang smuk og den ældste Datter Mary3278) ligner hende, den anden Kate3279) har derimod ganske Dickens Ansigt saaledes som De kjender hans Portræt; der er tre Sønner ovre i Bologne, og her i Huset fire, den mindste Edvard Lytton Bulwer Dickens3280) er nok 5 Aar, alle Børnene have Navne efter Digtere, den ældste Søn Charles Dickens,3281) den anden Walter Landor3282) reiser om fire Uger herfra til Calkutta hvor han skal være Officer og bliver 7 Aar borte, nu komme Sønnerne i Bologne Francis Geoffry,3283) Alfred Tenny­son3284) Sidny Smith3285) og her hjemme de to mindste Henry Fielding3286) og Edvard Bulwer, af dem alle kom først den lille Henrik mig meest imøde. ­Familielivet synes saa inderligt; og en ung Miss Hogarth3287) er her i Huset mange Aar, hun skjænker Theen og Kaffeen, spiller med de unge Frøkner Dickens og synes en høist elskværdig, dannet Dame. Dickens selv er som det Bedste i hans Bøger, hjertelig, livlig, glad og inderlig, ham for­staaer jeg bedst hvad Sproget angaaer og nu, det er jo netop i Dag ottende Dag siden jeg kom, siger han at jeg gjør forbausende Fremskridt i at tale Engelsk,3288) hver Time er det bedre, men jeg taler ogsaa uden al Frygt og selv de Smaa begynde ret vel at forstaae mig. I Søndags3289) gik jeg med Dickens, Frøken Hogarth, Walter og Henrik i Kirke, det var en lang Guds Tjeneste og vi maatte gaae over en halv Miil derhen og igjen tilbage; Præsten forstod jeg slet ikke, men Psalmerne derimod; i Mandags blev Jerrold3290) begravet, Dickens fulgte; jeg kjørte da med ham ind til London til hans Huus: Tavistockhouse,3291) her gik jeg strax med Missis Dickens og Døttrene i en Vogn ud til Krystalpaladset3292) hvor der var den første store Händels Fest,3293) et Orchester med Sangere i alt 2000 , Messias af Händel blev givet for over 12000 Tilhørere og hver betalte Two Guineas altsaa henved 20 Rdlr dansk for Billetten, Dickens Familie og jeg havde Plads lige over for den kongelige Loge; den fornemste Mand ved Krystalpalad­set3294) førte os der hen og hos ham og hans Kone spiiste vi siden til Mid­dag. Det var som Aladdins Slot eller rettere som en Alfe-by, med Glas­gader, Blomster og Statuer, den hele Bygning; deilige Lothus, røde, blaa og hvide voxte i de brede Marmor-Kanaler, Musikken klang saa stærk at mit Hoved snurrede derved, jeg havde næsten Trang til at græde; udenfor sprang alle Fontainerne, Regnbuen flaggrede i det stormende Veir, det var som gik vi i Undines3295) Rige, aldrig, med Undtagelse af den blaa Grotte, har jeg seet noget mere Alfe-artet; vi kom Klokken halv ni om Aftenen til London, kjørte strax i Theatret3296) hvor Ristori3297) traadte op i Tragedien Camma

hun gjorte mig slet ikke varm, men hun er en stor Kunstnerinde erkjender jeg; hendes Mimik er som i en Ballet, Alt var i høieste Grad understreget, men jeg indrømmer rigtigt og italiensk sandt. Dickens er heller ikke indtaget i hende; - Dagen efter reiste Fru Dickens og Døttrene igjen til Gads Hill Place og jeg fløttede ind i Piccadilly hvor jeg med Walter var indbudt at sove næste Nat i Miss Coutts3298) Huus; det er det eleganteste Huus jeg endnu har seet; Miss Coutt skal være een af de rigeste Damer i Engeland, Dickens sagde at hendes Formue var umaadelig og Hambro3299) nævnede hendes aarlige Indtægt saa stor at jeg ikke ret forstaaer det, det var synes jeg 100000 £, nok er det hun er meget velgjørende, bygger Kirker, uddeler rige Almisser, gjør uendelig godt; her var jeg forrige Nat og havde et Soveværelse, som aldrig før, med Bade­kammer tæt ved, Ild i Kaminen, kostbare Tepper, Udsigt til Haven og til Gaden Piccadilly; hele det store Huus var mere end kongeligt og til Dineen og Aften kom al Londons Fornemhed, igaar ved Frokosten fik jeg ved min Side der Admiral Napier3300) der spurgte til Flere i København; Miss Coutt ønskede at jeg skulde see hendes Have udenfor London, hun kjørte mig igaar derud, det var en Pragt, det var en Fylde af Blomster, en Udsigt over London saa mageløs. Man fortalte mig at saa Mange havde beilet til denne rige Dame, men hun havde afslaaet hvert Tilbud, da hun antog at det var for hendes Penge de friede; hun er meget ligefrem, høist elskværdig og godmodig og jeg kunde meget bedre henvende mig til hende end til hendes alfor fine Tjenere ja jeg sagde endogsaa til hende selv om hver lille Ting, lige til Sodavand, naar jeg ønskede det; vi talte iøvrigt Tydsk sammen men med hele det øvrige store Selskab Engelsk. Der var udmærkede Malerier i Huset, Statuer og kostbare Værker. Besøget i hendes Have var imidlertid Skyld i at Walter og jeg kom for seent til Banegaarden og maatte vente der halvanden Time iaftes.3302) Dette mit Brev læses jo af Familien hjemme, dem jeg Alle sender min hjerteligste Hilsen; jeg haaber at Deres Svoger har det nogenlunde godt, siig Deres Søster hvor hjertelig jeg tænker paa hende. Det vilde fornøie mig om De, naar Brevet er læst, lod ogsaa Fru Læssøe læse samme, jeg skriver hende snart til, men saa hører hun tidligere fra mig og jeg kan da fortælle hende andre Ting fra Engeland end de dette Brev giver. Et lille Epistel til Mathilde Ørsted3303) lægger jeg ved dette, hun faar det jo snarest tilsendt. Blad-Udgivere maa De ikke

lade see mit Brev, dog det føler De nok selv, da det er skrevet saa ganske privat og omtaler Familielivet her, det der er saa elskeligt at det skulde sættes anderledes i Stiil for den kolde Verden. Fru Dickens er saa mild, saa moderlig, saa ganske som Agnes i David Copperfield,3304) Døttrene nydelige, naturlige og de synes, talentfulde. I Aftes da jeg kom her hjem fra London fandt jeg Brevet fra Dem, det første der er flyvet til mig fra Hjemmet i Danmark; jeg skriver strax i Dag og imorgen gaaer min Skrivelse afsted, vi er her lidt udenfor Post-Linien til Udlandet. Dickens er imorges kjørt til London, han har saa travlt med de Forestillinger der skal gives til Indtægt for Jerrolds Enke,3305) en Dag vil han saaledes læse høit, sin Jule-Fortælling, om Aftenen skal spilles Comedie, Dickens, Bulwer, Tackeray og flere Forfattere ere der med og Dickens Datter skal have et stort dramatisk Talent (den ældste Mary). I Aftes da jeg læste Deres Brev, fortalte jeg Dickens og Familie om Dem, hvor meget De holdt af ham, fortalte om Deres Broder Christian og Deres Reise til Amerika og Dickens hørte til med saa megen Deeltagelse, og ligesaa Familien. Her er saa deiligt friskt paa Landet, det er en mindre besøgt Deel af Landet, men slet ikke eensomt og her er smukke Spadseretoure og en Egeskov nær her ved. Mine Udklipninger3306) blive meget søgte og jeg faaer flere Brev rundt om fra om min Haandskrift. Fra en Landsmand Kjøbmand Hall3307) i Manschester har jeg faaet Indbydelse at komme og boe hos ham og see Udstillingen, men derhen gaaer jeg ikke; Hambro og lige­saa Bentley have hver inviteret mig og rimeligviis kommer jeg derhen, dog saa hyggeligt og ret i sin Kreds som her i Huset kan jeg ikke tænke mig det. I Dickens Hjem i London saae jeg over Sovestuen Thorvaldsens »Nat« og over vor Breakfast Værelse »Dagen«; der var deilige Malerier og paa Kaminen stod mit Portræt, eet jeg havde stukket ind i et Brev til ham. Her ude paa Landet var opstillet paa mit Bord Bøger til Læsning, The Fairy Family,3309) Tusind og een Nat, Sir Roger de Coverly3310) by the Specta­tor, samt Works of W. Irving.3311) De seer deraf hvad Dickens har troet faldt meest i min Smag. Arm i Arm gik Dickens og jeg i Londons Gader, Mange mødte vi og Alle kjendte de mig og to brugte det Udtryk »Ander­sen alle Børns Fader«! saa De seer at jeg har en uendelig stor Familie. Gid at De en Time kunde sidde her ved Aftensbordet naar vi sladdre og Dickens fortæller mig saa Meget og synes saa ganske at gaae ind paa min Dom om de fleste Ting. Udenfor Haven er en stor Kløvermark der ligge vi tidt, jeg og Sønnerne, der er en Duft af Kløver, Hylden blomstrer og de vilde Roser have en Æbleduft saa frisk og stærk; jeg har her slet ikke Følelsen af at jeg er ude i et fremmet Land, men som om jeg var hjemme. Men nu har jeg nok snakket for meget om mig selv, men De siger at det hører De helst, om Theatret hjemme, om Bournonville,3312) om Byens Nyt etc. giver jeg Dem denne Gang ikke, det De jo har frabedet Dem; en Nyhed for mig var det om Dorphs Afsked. Skriv nu ret snart og ikke for kort, dette er da et langt Brev, tag til Takke med Indholdet. Nu Gud glæde og velsigne Dem! Hils alle Kjære i Hjemmet.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

[ I Marginen: ] »To be or not to be« er udkommen jeg har ikke hørt om den.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus