H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 5. juli 1857

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 378. Fra H. C. Andersen.

Gad's Hill den 5 Juli 1857.

Min kjære søsterlige Veninde.

I denne Eftermiddag kom jeg med Dickens Familie her hjem igjen efter at vi have været en heel Uge i London,3320) og fandt Deres Brev og et Par Ord fra den gamle Collin; De kan tænke Dem min Glæde! især da jeg for­uden Deres første Brev ikke har et eneste uden fra Ingeborg Drevsen.3322) Deres Brev i Dag var aldeles dyppet i Olie, om det er skeet i Kjøbenhavn eller her veed jeg ikke, det maatte læses ved at lægge et hvidt Papir bag­ved! hvor glad blev jeg, hvor lykkelig, thi ærlig talt de sidste ti tolv Dage har jeg følt Spleen,3323) havdt mit gamle tunge Humeur, som kun Dickens

har vidst at løfte! ja han er mageløs kjærlig og velsignet. Jeg vil først for­tælle Dem om ham, det hører De helst, uagtet jeg har saa uendeligt meget Andet at skrive om og det Hele dog meer og mindre knøtter sig til ham. ­»To be or not to be« er udkommet og i de fleste Blade særdeles vel om­talt,3324) De vil i The Times see derom, at det første Oplag er saa godt som gaaet til Boghandlerne,3325) derimod har Bladet »Atheneum«, der ellers altid var mig gunstig, angrebet Bogen, vel siger den at samme er »charmingly written«, men den erklærer: »in one word, the book is dangerous!«. ­ Dette er Usandhed og dumt, men nok det staaer der og endnu eet Blad har jeg seet der var af samme Tone. Jeg tog mig det nær, var aldeles syg; the Atheneum læste jeg paa Jernbanen en Dag jeg alene kjørte herud først næste Dag kom Dickens,3327) jeg sagde ham det og han tog mig i sine Arme, trykkede et Kys paa min Kind og talte saa kjærligt; bad mig føle hvor uendelig Meget Gud havde givet mig, hvor stort mit Kald var, - det er hans Ord, jeg gjentager, bad mig, ligesom han, aldrig læse Blad-Critik­ken; »den er glemt om 8 Dage, og Deres Bog lever!« Vi gik op paa Gads Hill, han kradsede med Foden i Sandet. »Det er Critik!«

sagde han, og strøg derpaa med Foden hen over det. »Borte! - men hvad Gud har givet Dem

det bliver!« - Boghandler Bentley forsikkrer mig at min Bog er een af de meest læste og kjøbte i denne Tid og hvad Atheneum angaaer ­Manden har slet ikke forstaaet Bogen, han forlanger af mig at vise at Vi­denskab fører til Tro paa Gud og det er ogsaa min Helts Mening, ligesom den er min. - B: fortalte og viiste mig Ugen efter en saa skamløs Nedri­velse af Little Dorrit,3328) og det i eet af de betydende Blade, Dickens bliver meget værre behandlet; »To be or not to be« har ellers en Mængde glim­rende Anmældelser, om man nu hjemme tager een af disse eller den fra Atheneum er uvist. Det er ikke værd at De taler om det til Fremmede i Hjemmet. Ved denne Leilighed maa jeg fortælle Dem hvad Dickens med­deelte mig at en af Schackspears dygtigste Samtidige har skrevet om »Mackbeth «, »denne Tragedie er det største Vrøvl (most stupid) jeg kjender.« Tænk at sige og skrive Sligt! - Men nok herom; Mange sige at »To be or not to be« er min bedste Bog, men at jeg maa vente i Enge­land, at man enten ganske er for den, eller imod den, efter de religiøse Anskuelser. De otte Dages Ophold i London vare rige paa Afvexling, vi toge til Byen forrige Mandag,3330) om Morgenen, netop samme Bane hvor om Natten forud den skrækkelige Ulykke var skeet med Sammenstødet, det De vist har læst om; 11 bleve dræbte, 40 haard[t] lemlæstede og Een af disse er i Dag død; de knuuste Vogne flød med Blod.3331) Jernbane Selska­bet kommer til at betale 70000 £ til de Dræbtes Efterladte. - Jeg har i London seet Trykkeriet hvor the Times bliver til; 50000 Exemplarer flyve ud i Verden; Noget saa overvældende i den Slags har jeg aldrig tænkt mig. I een Maskine, der tordnede og rystede hele Salen, fløi de hvide Ark fra Maskine til Maskine og faldt trykt og færdigt; jeg var ganske nerveus ved Skuet. Hr »Blodløs« er et skrækkeligt Uhyre, jeg ventede hvert Øie­blik at hans lange Jern-Fingere skulde tage fat paa mig og hvirvle mig med. Jeg har seet Schackspears the tempest3334) med al det forbausende Sceneri Hr Charles Kean3335) anvender her paa, men Schackspear blev borte i Øien­lyst og jeg gik træt og tom derfra, som havde jeg kun seet et storartet Panorama; Ingen uden ham som gav Caliban havde Talent; Kean er en maadelig Acteur, (De veed ellers at han er en Søn af den berømte Kean.) Poetisk deilig var Alt med Ariel! hans første Aabenbarelse var at en Stjerne faldt ned fra Himlen, den lyste i Græsset og i denne Glands viiste sig Ariel. I Slutningen af Stykket hvor det store Skib, som fylder hele Scenen, seiler bort, er det umaalelige Hav at see, Ariel svæver i Luften og fra ham skinner en Regnbue ned paa Havet; det er mageløst deiligt! ­Jeg har hørt Signora Piccolomini,3336) det er en deilig Stemme og hun spil­ler! Operaen jeg saae hende i, var imidlertid af Verdi, nemlig »la Travi­ata« efter Dramaet af Dumas fils,3337) Lumley3338) indbød mig til hver Aften at besøge Theatret, jeg tog ikke derimod, da jeg helst er paa Landet; jeg tager ikke i de store Selskaber, lader mig ikke præsentere for Dronningen, hvilket iøvrigt Grev Reventlou-Criminil strax tilbød at ville gjøre,3339) men da han sagde mig at det ikke var strængt nødvendigt, uden jeg selv særdeles ønskede det, saa maa jeg tilstaae at jeg ikke har Kræfter til al den Herlig­hed og de Indbydelser, som der følger paa; jeg er saaledes ganske Incog­nito her i Engeland, er kun hos Dickens , og nu imorgen nogle Dage ude hos Bentley i St Johns Wood; snart har jeg været en heel Maaned hos Dickens, forstaaer ham aldeles og jeg gaaer Dag for Dag frem i at tale Engelsk; ja jeg fører lang Konversation, med colosal Dristighed, De skulde bare høre den Snak. - Hambro tager jeg ikke ud til, men forlader, rimeligviis Engeland den 14 eller 15 Juli,3342) glæder De mig derfor snart med Brev da send det til Paris, »den danske Legation«, skriver De senere, da send det til Dresden poste restante, der vilde jeg, om Gud vil, være til Hr Serres Fødselsdag den 28 Juli. Men nu igjen til Dickens.

St. Johns Wood ved London den 6 Juli 1857.

Imorges tog jeg herind fra Higham for at besøge Bentley og imorgen Aften med ham [at] see igjen Ristori,3343) der træder op som Lady Mackbeth i en italiensk Oversættelse af Schackspear; men det var om Dickens jeg lovede at tale; jeg fortalte ham en Deel af det meget Gode De i Deres Brev til mig havde skrevet om ham og han smilede og nikkede saa ven­ligt, som om De kunde have staaet i en Krog og kunde see det; han er uforandret den samme elskelige Personlighed, Glandspunktet og Hjertet i den hele Familie; vi tale saameget sammen om Lighederne med Engelsk og Dansk, det interesserer ham, hvo veed om ikke Eet eller andet vil lyse til Dem i en kommende Bog; nu lever han kun for Arangementet for Jer­rolds Enke, dette holder ham tidt flere Dage i London, men saa kommer han hjem derfra med en god Ven, saaledes forleden med Albert Smith,3344) der har besteget Montblanck, det er en livlig, bredskuldret Fyr, jeg synes godt om ham; han har foræret mig sin engelske Oversættelse af Bürgels Leonore; igaar var hos os Wilkie Collins3346) (Dagbladet har i denne Tid en Novelle af ham) han er Forfatter til det nye Stykke »the frozen Deep«,3347) som opføres af Dilitants til Indtægt for Jerrolds Enke: »under the management of Charles Dickens«; jeg var ved Forestillingen i Løver­dags Aftes, saae Dickens udføre Hovedrollen, (det er en fuldkommen Tra­gedie) mageløst spillede han, det var sand Følelse, det var saa ganske udenfor den engelsk-franske Maneer at spille Tragedie paa, det var som Wiehe hjemme kan spille, og efter dette Stykke traadte Dickens op som Komiker i Two o'clock in the morning (hos os: en Nattegjæst)3348) det var kosteligt at see, saa komisk han var; den anden Rolle i Stykket udførtes af Mark Lemon,3349) (Udgiveren af Punsch) en ældre, tyk Mand, men et ypper­ligt jovialt Ansigt, Dronningen, Kongen af Belgien,3350) Prinds Albert, hele den kongelige Familie vare til denne Forestilling og ellers Ingen uden om­trent 50 Indbudte, mellem hvilke jeg var, Dronningen vidste det. Efter Forestillingen kjørte jeg med Fru Dickens til Houshold words Office,3351) hvor alle de som havde spillet i Stykkerne samledes, der blev spiist og drukket Champagne, var meget lysteligt og Klokken blev 3 om Morgenen før vi kom hjem til Davidstokhouse; læs iøvrigt the Morning Herald Man­dag 6 Juli, der vil De under Artiklen: Amateur theatricals at the gallery of Illustration finde Forestillingen udførligere omtalt og en heel Deel om Dickens og hans Familie; paa Torsdag3352) komme de Alle ind til London og jeg fløtter fra St Johns Wood; seer om Løverdagen igjen the frozen deep ved Forestillingen for Jerrolds Enke. De spørger mig om dennes Skrifter, det er meest dramatiske Arbeider og af disse nævnes som det bed­ste: »Den sortøiede Susanne«; hans Skuespil ere udkomne i eet Bind; han var dertil berømt Udgiver af en Journal: Jerrolds Journal, troer jeg var Navnet, Sønnen3353) udgiver en Avis, i den stod nyelig »to be or not to be«, særdeles glimrende anmældt. Dette Brev lader De vel Mathilde Ørsted høre, jeg lægger herved tusinde Hilsener til hende, hendes Moder og Sød­skende, ligesom ogsaa til den kjære Fru Lessøe og Viggo. Meget glad vilde jeg blive ved at høre at De ikke gik til Amerika, den lange lange Vei over Oceanet. Venner har De vist der, men tro mig, selv, de venligste, have i Længden ikke altid Søndags Klæderne paa, naar man kommer for snart igjen, Menneskene ere overalt de samme, bedre at De var Hjemmets Hjem nærmere; jeg skal i denne Uge tale med Hambro om han kan give Oplys­ninger, men jeg tænker De vilde bedre faae dem fra Fru Bushby. Klimatet maa være meget mildt her i Engeland om Vinteren, thi paa frit Land, i Haverne blomstre kjæmpestore Rodudendron, og her voxe Laurus cerasus, ligesom ved Mola di Gaeta. Vælg Syd-England, dog Østenvinden er kold herovre. Hils kjærligt og inderligt Deres Søster ligesom hendes Mand og alle Sønnerne, send min Hilsen til Etatsraad Hauch. - I næste Uge reiser jeg fra Engeland til Paris, bliver der kun nogle Dage (Breve gaae til det danske Gesandtskab) og derfra tager jeg lige til Serres (Breve Dresden poste restante.) Det er et langt Brev i Dag, om det har samme Interesse for Dem som det forrige veed jeg ikke, men det veed jeg at mit Hjerte og min Tanke lige varmt og levende er hos Dem; det glimrende Humeur jeg tænkte at aande i ved Opholdet i Engeland har jeg imidlertid ikke fundet, men Dagene ere interessante og Dickens

staaer i Virkeligheden i det samme Skjønheds Lys, som han stod i min Phantasie før jeg kom. - Jeg hørte ham ikke læse Jule Fortællingen, jeg var den Dag saa træt at jeg efter hans eget Raad opgav det, nu fortryder jeg det.3354) - I det Hele be­kommer Luften i London mig ikke godt og dernæst det at vi aldrig kom­mer iseng før efter 12, tidt først Klokken to og dog staae vi op Klokken 8te, det er jeg ikke vant til. Jeg har seet brithisk Museum, Parlamentet og Vestminster Kirke, det er ogsaa Alt; men saa kjender jeg bedre Gads Hill; der staaer paa Høiens Top et gammelt Monument,3356) Dickens som jeg først har ført derop kalder det nu altid »Andersens Monument«. Duf­ten af Hyld og de vilde Roser vil altid erindre mig om Vandringer her, saa friske og stille, og eengang var dette Sted det Farligste i Engeland, her var just Stedet for Røvere,3357) her frygtede Pilgrimme at gaae, nu vandrer Dickens og jeg her i de stille Aftener og tale om gammel Tid, og om den ny bedre. - Jeg længes saa meget efter at tale med Dem, det levende Ord har en større Kraft end det Brevet gjemmer, hvor meget kan ikke fortælles medens et saadant Brev som dette skrives! men nu Lev vel! Gud glæde og bevare Dem; broderligst

H. C. Andersen!

Efterskr : Vil De sende Fru Balling vedlagte lille Brev.3358)

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter