Dato: 14. juli 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 381. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 14d July 1857.

Min kjære gode Andersen!

I dette Øjeblik modtager jeg Deres Sidste fra England af 10d, og skjøndt jeg i Forgaars skrev til Dem til Paris, for at det kunde modtage Dem der, maae jeg dog endelig i Dag endnu sige Dem et par kjærlige Ord, da De er saa bedrøvet i dette Brev, for en Kritik De formoder

er kommed ud mod Deres Bog, ifølge Mathilde Ørsteds Ord til Dem. De vil vist nu i Paris, hvor de danske Blade holdes, have seet den Anmeldelse i »Fædrelandet« for nogle Dage siden, og selv see, at den gode Mand vrøvler lidt frem og tilbage, med tilstrækkelige uforstaaelig philosophiske Floskler. Ingen

billiger eller finder den Kritik i nogen Henseende god, saa det er jo som den ikke var skrevet, eller skrevet i »sand« At een Philosoph udi egen Indbilding ikke holder af Deres Bog er jo i Grunden ligegyldig, naar Andre ikke samtykker i den; og jeg har kun hørt Kritikken selv , nedreven og critiseret - altsaa kjæreste Ven, bryd Dem aldrig derom; vær dog for stolt

til at bryde Dem om Sligt! Den skal være af en Hr Clemens Peter­sen,3376) en Fyr, gandske ung, der studerer til at være æstetisk Smagsdommer; kjender De ham? Han øver sine unge Kræfter paa hvad han forefinder, ak lad ham det; og skal ellers være en umaadelig arogant person; - never mind him! - Deres Brev til Bille bliver nu bragt sikkert hen til ham. - Veed De at Torben Bille i Nordamerica skal være Gesant i London?3377) ­Gud velsigne Dem, min kjære tro broderlige Ven, for at De har skaffet mig de Underretninger som jeg forlangte om Hastings; efter Miss Bentleys Brev seer det virkelig ud, som vilde det lykkes, og maaske foretrækker jeg det, istædet for Eagleswood hos Springs, i det mindste for i Vinter, jeg bort­fjerner mig da ikke paa een Gang altfor langt, fra Hvem jeg endnu har tilbage af Kjære her i Fædrelandet, og kan altid næste Sommer, hvis jeg er til Sinds, gaae over Oceanet. Flere Grunde, der tale for denne arran­gement skal jeg, naar vi have bedre Tid, tale med Dem om; i Morgen skri­ver jeg til Miss Bentley.

I Søndags var De altsaa paa »Mont Blanc« hos A. Smith, jeg glæder mig til Beskrivelsen om den Iisfest. Endnu er De med Dickens, i Dag er det sidste Dag, og i Morgen skilles De fra ham og hans - ikke uden hjerte­lig Bevægelse er jeg vis paa; men min egen Ven, hvilken herlig Gave har dog Gud givet Dem i Dickens Venskab, det veed jeg dog De er lykkelig for! - Jeg følger Dem i Morgen, som hvær Dag paa Deres Vej.

Alle Mennesker her læse Deres Bog, selv Folk, der aldrig læse Romaner, det maae være besynderligt saaledes paa een Gang at fylde alles Sjæle, og Held den Forfatter, der som De, kun ingiver rene Billeder! ­

Dette Deres sidste Ophold i England overgaaer dog vist det Første langt i sand varig interesse; ikke at tale om Dickens, - men selv andre Betydeligheder De har lært at kjende, gjerne gad jeg at De havde kjendt Layard og Tennyson; den dristige Rejsende og den meest poetiske lyriske Digter i vor Tid; men De har jo haft nok; men min Grund til at ønske Deres Sammentræf med de To, er fordi jeg sætter saa megen Priis paa dem at jeg ønskede og undte dem at kjende »Andersen«!

Her er ligesaa »dull« som for to Dage siden, Folk en masse, bleve narrede April i Forgaaers3378) da Alle vare paa Benene for at see en Luft­skipper stige op fra Slotspladsen, men forgjæves stirrede de Tusinder af Øjne op mod Luften, da tilsidst den Mumlen lød overalt: »Balonen er rævnet!« Som var virkelig Tilfældet, og Alle vendte narrede hjem. Det var dog godt den rævnede før Manden var begyndt at stige op. ­

Senere . Her blev jeg meget behageligen afbrudt af Mathilde Ørsted, der var saa inderlig sød og elskværdig og fra hvem jeg ret hjertelig skal hilse Dem. Hun rejser i Morgen med sin Moder til Dahlstrøms3379) for en Maaned. Hun har haft stor Glæde af Deres sidste lange interessante Brev til mig, som jeg har meddelt hende. Fra Søster Ida tusinde Hilsner; jeg har jo ikke seet Mange siden i Forgaars jeg sendte Brev bort, eller Noget videre at meddele Dem, men dog kunde jeg ikke lade være i al Hast at skrive Dem disse Linier, som jeg haaber endnu træffer Dem i Paris, for at takke Dem for disse Linier i Dag, og for af Hjertet at bede Dem være glad for alt godt og ikke bryde Dem om, hvis ikke Alle ere af samme Mening som De. Tænk Dem lidt om, har De kjendt nok saa stor en Mand, hvem Ingen har været imod! Jeg ikke. Farvel, kjære Ven, næste Gang skrives til Dresden. Jeg længes uhyre efter at høre fra Dem. De omfavnes af Deres

Søster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost