H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 19. juli 1857

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. juli 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Paris 19 Juli 1857.

Min trofaste søsterlige Veninde!

igaar Eftermiddags kom jeg her til det solhede Paris, hvor jeg føler mig ene, fremmet, slet ikke som i London, eller rettere i Hjemmet hos Dickens, Forandringen er for stor; vel er jeg ikke ubekjendt i Frankerige, men dog fremmet imod i Engeland og Tydskland; igaar paa Banegaarden i Amiens kjøbte jeg saaledes en fransk Udgave af mine Eventyr, jeg saae mit Navn titte frem fra Boghylderne. Strax imorges kjørte jeg til Dirkinck-Holm­feldt3380) og fandt der de to Breve De har glædet mig med; hvor De er god og kjærlig mod mig! og hvor jeg er glad over, at De nu vist nok ikke gaaer over Oceanet, men tager til Hastings. Jeg forlod gjerne i Dag alerede Paris, men da jeg ubesindigt imorges gav mit Thi til Vaskekonen, og først faaer det Mandag, maa jeg holde det ud til Tirsdag3381) i denne rumlende, hede Stad, hvor jeg sidder ene i en lille varm Stue.3382) - I Onsdags den fem­tende Juli forlod jeg om Morgenen Dickens Familie i Gadshill Place; gik ikke over London, men derimod til Maidstone, hvorhen Dickens selv kjørte mig i en lille Vogn, vi to ganske ene, men jeg talte kun lidt, jeg var be­drøvet, han var til det sidste Øieblik, som en kjærlig Broder, saae ganske veemodig paa mig ved Afskeden, kyssede mig og - alene foer jeg paa Damp-Dragen til Folkestone, ventede et Par Timer paa Dampskibet før det gik afsted og naaede saa nogle Timer efter Frankerige,3383) bedrøvet, dybt bedrøvet, som gik jeg bort fra een af mine Kjære hvem jeg aldrig mere skal see. - Det varme Veir lod mig blive i Amiens og først igaar, i Selskab med en engelsk Familie, med hvem jeg stadigt talte Engelsk, kom jeg her til Paris. Jeg har ikke Lyst til at læse eller skrive; Critiken i Fædre­landet3384) ligger med Varmen her, tungt paa mig! gid De havde klippet den ud af Bladet, hellere vide Ordene selv, end med min Phantasie skabe dem! Klip Critiken ud og send den til Dresden, (dersom der i den dog er noget godt, og det maa der jo dog være!) Gid jeg var i Tydskland, jeg har en stor Angest for at blive her i Frankerige! - Dog nok om mig selv indvendig, lidt endnu fra Shakspears Land, Dickens Hjem og hvor jeg er ingen Frem­met, men Digter-Navnet for Danmark. Albert Smiths Fest3385) var udenfor London, hvor han har et stort Huus og lever med sin Broder, en ung, smuk og interessant Mand.3386) Her i Haven, paa Græsset, under et stort Telt spiiste vi og drak Champagne af store Skaaler, Dickens var saa livs­glad, Mark Lemon, Udgiveren af Punsch, en ældre moersom Mand omfav­nede mig stadigt og beskyldte mig for at være satirisk, men sagde det saa moersomt, jeg kan ikke give hans engelske Ord. - Om Aftenen blev Haven illumineret med Lys i Flasker, en ung engelsk Sangerinde3387) der, med flere Damer var til Festen sang fortryllende; Stjernerne blinkede saa smukt; det var deiligt og Dickens udtalte for mig sin Glæde over at en meget stor Sum var kommet ind til Jerrolds Enke, hans Øine lyste derved, et Øieblik efter læste jeg i et af de mange Blade der laae spredte om os, at Dickens gjorde det Hele af Forfængelighed, vilde behage! - afskyeligt! jeg kom til at græde derved. Hvor Menneskene dog ere ukjærlige i deres Domme! min Gud, min Gud, er jeg det ogsaa, uden at tænke derpaa; forlad mig Gud, som jeg forlader! - Albert Smith er eet af de elskværdigste Menne­sker jeg har truffet paa, man har strax Tillid til ham, og saaledes hørte jeg ham ogsaa bedømme. I Dickens Huus er Dickens ubetinget Perlen, Fru Dickens hjertens god, Mary, var vidst den som da fulgte nærmest i Godhed mod mig, og saaledes nedad. - Jeg blev hjemme, jeg gik fra et Hjem, stak­kels Paris, hvad kan Du gjøre for at jeg da finder Dig som var jeg i et Celle Fængsel, eller lagt paa Gulvet i en heed Ovn, inde i en Dampmølle. Bedre vilde jeg aande paa St Helena, under Grædepilen. ­

Fra Holland har jeg faaet en Skrivelse, der

skal udkomme mine samlede Skrifter i 30 Bind med Portræt; hvor underligt at alle mine Bøger saa­ledes flyve ud over Verden og i Hjemmet erkjendes jeg saa lidt, er kun en stakkels Skoledreng, altid i Sinke-Lexie! Lider jeg Uret - Danmark, det er din Skam! - dog jeg forlader jo, sagde jeg nylig, som jeg ønsker at forlades! - Min Gud, mit Blod er saa varmt, min Følelse saa stærk, De veed ikke hvad jeg lider - og dog vilde jeg ikke undvære det »at være« hvor bittert det er! Gud glæde og velsigne Dem! hils kjærligt Deres Søster og Alle i Hjemmet der.

Broderligst H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus