Dato: 2. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

323. Til Jonas Collin. Maxen ved Dresden den 2 August 1857.

Min kjære faderlige Ven!

Fra Paris fik De mit sidste Brev; der følte j eg mig slet ikke hyggelig, der var som i en stor heed Bikube uden Honning; jeg blev der kun halv tredie Dag og ien voldsom Hede gik jeg afsted med det hurtigste Banetog gjennem Frankerige, brugte dog to Dage dertil, da Farten er saa trættende. Phister, hans Kone og Datter traf jeg i Paris, ligesom ogsaa Hr Ekhardt der havde den unge Hr Scharff med sig, Alle vare de høist elskværdige og opmærksomme mod mig, Landsmændene vare denne Gang Lyspunk­terne i det støvede, rumlende Paris, hvor ringe forekommer mig dog denne Stadse-By mod det solide London. Jeg læste da i Paris »Fædre1andet«, og forundrer mig over at ingen af mine Venner der have følt Deeltagelse for mig, have i deres Skrivelse tilføiet, at den Critik slog ingen Mand ihjel! - Du min Gud, hvor det er slet skrevet, Mennesket har jo ikke Begreb om min Bog, kun en ilde Stemning, Overmod og Dumhed! at Hr Ploug vil optage noget saa Slet i sit Blad! det kan næsten ærgre mig! det var let at vride Vand af den Klud, (som jo rigtig nok aldrig er behagelig at faae om Halsen,) men jeg gider ikke røre ved den, ved Leilighed skal Klud­bæreren dog faae et lille Spark! - nok om det! - Over Stratsburg kom jeg til Frankfurth hvor j eg blev en Dags Tid hos Menisteren Eisendechers, Fruen spurgte meget til Edgar øg sender ham en Hilsen. Jeg havde tænkt paa at forlade Banetoget ved Eisenach og i hast hilse paa Hertugen af Wei­mar der var her paa Lystslottet Wilhelmsthal, men Keiseren af Rusland, hørte jeg, var netop samme Morgen kommet og saa opgav jeg mit Besøg og foer til Leipzig hvor jeg fandt hos min Boghandler et Par meget rosende Anmældelser af Sein oder nicht sein, særlig fremhæves Skildringen af Krigen, som skrevet uden Bitterhed; men at Jeg »durch und durch« Viser mig som Dansk; dette tager Jeg imidlertid som en Roes. Den 26de kom jeg om Aftenen til Dresden, jeg vilde den 28de, Major Serres Fødselsdag, være i Maxen; strax om Aftenen var Major og Fru Serre paa Jernbanen at modtage mig og bede at jeg næste Morgen vilde følge med dem, ikke til Maxen, men til Schlesien, ind ved »Riesengebirge«, hvor iaar hos en Ven, den pt, ,verdensberømte Pjanist og Componist Henselt, Serres Fest skulde feires, gik jeg ikke med, da vilde Fru Serre heller ikke; der var altsaa intet Valg, jeg sagde ja, og var næste Morgen igjen paa Jernbane ind i Schlesien, ved Kollkoff hiinside Görlitz, ventede os Henselts Vogn, vi kjørte et Par Timer og naaede hans rige Slot hvor jeg med Jubel og Hurra blev mod­taget; der vare mange Naboer indbudne, Alle kjendte og skattede mig, det er underligt saaledes rundt om i Verden at kjendes og modtages! Henselt spillede flere Timer for os ganske mageløst; prægtige Heste har han, Afkom af en arabisk Moder og en Steppe-Fader, alle Presents fra Keiseren af Rusland; der ved' Hoffet lever han om Vinteren.

Vi bleve hos Henselt to Dage, kom igaar til Dresden og herud til Maxen, hvor jeg da endelig er i Ro, har faaet et Brev skrevet til Dickens, der ikke har hørt fra mig siden jeg forlod ham, og nu ogsaa dette Brev og et Par Ord til Jette Wulff, som jeg lægger ved, hun forlader nok snart Kjøben­havn. Undskyld at jeg ikke betaler dette Brev, jeg faaer det ikke sendt til Dresden, men maa lade det putte i en Kasse ved een af Bane-Stationerne; og der kan jeg ikke klare det. Tak Deres Datter Fru Lind for det kjære Brev hun nys sendte mig. Einar skrev jeg engang til, han lod da ikke høre fra sig? hvorledes har han det og særligt Viggo, hvad bestiller Harald -?

hvad den kjære Theodor? Jonas har nok været til Examen, jeg haaber det er gaaet godt! jeg venter mig en heel Deel af ham op i Tiden! Hvor­ledes virker Hjalmar i Jylland? om alt dette, saa meget Familien vedkom­mende, veed jeg slet ikke! -:- Glæd mig snart med et Brev og put ind Krummer og Smuler som falde fra Familiens Skrivebord! - Lad mig vide naar man antager at det kongelige Theater iaar vil begynde sine Forestillinger? Hils kjærligst Fru Drevsen, Louise Lind, Augusta og Henriette Collin, Alle! Alle! og tænk som altid venligst paa

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

N.B. Breve gaae til »Dresden poste restante«.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus