H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til August Bournonville 7. august 1857

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden den 7 August 1857.

Kjære Ven!

I dette Øieblik kom dit Brev i mine Hænder! Du er trofast, kjærlig og god! tak, at Du skrev mig til! Gud glæde Dig i dine Børn, i hvad Dig kjærest er! - Jeg omfatter at [ændret til ret] det Hjertelag der bragte Dig til at sige mig det gode Indtryk, min Bog har gjort paa Dig og din Kreds; Du er gaaet uden Forventninger til den, ja med en Tvivl, og er ved Bogen selv og din egen, digteriske varme Sjæl kommet i Stemning! endnu engang tak, at Du udtalte den. I over et Aar levede jeg i dette Arbeide, Pulseslagene deri ere blevne til ved mit eget Pulseslag, jeg har gjennem Tænkning og Følelse givet det Hele - givet det med Kjærlighed, og hvorledes har Critiken hjemme strax optaget det, Critiken siger jeg hvor galt er ikke dette ord; jeg er vred paa Hr Ploug at han i sit Blad kan optage noget saa slet skrevet, som den Jask er, han har taget fra, som jeg hører, en Hr Petersen, der nok har forsøgt sig som Skuespiller, skrevet noget sammet [rettet til' sammen] mod Høedt og [..], jeg kjender ham ikke! men det Menneske har jo aldeles ikke Begreb om min Bog, hverken om dens Fortrin eller Mangler, at imidlertid øieblikkelig de fleste Læsere faae derved en Mistro til Bogen, er rimeligt, de andre Blad-Skrivelser ere ogsaa gehaltløse, Bogen maa selv bane sig Vei og hos de Dygtigste og Bedste skeer det da først, Du har givet mig et Beviis derpaa, og derfor atter Tak for dit Brev. Bille har i Dagbladet givet en velskrevet, inderlig velstemt Anmældelse, der vistnok vil orientere mange [ændret til Mange], jeg haaber at ogsaa denne Bog, ligesom den hjemme strax i Skarnet traadte "Improvisator" og de foragtede "Eventyr" ogsaae faae Betydning, men jeg lider forud derved, jeg gjøres for længere Tid uskikket til at levere noget andet Arbeide, det er Resultatet. Jeg kan sige Dig det - Du kan forstaae det - jeg har med den bittreste Følelse fornummet "Fædrelandets" vaade Klud om min Hals, jeg blev derved revet ud af den Lykke jeg følte i Dickens Huus; jeg græd, jeg knugede mine Hænder i Smerte og Vrede! hvor [ændret til Hvor] mageløs kjærlig var ikke Dickens! han tog mig en Dag i sine Arme, da jeg saaledes en Dag saaledes ved Critikkens haarde Uvillie blev [ændret til følte] mig syg, talte til mig, som en Broder, udtalte sig om hvad Gud havde givet mig, saa kjærlig udtalte han sig, som jeg ikke tør nedskrive det, erindrede mig om at mine Skrifter [sætning udraderet] fandt Vei i Engeland, Holland, Tydskland, Norden, rundt om i Verden, at jeg maatte forstaae deraf, hvad Gud havde lagt i mig [ændret til deri]. Dickens skrev med sin Fod isandet [rettet til i Sandet]: "det er almindelig Critik!" sagde han, strøg saa Foden hen derover!!: ["]Nu er det borte! men digterens [rettet til, Digterens ] Værk bliver!" - Just i det den store, maaskee vor Nutids største Roman [ændret til Digter], løftede mig høiest, følte jeg mig saa lille, Gud saa ydmyg, taknemmelig og glad! hvor Opløften er mig end [ændret til, en] Hengivelse i Ydmyghed og Gud, forstod dog Menneskene det -! Du egsaa [ændret til kun] forstaaer det! Du veed, hvad en Sjæl kan lide og dette [ændret til denne] Følelse bragte Dig til at sende mig Brev. Jeg venter imidlertid endnu megen Glæde af min Bog, den læses nu rundt om i Engeland, i Tydskland har jeg kun mødt - endnu - gunstige Domme, den udkommer i [ændret til om] kort Tid paa Hollandsk. Mine samlede Skrifter i fem og tyve Bind vil udkomme i Utrech. Da jeg i Amiens holdt ved Banegaarden, kom en Udraaber med Bøger, han skreg: ["]Dickens! Andersen! Balzac!" jeg hørte forundret til, saae paa hans Bog-Række, det [ændret til, der] var en fransk Udgave af mine Eventyr, jeg kjøbte et Exemplar, fandt selv i Frankrig at mit Navn begyndte at skyde frem, og al denne uendelige Naade og Velsignelse af Gud, meer end jeg egentligt turde drømme i en Drøm som Joseph drømte, kan jeg glemme og synke hen i Smerte over en virkelig ubillig og inderlig jammerligt skrevet [ord udraderet og ændret til' Nedrivelse]! - Nok herom! - Hele fem Uger var jeg hos Dickens, der har et rigt Landsted mellem Rochester og Gravesend, et lykkeligt Hjem, 10 Børn, den ældste Søn 20 Aar, den yngste kun fire. Jeg saae Dickens ved den forestilling han og hans Venner gav for Dronningen og erkjender ham som een af,de meest betydende Tragikere jeg har seet, og ligesaa uovertræffelig er han i Poesien. Det var mig tungt at skilles fra ham, han kjørte mig selv til Maidston, satte mig der i Banevognen og siden den Time følte jeg mig ikke mere som før, jeg var alene, Frankerige behagede mig aldeles ikke, Paris var mig som en heed Bikube uden Honning, jeg blev der kun halv tredie Dag, besøgte Ingen uden vor Gesandt, som jeg bad om: Charlotte Bournonvilles Adresse, han vidste den ikke, kunde ei give mig Besked, jeg havde glædet mig til at tale med hende; af dit Brev seer jeg at hun da har været i Danmark. Jeg lykønsker Dig til hendes Fremtid, til den Kunstner Bane Gud vil føre hende frem ad paa i Glæde og - Smerte; denne maa vel følge med, som Gjæren i Brødet, som Vermuth i den styrkende Viin. - Den 28de Juli er det Huusherrens Fødselsdag her i Maxen, jeg havde lovet at komme til denne Dag, og kom den 26de, men Festen skulde iaar feires hos en Ven, den berømte Pianist og Claveerspiller Henselt, der om Vintren lever ved Hoffet i Petersborg, om Sommeren paa sit rige Slot i Schlesien, man overtalte mig at følge med, vægrede jeg mig, da vilde Husets Frue i Maxen ikke reise derhen, jeg gik altsaa fra Jernbane til Jernbane og kom ihast til "Riesengebirge", blev jublende modtaget, drindt [ændret til rundt] hilsede mig Venner af mine Skrifter; der lød Hurra og Sang.

Henselt spillede mageløst for os og paa fjerde Dag reiste vi her tilbage hvor jeg nu i Dag netop har været en Uge. Mit Træ voxer med utrolig Kraft, et lille Egetræ jeg for to Aar siden plantede har skudt Grene, et Danebrog vajer over det. - Hils kjærligt Din velsignede Kone, hendes Søster og Moder, din egen Søster og Moder, dine Døttre og Edmund! seer Du Høedt bring ham da ogsaa en Hilsen. Jeg glæder mig til dit næste Digterværk! Gud bevare Dig sund og glad!

din trofaste Ven

H.C.Andersen.

[Efterskrift i venstre margen på Fjerde side:]

Ristori saae jeg senere, som Lady Machbeth; Søvngjænger Scenen var mageløs! herlig! herlig!!!

[Efterskrift i venstre margen på første side:]

NB Dette Brev lader Du ingen Fremmede læse, det stoler jeg paa. - det er skrevet for Dig alene og din Allernærmeste i Hjemmet.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[skråt over venstre hjørne:]

Til Hr Balletmester Bournonville

Maxen ved Dresden den 7 August 1857.

Kjære Ven!

I dette Øieblik kom dit Brev i mine Hænder! Du er trofast, kjærlig og god! tak, at Du skrev mig til! Gud glæde Dig i dine Børn, i hvad Dig kjærest er! - Jeg omfatter [at ændret til:] ret det Hjertelag der bragte Dig til at sige mig det gode Indtryk, min Bog har gjort paa Dig og din Kreds; Du er gaaet uden Forventninger til den, ja med en Tvivl, og er ved Bogen selv og din egen, digteriske varme Sjæl kommet i Stemning! endnu engang tak, at Du udtalte den. I over et Aar levede jeg i dette Arbeide, Pulseslagene deri ere blevne til ved mit eget Pulseslag, jeg har gjennem Tænkning og Følelse givet det Hele - givet det med Kjærlighed, og hvorledes har Critiken hjemme strax optaget det, Critiken siger jeg - hvor galt er ikke dette ord; jeg er vred paa Hr Ploug at han i sit Blad kan optage Noget saa slet skrevet, som den Jask er, han har taget fra, som jeg hører, en Hr Petersen, der nok har forsøgt sig som Skuespiller, skrevet noget [sammet rettet til:] sammen mod Høedt og [ulæselige overstrede ord], jeg kjender ham ikke! men det Menneske har jo aldeles ikke Begreb om min Bog, hverken om dens Fortrin eller Mangler, at imidlertid øieblikkelig de fleste Læsere faae derved en Mistro til Bogen, er rimeligt, de andre Blad Skrivelser ere ogsaa gehaltløse, Bogen maa selv bane sig Vei og hos de Dygtigste og Bedste skeer det da først, Du har givet mig et Beviis derpaa, og derfor atter Tak for dit Brev. Bille har i Dagbladet givet en velskrevet, inderlig velstemt / Anmældelse, der vistnok vil orientere [mange ændret til:] Mange, jeg haaber at ogsaa denne Bog, ligesom den hjemme strax i Skarnet traadte "Improvisator" og de foragtede "Eventyr" ogsaa faae Betydning, men jeg lider forud derved, jeg gjøres for længere Tid uskikket til at levere noget andet Arbeide, det er Resultatet. Jeg kan sige Dig det - Du kan forstaae det - jeg har med den bittreste Følelse fornummet "Fædrelandets" vaade Klud om min Hals, jeg blev derved revet ud af den Lykke jeg følte i Dickens Huus; jeg græd, jeg knugede mine Hænder i Smerte og Vrede! [hvor ændret til:] Hvor mageløs kjærlig var ikke Dickens! han tog mig [udstreget endog] i sine Arme, da jeg saaledes en Dag saaledes ved Critikkens haarde Uvillie [blev ændret til:] følte mig syg, talte til mig, som en Broder, udtalte sig om hvad Gud havde givet mig, saa kjærlig udtalte han sig, som jeg ikke tør nedskrive det, erindrede mig om at mine Skrifter [ulæselig overstregning] fandt Vei i Engeland, Holland, Tydskland, Norden, rundt om i Verden, at jeg maatte forstaae deraf, hvad Gud havde lagt [i mig ændret til:] deri. Dickens skrev med sin Fod [isandet rettet til:] i Sandet: "det er almindelig Critik!" sagde han, strøg saa Foden hen derover!!: Nu er det borte! men [digterens rettet til:] Digterens Værk bliver!" - Just i det den store, maaskee vor Nutids største [Roman ændret til:] Digter løftede mig høiest, følte jeg mig saa lille, Gud saa ydmyg, taknemmelig og glad! vær Opløften er mig [end ændret til:] en] Hengivelse i Ydmyghed og Gud, forstod dog Menneskene det -! Du [ogsaa ændret til:] kan forstaaer det! Du veed, hvad en Sjæl kan lide og [dette ændret til:] denne Følelse bragte Dig til at sende / mig Brev. Jeg venter imidlertid endnu megen Glæde af min Bog, den læses nu rundt om i Engeland, i Tydskland har jeg kun mødt - , endnu - gunstige Domme, den udkommer om kort Tid paa Hollandsk. Mine samlede Skrifter i fem og tyve Bind vil udkomme i Utrech. Da jeg i Amiens holdt ved Banegaarden, kom en Udraaber med Bøger, han skreg: ["]Dickens! Andersen! Balzac!" jeg hørte forundret til, saae paa hans Bog-Række, [det ændret til:] der var en fransk Udgave af mine Eventyr, jeg kjøbte et Exemplar, fandt selv i Frankrig at mit Navn begyndte at skyde frem, og al denne uendelige Naade og Velsignelse af Gud, meer end jeg egentligt turde drømme i en Drøm som Joseph drømte, kan jeg glemme og synke hen i Smerte over en virkelig ubillig og inderlig jammerligt skrevet [Personage udraderet og ændret til:] Nedrivelse]! - Nok herom! - Hele fem Uger var jeg hos Dickens, der har et rigt Landsted mellem Rochester og Gravesend, et lykkeligt Hjem, 10 Børn, den ældste Søn 20 Aar, den yngste kun fire. Jeg saae Dickens ved den forestilling han og hans Venner gav for Dronningen og erkjender ham som een af de meest betydende Tragikere jeg har seet, og ligesaa uovertræffelig er han i Farcen. Det var mig tungt at skilles fra ham, han kjørte mig selv til Maidstone, satte mig der i Banevognen og siden den Time følte jeg mig ikke mere som før, jeg var alene, Frankerige behagede mig aldeles ikke, Paris var mig som en heed Bikube uden Honning, jeg blev der kun halvtredie Dag, besøgte Ingen uden vor Gesandt, som / jeg bad om: Charlotte Bournonvilles Adresse, han vidste den ikke, kunde ei give mig Besked, jeg havde glædet mig til at tale med hende; af dit Brev seer jeg at hun da har været i Danmark. Jeg lykønsker Dig til hendes Fremtid, til den Kunstner Bane Gud vil føre hende frem ad paa i Glæde og - Smerte; denne maa vel følge med, som Gjæren i Brødet, som Vermuth i den styrkende Viin. - Den 28de Juli er det Huusherrens Fødselsdag her i Maxen, jeg havde lovet at komme til denne Dag, og kom den 26de, men Festen skulde iaar feires hos en Ven, den berømte Pianist og Claveerspiller Henselt, der om Vinteren lever ved Hoffet i Petersborg, om Sommeren paa sit rige Slot i Schlesien, man overtalte mig at følge med, vægrede jeg mig, da vilde Husets Frue i Maxen ikke reise der hen, jeg gik altsaa fra Jernbane til Jernbane og kom ihast til "Riesengebirge", blev jublende modtaget, [derude ændret til:] rundt hilsede mig Venner af mine Skrifter; der lød Hurra og Sang. Henselt spillede mageløst for os og paa fjerde Dag reiste vi her tilbage hvor jeg nu i Dag netop har været en Uge. Mit Træ voxer med utrolig Kraft, et lille Egetræ jeg for to Aar siden plantede har skudt Grene, et Danebrog over det. - Hils kjærligt Din velsignede Kone, hendes Søster og Moder, din egen Søster og Moder, dine Døttre og Edmund! seer Du Høedt bring ham da ogsaa en Hilsen. Jeg glæder mig til dit næste Digterværk! Gud bevare Dig sund og glad!

din trofaste Ven

H.C.Andersen.

[i venstre margen:]

Ristori saae jeg senere, som Lady Machbeth; Søvngjænger Scenen var mageløs! herlig! herlig!!!

[i venstre margen på første side:]

NB Dette Brev lader Du ingen Fremmede læse, det stoler jeg paa. - det er skrevet for Dig alene og din Allernærmeste i Hjemmet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 34-35)