H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Christian Wulff 8. september 1834

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. september 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 8 September 1834.

Kjære, fortræffe1ige Ven!

See, her er jeg med et langt Brev, da jeg jo har tiet en heel Evig­hed, men Du veed da ogsaa nok at jeg har været i Sorøe hos den elsk­værdige Ingemann og hans herlige Kone. Det var nogle ret paradisi­ske Dage, jeg blev ogsaa al Tiden der, foer hverken til Slagelse, Nørager eller Fyen, som jeg halv havde bestemt. - Ingemann digtede paa sin Roman og jeg endte min Novelle, thi ihvor gjerne de vilde at jeg altid skulde pluddre, saa da de havde hørt de første Kapitler af Novellen, blev de saa godt stemte for den, at de nu skyndte paa at jeg skulde være flittig, spaaede mig Ære og Glæde af dette Arbeide og vi drak til sidst en Bolle Punsch til Novellens Ære. Men da jeg alt har skrevet her saa meget om denne, maa jeg tale lidt til Dig, først lidt vredt - (men Du skal ikke lægge det paa Hjer­tet, Vreden er ikke den førgterligste) - hvorledes kan Herren komme med De Grovheder, "det er en Skam at Andersen ikke kunde sige mig det mindste om den da vi vare sammen, nu læser han den da op for Alverden!" - Ich bitte, seyn sie nur ruhig! - det var først min Plan at give den ud anonym, og derfor vidste Ingen at jeg alt havde skrevet den i [Roma rettet til:] Rom og jeg kunde altsaa heller ikke meddele mine Kjæreste Venner derom. Her hjemme havde jeg en Samtale med den gamle Collin og efter den blev vi enige at Novellen ei kom ud anonym, hvorfor? Ja, det skal jeg maaskee alt om et Aar besvarede Dig ligesaa godt som jeg nu har sagt Dig Grunden til min Taushed om den, da vi vare sammen. - Da jeg nu vilde sætte Navn under, skjulte jeg ikke for Nogen at jeg havde skrevet den, men "læse den op for Al­verden", blev der ikke noget af; jeg er ikke længer saa ganske Barn, som før. Collins og Fru Læssøe vare de eneste jeg havde læst den for og hver var paa sin Maade henrykte. Din Søster Ida bad mig om at faae lidt og jeg lovede at læse hende første Kapitel, men vi bleve strax afbrutte og siden har jeg ikke læst uagtet hun har bedet mig derom og jeg læser heller ikke. - Den megen Godhed og Venlighed jeg nød hos Dine kjære Forældre, gjorte at jeg fandt mig hjemme og i et - uklogt Øieblik lovede jeg Din Moder at læse noget for hende, Resultatet bragte mig een af de Timer jeg i Italien forudfølte ved Tanken om Hjemmet og jeg da frygtede og følte en Rædsel der vakte Bitterhed mod det Hele. - Kjære gode Ven! her er min Haand, det er Broderen der taler til Broderen, Du vil ikke misforstaae et Ord, - Jeg er som Du overtydet om Dine Forældres oprigtige Godhed for mig, jeg har altfor mange Prøver der paa, men Du veed jo ogsaa nok, Faderens Opdragelses Maade, Moderens retten paa mig; flere havde før min Afreise samme Omhue, men den er falden bort, kun paa Academiet, der jo rigtignok er Opdragelsesstedet, gaves der smaae Gjentagelser og som ikke Broderens Godmodighed eller Søster Jettes Spøg nu kunde jage paa Flugten. - Du har jo selv sagt mig hvorledes Du og Jette have maatte kjæmpe for min Skyld, naar Fade­ren og Moderen bedømte Digteren Andersen. Min Novelle har Navnet Improvisatoren, Manden fortæller selv sit Liv og første Bog er hans Barndom, jeg har, troer jeg, ganske gjengivet Italiens Natur og Mennesker og gjennem hans forskjellige Aldere ladet ham udtale hvad der maatte gribe den mest. Saaledes / faaer man det Hele. Tro mig, har jeg tænkt ved noget Arbeide, saa er det ved dette! Første Bog er saaledes et sandt barnligt Gemyt, siden kommer Kjærlighed og Vildskab og saa Manden; Maaden hvorpaa jeg har givet det har just grebet de Faae som have hørt det heelt. - Jeg læser nu forfra for Moderen, læser tre skrevne Blade, (Du seer hvor 1idet det er af en stor Bog). Da siger Alt Moderen: det er saa barnligt, Andersen , ganske Dem selv. (Tingene der siges kunne nu egentligt kun Italienere sige, ingen Dansk); jeg svarer, siig ikke noget før De høre et Heelt Afsnit, men nu bedømmes det dog, - jeg afbrød, har intet læst uden disse 3 Blade, og høre dog at det selv er skrevet til Dig, at Dom over mit Arbeide, er bragt Dig og Du ogsaa til Jette: "har skrevet hvad Moder sagde" Lad nu Novellen være noget Sludder, men kan og tør man sige et Ord om et stort Arbeide naar man kun høre de 3 første Blade, forud sat at der ei er Menneskesands i disse og det vil man næppe nægte dem. - Siden havde vi hjemme en alvorlig Samtale om min "Mangel paa Lyst til at lære noget!" (det er sagt mig) min ringe Grundighed & & - og det har krænket mig dybt, thi med en Søns Følelse holder jeg af Din ellers saa kjærlige Moder. ­- Novellen kan Du nu selv bedømme naar Du læser den, men jeg paalæg­ger Dig i første Brev til Jette at sige at Moderens Dom, kommer ef­ter at have hørt 3 skrevne Blade, hvori et BarneEventyr fortælles; - Jeg stoler paa at Du her til Hjemmet ikke berøver denne min Med­delelse, det leder jo til intet, det er bedst at glemme Skyggen og kun tænke paa de mange Lyspunkter og nu nok herom. - Maria Tudor har jeg oversat en Deel af, men har fra en sikker Haande faaet Med­delelse om at dette Stykke ikke maa bringes paa Scenen, i det mindste for Øieblikket har Directionen denne Mening, det hjælper altsaa ikke at vi spilde vor Tid dermed, har Du nu alt komponeret Vise­melodien, saa send mig den, da benytter jeg den til en lignende Si­tuation i min Vaudeville "Spanierne i Odense", Dig skriver jeg en lille komisk Opera efter et gammelt tydsk Stykke, omtrent som Øehlenschlæger tog Sovedrikken til Weise; det er meget komisk, troer Du at være skabt for denne Slags og har Du Lyst? Her med følger et Exemplar af Agnete; vil Du ikke bringe det til Doctor Töpfer, han boer bagved det store Theater i Hamborg (Gaden hedder, troer jeg: Kleine Theatergasse) iøvrigt staaer hans Bopæl i hver "Adresbuch". Det kan vist more Dig at gjøre denne Digters Bekjendt­skab, Du kjender da i det mindste hans "Seer Jer i Speil", og "Konings Befehl". - Det er en særdeles venlig og munter Mand, fortæl ham om min Novelle og at den ogsaa oversættes paa tydsk. Hils ham ret meget fra Doctor Wollheim, der bragte mig Brev fra ham og som ret glædede mig, Fruen bedes ogsaa hilses. - Nu til Hovedstadens Nyheder. Paa Broen var et tydsk Selskab der gav alle de største Opera, en Hr Seest var første Tenor; hos Colbjørnsens sagde Hof­damen, kunde man faae ham til vort Theater, det vilde være herligt. Din Fader og Moder roste ogsaa ham og Selskabet, Bladene satte Vester­broes Theater næsten over det kongelige, saa maatte jeg da derud og hørte Othello; men Du gode Gud, hvorledes dog Folk tale! jeg fandt det var Guds jammerligt! - Selskabet / hører til den ulykke­lige Middelmaadighed, der ikke er slet nok saa man kan rigtigt more sig derover og heller ikke godt nok til at føle Tilfredshed; sætter man det ved det kongelige Theater, da falder det sandeligt igjennem, kun som Fjellebod er det - godt! - der skulde Du høre Stemmer! hver anden synger med Smør; og Hr Seest har aldeles ingen Stemme, hans Skriig gaaer til Marv og Been og Trillerne han slaaer, ere som stolprede de over Kampesteen. Folk klappede uhyre og mirabile dictu, Seest er blevet engageret ved Kongens Theater, skal have 500 Daler og nu begynde med at lære dansk. Det er en Skat vi have faaet, nu vil Du vel kunne faae ham at høre. Dandserinden Jomfru Weiner har taget sin Afsked og har forladt Kjøbenhavn, Du kan vel nok vide hvad Engagement hun har faaet. - Fru Heiberg indstu­derer Ninnas Rolle i den gamle Ballet Ninna, den vil snart bringes i Scene. - Jensens Opera Robinson har jeg seet. Texten synes mig skrevet af et Barn, den er saa løs og pjanket og Musikken ligner meget en Ouvertur til en Vaudeville, det er mig sløy Sammensyning af bekjendte Melodier. Webers "Meine Hüon, meine Gatte, die Rettung ist nah! komer 3 Gange for. Det Hele gjorte stormende Lyk­ke. Jeg var ogsaa glad fordi jeg fik noget af Oberon at høre! ­-

Biskop Muller veed Du vel er død, imorges blev han bisat i Frue Kirke, Münster (Confess:) holdt Talen, en smuk Sang af Øehlenschlæger blev afsjunget. Den 13 aarige Violinist Simonsen er ogsaa død. Folk skjændes i Bladene om Cholera smitter eller ei, om hvilket Theater, der er bedst, Vesterbroes eller det paa Nytorv & & - Lindberg reiser om i Landet og holder gudelige Sammenkomster og samler Under­skrifter paa en Ansøgning til Kongen om Sognebaandets Løsning, han skal nu forhindres deri og gribes i Gjerningen. Professor Dahl kommer ei til Kjøbenhavn men reiser fra Bergen med et Skib til Ham­borg. Operaen Don Juan skal nu gaae med aldeles ny Besætning, Han­sen bliver Don Juan. Directionen har engageret en Student Faaborg, et Byesbarn af mig, en tyk, styk Mandsperson, der skal have en god Tenorstemme, man lader ham derfor deputere, som Leporello. Frøken Kofod er Elvire; Navnene paa de Andre huske jeg ikke. - Hvad mig selv angaaer maa jeg fortælle at jeg har forladt Dine gode Forældre og er flyttet ind i mit eget Lokale, Nyhavn, Charlottenborg Side, No 280, anden Sal, husk det for Brevenes Skyld. Jeg er særdeles tilfreds, thi jeg har faaet en behagelig Leilighed, mit Sovkammer vender ud til den botaniske Have og et andet større Værelse har jeg ud til Havnen, hvor Skibene ligge, fra mit Vindue kan jeg øine Sverrig og jeg har pyntet op med mine Malerier og Paster, kan nu imellem see Venner hos mig; rigtignok kun paa mit eget behage­lige Selskab og en Kop Thee, men Venner tage det ikke saa nøie. ­Hvad Eduard angaaer da har han fra den første Dag jeg kom viist sig saa særdeles elskværdig, ganske anderledes end hans Breve; jeg har en sand Ven i ham, vi sees daglig og jeg elsker ham ret inder­lig. Ludvig Müller er meget forknøt ved Faderens Død, men han er mig ogsaa god og kjærlig, havde jeg nu dig med, saa indviterede jeg Eder alle tre paa Thee eller Punsch, læste Novellen og lod Venskab faae mig til at glemme at jeg ei er i Italien, mit deilige Paradis. Her er dog ogsaa alfor koldt, fugtigt og nordligt. O bella Italia cara patria mia! Hos Collins finder jeg det endnu elskeligere end før, jeg er ganske Barn i Huset. Næsten kunde de fordærve mig, de kjære Mennesker! / O, du begriber neppe, hvor godt det virker paa mig at man giver mig Kjærlighed og Mildhed, da føler jeg just mine Mangler, stræber efter at blive bedre. Bitterhed gjør mig derimod atter bitter, ond og stolt. - Øehlenschlægers nye Tragedie: Røverne i Terrazina skal gives i næste Maaned, Hartmann er i sidste Act af Corsaren, Bredal komponerer for Overskou og Weyse har taget fat paa sidste Act af sin Kenilworth. Ørnens Rede, pré aux clercs og La Straniera ere bestemte til Opførelse. - Mine: Spaniere i Odense blive sendt ind i næste Maaned, det er en tragisk Vaudeville, megen Kjærlighed; mueligt bliver den kaseret af vor elskelige Direction, men saa trykkes den aligevel. - Du skal da faae den. - Siden jeg kom hjem har jeg ofte tænkt, var jeg nu riig, saa reiste jeg strax igjen eller giftede mig; jeg trænger virkelig til en af Delene, eller endog begge to, mit Hjerte er alfor bevægeligt til at ligge stille. Hils Lieutenant Krinkel ret meget fra mig! ellers have vi jo ingen fælleds Bekjendtere i Hamborg. Skriv mig snart et smukt Brev til, Du maa have ligesaa mange Nyheder som jeg. Taler Du med Professor Dahl, saa siig det var slet ikke kjønt gjort at han ei tog over Kjøbenhavn paa Hjemreisen. ­ Ved Væddeløbet i Dag har een af mine gamle Skolekammerater Ole Petersen, Brændeviinsbrænder i Slagelse, vundet Pengepræmien (No 2) desuden Sølvpokalen. En stor Mængde Mennesker vare da til denne Herlighed. I det første Brev til Jette fortæl hende da, hvad her er skrevet om min Novelle, hils hende ret meget! senest i Rom skal hun finde Brev fra mig, tidligere kan hun ikke vente, da jeg jo ingen Svar erholder, thi"lade Naade gaae for ret" som hun yttrer til Faderen og Moderen, kan kun gjælde en Forbryder og jeg be­breider mig slet intet, vil ikke have "af Naade", men af "Venskab", søsterlig Hengivenhed, skal hun skrive mig til, er det ikke saa, at hun i det jordiske Paradiis glemmer sine Venner. - Siig hende ogsaa, det har jeg lovet din Moder at bevidne med Broderen Peter og med Jensens, at Italienerne ere nogle Kjæltringer, men da hun intet har med dem at gjøre, kan hun sagtens finde dem elskværdige. Jo, hun skulde kjende dem som jeg, da fik de aldrig et venligt god Dag, mindre Brev fra hende. Nu veed jeg ikke mere til dette Brev! Lev ret tilfreds, tænk kjærligt paa mig og naar Du kommer til Ita­lien, lad da ikke Elben komme med Flod og Ebbe i vort Venskab, for­di Du er lykkeligere der en her, som Tilfældet er med Jette. Det er jo egentligt for Skrannen hun er vred, og siden hun sluddrede, har hun jo ofte skrevet mig til, altsaa maae enten Jensens, eller det deilige Italien have kjølnet det Venskab der holde ved i det kolde Norden. Lev ret vel!

Din broderlige Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm