H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 25. august 1857

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. august 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 388.

Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 25 Aug 57.

Min kjære gode Andersen!

Det er ret en meget lang Tid siden jeg hørte fra Dem, og min Længsel efter Dem og efter at vide hvor

De er, og hvordan De har det, stiger med hver Dag, derfor maae jeg nu tale nogle Ord med Dem!

Af Fru Drewsen, der har bragt mig Hilsen fra Dem, fik jeg at vide, at fra i Dag kan man skrive til Weimar, og De seer denne Efterretning bliver ikke mange Timer gammel, før jeg sidder her, med Tanke og Hjerte hos Dem, og Haanden i Bevægelse, for at meddele Dem det. At jeg dagligen tænker paa Dem, behøver jeg jo ikke at sige Dem, det er en gammel Historie der bliver evig ny! De seer mig her uforandret paa samme Plet jeg er endnu ikke afsted, hværken til America eller England, af mit Brev til Dem af 12de vil De see hvilken ivrig correspondence jeg har ført med Miss Bentley, men som ikke førte til noget resultat; nu har Mr Bushby sadt sig i Bevægelse, for ved sin Moders Hjelp, maaske - at arrangere et Opholdsted for mig i England for i Vinter. Mr W: Bushby er nemlig kommet tilbage fra Island til England, hen[r]ykket af hans Rejse; jeg har haft Brev fra London, hvori han beder meget at forebringe for Dem »his remembrances«. Men hvordan har De det min kjære Ven? Jeg tør næsten

gandske bestemt besvare det Spørgsmaal selv, med at De har det fortref­feligt, og Gudskelov for den Vished! Men gjerne gad jeg dog høre Bekræf­telse derpaa af Dem selv, og De vil jo snart skrive mig til og hvorledes De har haft det i al denne lange Tid, og om De er fuldkommen rask! Hvilken Sommer! Den har været næsten tropisk her, og lader til at vilde vedvare, og jeg troer den har været saaledes over alt i Europa. Kan De begribe, at af Alt hvad det interessere mig at vide om Dem, er ogsaa Deres correspon­dence med Dickens af stor Vigtighed, efter Deres Brev til ham, maa De vist alt have modtaget Svar igjen.

Senere . Hurra! Et Brev fra Dem! Tak, kjæreste Andersen, det var jo dejligt, De er rask og fornøjet, og hvor glæder jeg mig - jeg skal see Dem endnu engang, før jeg rejser! Thi den Rejse trækker sig i det Uendelige, kan De mærke, men nu er jeg glad der for, naar jeg kan endnu engang tale med Dem!

Det rører mig saa inderlig hvor kjærlig og venlig De er imod

mig uagtet jeg synes jeg i mit sidste Brev slet ikke var elskværdig ved at tale imod Tydskerne, som jeg veed De holder af, og jeg finder det i det Tilfælde ret stygt af mig, thi jeg burde dog være glad for Alle der ret holde af Dem, og det gjør dog virkelig Deres Venner i Tydskland. I dette Øjeblik føler jeg ogsaa ret inderlig godt forsonende, og venligt mod Alle

de Tydskere der holde af Dem - og da det er Mange, er det meget stærkt, jeg maae vel saa udstrække mig til hele Tydskland; men - man kan jo aldrig være for venlig og forsonende stemt! - Hvor vil jeg nu følge Dem dagligen i alle Deres Bevægelser, og skjøndt De efter Deres første Bestemmelse vilde være kom­met tidligere hjem, saa er jeg dog glad at De tager til den store Fest og at De besøger en gammel trofast Ven; det havde været Synd ikke at gaae til Weimar, hvor man sætter saa sand en Priis paa Dem, saa ret dejlige Dage der, og stor Nydelse ved Festen er jeg sikker paa vente Dem! Gaaer De ogsaa til Wartburg? Det herlige gamle Slot; det skal blive godt at høre derom; jeg mindes det saa tydeligt i sin gamle Dragt, nu vil De for­tælle om det, i sin Ny! Jeg var der i min Ungdom med min Christian!3422 De skriver at naar Festen er forbi d 6 September, gaaer De afsted d 7', men faaer De ogsaa Lov dertil, jeg er bange man ikke saa let giver Slip paa Dem igjen; jeg finder det saa naturligt! - Det er godt De har skrevet til Dickens igjen, det første Brev er vist gaaet fejl, hvor skal det blive herligt ret at tale muntlig med Dem

om ham ! Blandt de mange Hilsner jeg har til Dem er ogsaa Alle Lessøe's. Ja vist er Vermehren gift, og med sin første

Forlovelse. - Hvad Sibbern angaaer er det mig temmeligt ubegribe­ligt, som den gode Mand har baaret sig ad; men han har jo altid været curiøs og uberegnelig i alle Henseender. Ørsteds er endnu i Aalborg, men komme vist i disse Dage; i Eftermiddag tager jeg ud til Taarbek til en vest­indisk Familie, hvor jeg bliver et Par Dage, naar jeg saa kommer ind igjen, gaaer jeg til Ørsteds, fortælle[r] om Dem, og faaer friske Hilsner, jeg saa bringer i et Brev, før vi sees!

Nej hvor moersomt med Storkene i den Egn, de ellers aldrig komme! Før jeg var kommet saa vidt i Brevet at jeg saae hvad Fru Serre meente, udbrød jeg »Det var naturligviis for Andersen's Skyld«!

Ja - der er meget Saadant i Naturen, noget mystisk dejligt, som tiltaler mig i høj Grad, og dette for de Fleste Andre tilsyneladende Tilfældige, er for mig af en langt større og smukkere Betydning! Storkene havde aldrig følt tiltrækkende Lyst at hvile dem der , just der , hvis De

ikke havde været der! Men hvor­dan

Sligt gaaer til - ja det vil jeg ikke engang give mig til at gruble over ­jeg udfandt det dog aldrig her - maaske et andet Sted! Som saa Meget Andet! Det glæder mig at Deres Fyrretræ knejser sundt og rankt Gud lade det grønnes i mange Aar! Til Glæde for kommende Slægter! - Her hjemme gaaer det ved det Gamle; Vejen seer lidt mørk og tornet ud for os, men vi vide, og kunde trygge stole paa, den fører til ret godt Sted.! Jeg er ogsaa i Almindelighed rolig og taknemlig, ihvad saa skeer, vi vide jo at Alt skeer til det Bedste, for os! Og nu Farvel for i Dag, min kjære bro­derlige Ven, det Brev gjorde mig rigtig godt. Nyd ret den skjønne Fest. Og ædle Menneskers Kjærlighed, og saa vender De styrket og kjærlig som altid, tilbage til Hjemmet, til de danske Venner, til saa mange der har Dem kjær, ja nogle endog som en rigtig Broder, og det vil sige meget. hvem veed det bedre end Deres trofast søsterlige

Henriette Wulff.

Ida og Alle her, samt Mange Andre hilse venligst og venskabeligst.

[I Marginen paa 5. Side: ] Brevet er besørget til Bille.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost