Dato: 1. september 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 389. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 1ste Sept. 57.

Min kjære broderlige Ven!

Deres Brev af 21 Aug. fra Maxen svarede jeg strax paa, og sendte det til Weimar, hvor jeg haaber De har modtaget det ved Deres Ankomst d 29d. Skjøndt det kun er otte Dage siden, maae jeg dog tale lidt med Dem igjen i Dag, da jeg længes efter Dem, og De kan troe, ikke glæder mig lidet, til at skulde see Dem endnu engang, før jeg drager bort - thi drage bort maa jeg dog nok min Ven, uagtet De synes i Drømme at have hørt jeg blev, og uagtet jeg helst af Alt blev i god Roe her endnu for en Stund, jeg føler mig saa lidet oplagt til at bevæge mig, til at foretage Noget; men da det nu engang maa være, haaber jeg at gaae igjennem det Alt, modigen, med Guds Hjelp; vi skal tale om Meget, naar vi sees, som det ikke er værd at betroe Papiret. - Nu lever De midt i Festligheder, og jeg glæder mig over at De er Vidne til Afdæggelsen af Statuerne af de store Mænd. Saa vidt jeg veed har jeg seet Schillers Statue i Rom i Kunstnerens Attelier, er den ikke af Steinhäuser?3423) Den Statue jeg saae, var gandske fortreffelig, og meget skjøn; jeg skal ret glæde mig ved at høre i detail om de Kunst­værker, glem ikke at siig mig, af hvem

de ere hvær Statue især.3424 - Af Deres Brev forstod jeg ikke rigtig om De ogsaa tager til Wartburg, men det gjør De vel. Hvilket herligt Vejer til de Feste; thi det er sansynligviis ligesaa godt i Nordtydskland som her, hvor det er gandske henrivende; nu det er Eftersommer, er Luften tillige saa klar og gjennemsigtig som Chri­stal, i Gaar Eftermiddags, vi kjørte langs Stranden, laae Sverrig saa høj og tydelig, som var den en Fjerdingvej borte, og Sundet vrimlede af Sejlere, der for en frisk norden Brise strøg for fulde Sejl hen over Havet, der var mørkeblaat, som Middelhavet. Jeg troer aldrig før at have fundet den dan­ske Sommer saa smuk som i Aar, vel fordi, jeg saa længe ikke har seet den, eller fordi jeg veed jeg - ikke saa snart skal see den igjen, - eller rimeligst, fordi

den virkelig

er smuk i Aar! Et Par Dage tilbragte ude i Skoveensomhed har gjordt mig godt, jeg tilbragte halve Dage ude midt i Skoven, siddende under de store Bøge, hvor der hværken var Vej eller Stie, aldeles uforstyrret, kun engang imellem af et Daadyr eller en Hjort, der stod og kikkede lidt paa mig og gik saa videre. Hvilket forskjelligt Liv, vores, Andersen! Thi medens jeg i stille Eensomhed sid­der paa Græsset inde i Skoven, tumler De Dem, en berømmelig feteret Mand, i forgylte Slotssale, ved praktfulde Feste, mellem mange mange Mennesker, der alle bære Dem paa Hænder, og bekrandse Dem! En vel­fortjænt Hyldest for hvad

De har skjenket Alle - hvad Sprog de end tale! Ja kunde selv Naturen tale et for os forstaaeligt Sprog, vilde den jo ogsaa takke Dem , ligefra »Grantræer«3425 til »Boghvede«3426 fra de vidunderligste Roser3427 til Gaaseurterne,3428 Alt, den hele dejlige Skabning er jo besunget af Dem, ja er jo givet Ord og Mæle.

Naar jeg lever ude i Guds frie Natur, kan De ikke troe hvor idelig De staaer frem for min Tanke, ikke min kjære, gode broderlige Andersen, nej, det er som Digter, jeg mener, som den der har ligesom givet Alt , Ord til at udtale sig med. Forstaaer De mig? - Hvor ofte jeg tænker paa Dem, som min ædle gode broderlige Ven, det veed De fra mange Tider, men jeg synes jeg egentlig aldrig har kundet forklare Dem, Alt hvad De er for mig i Deres Eventyr og Fortællinger, disse Digtninge, ligesaa originale

som skjønne !

Aften . I Formiddags forlod jeg Dem, for at gaae hen til Ørsteds, for ret at kunde give Dem i dette Brev friske Hilsner og Efterretninger; og alt der er herligt og godt som sædvanlig! Hvilke velsignede Mennesker, baade Moder og Datter! De have været med Geheimraaden3429 3 Uger i Aalborg, og ere alt for 14 Dage vendte hjem. Fru Ørsted fortalte mig om sine to Sønner, at jeg skulde sige Dem det, at den Ældste,3430 der er i Flensborg, gjør sig for Øjeblikket en lille Lysttour til Paris; den yngste3431 er jo alt for længere Tid her i Byen, og har i Compagnie med Hr Groth aabnet deres chemiske Laborathorium,3432 der lykkes meget godt, de har meer Arbejde end de kan overkomme, og Alt gaaer paa det Bedste og meest lovende Moderen vil bringe Sønnen Deres hjertelige Hilsner til ham.

De havde ellers været lidt ængstlig for Dem, da det var saa længe siden de hørte fra Dem; gjennem en ung Mand3433 jeg hudsker ikke hans Navn der havde seet Dem i Paris, havde de hørt, at De der havde været rask og fornøjet; jeg tænkte ved mig selv, at der havde været Maade med, men sagde Intet, og bragte nu friske beroligende Efterretninger, fortællende Alt hvad der kunde interessere dem at vide om Deres Ophold i Tydskland, og de forestaaende Festligheder; samt naar vi her hjemme kunde begynde at vente Dem. Alt fornøjede dem meget, og jeg blev overdraget at bringe Dem de allervenligste Hilsner. Jeg tilbragte ogsaa i Formiddag en behage­lig Time med Jerichau og hans Kone, begge vare de i fuldt Arbejde, han modellerede paa en Psyche der giver Venus Duer at æde;3434 og Fru Jeri­chau malende med raske Pendselstrøg paa et stort Billede, Marie med Barn Jesu paa Skjødet,3435 siddende ved Krybben; Joseph staaende ved Siden og bøjer sig ned over Moder og Barn; det var kun anlagt, men jeg holdt af kompositionen. For i Aften, siger jeg Dem Godnat; jeg skal med Jerichau's være hos Lessøe's i Aften, Lessøe's boer tæt herved, ved Philosoph­ gangen. I Morgen meer. ­

Torsdag d 3die Sept. Jeg vil nu slutte dette i Dag, og faa det afsted til Dem, ellers kunde De let drage fra Weimar, før dette kommer Dem til Hænde. Hvilken Mængde Hilsner har jeg til Dem, fra dem jeg tilbragte min Aften med, nemlig begge Jerichau's og Lessøe; det var ret en hyggelig Aften, skjøndt Samtalen ikke blev videre hværken animeret eller interes­sant; men det gjør mig godt, at see to Mennesker saa lykkelige som Lessøe og hans Hustro ere det; Gud lade dem seent skilles, de ere saa seent for­enede i dette Liv; - og dog - vi skilles jo kun her, for at mødes - og mødes endnu bedre - Gud være lovet!

Men at holde Længslen ud i denne svære Prøvelsens og Adskjellelsens Tid, det er ofte som overgik det Kræfterne; naar Længsel og Savn ret overfalde mig, er det kun Bønnen der hjelper, at holde sig ret nær til Gud, og saa trøster Han og giver Kræfter til at gaae videre, skjøndt - oh hvor tung er Vejen, og mørk! Ofte forekommer det mig, som var hele Verden uddøet, og jeg gik allene omkring her paa denne øde Jord, og jeg synes jo mere Tid der gaaer, fra det jeg blev eene tilbage her, jo tommere bliver her! - Men troe dog ikke, at jeg derfor unlader at føle ret inderlig Tak­nemlighed for at have saa kjærlige Sjæle at holde af, som Dem, og Ida og Elise! Men ubeskrivelig allene er jeg! Dog som Gud vil. ­

Da jeg talte før om Ørsteds glemte jeg at sige Dem, at det forekom mig, som Mathilde følte sig uhyggelig ved ikke at have faaet Brev fra Dem, siden hendes Sidste til Dem, skriv lidt før De kommer.

Jeg maae dog ikke sende et saa langt Brev, uden at meddele Dem lidt om Theatret, De jo har interesse for. Det Store bygger og bygger de paa i Højden,3436 det seer nu ud som et stort Taarn, ved Siden af den Stump, der staaer af det gamle. Imidlertid er Skuespillene begyndt d lste paa Hof­Theatret med Scapins Skalkestykker og lidt til, jeg ikke errindrer.3437 Bour­nonvilles Datter Charlotte3438 er her, og skal give en Concert før hun rejser igjen. Casino3439 er i fuld Gang, og jeg seer en Frøk: Price3440 gjør Lykke der. Alhambra3441 er aabnet, og Folk strømme dertil i Tusindviis, somme Aftner er der 8000. Saa De seer, Folk er en train med at more dem paa det Bed­ste, meer end nogensinde. Sundhedstilstanden er Gudskelov god, uagtet der er megen Frugt,3442 og Folk har lidt Mavepine engang imellem, og med Guds Hjelp skal vi forskaanes for den frygtelige Gjest de har paa somme Steder i Sverrig. Kjøligheden er nu begyndt, og Vejret er højst behageligt. Nu Farvel, for denne Gang, min kjære gode Ven! Hvor glæder jeg mig til at see Dem! Snart hører jeg jo fra Dem. Deres tro Søster

H: Wulff.

[I Marginen paa 8. Side :] Søster Ida hilser Dem allervenligst.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost