Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. oktober 1834
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 47. Fra Henriette Wulff. St Agnello d 1ste October 1834.

Til Andersen.

Endelig efter i lang Tid ikke at have talt med Dem min kjære gode Andersen, vil jeg ikke opsætte det længer [til] efter at have været i den blaa Grotte, da jeg for det første ikke kommer der. Det er en stor malheur, ikke sandt med det Been, der hindre mig i at flyve omkring, man skulde dog troe at dertil hørte kun Vinger, og hvad dem angaae troer jeg bestemt at have dem, Længsels?Vinger, at sige, som ere store, men de kunde ikke hjelpe mig. For Deres sidste Brev722 takke[r] jeg Dem af Hjertet, meget glædede mig deri, og Noget blev jeg bedrøvet eller stødt for. Kan De virkelig troe at en Omgivelse, hvordan den end er, hvordan den end er stemt for Dem, skulde have nogen Indflydelse paa mig? Jeg troede at De tillagde mig en fastere Characteer, og vil fremdeles troe det, da De vist Intet har meent med hvad De sagde; ikke sandt? Deres Flugt gjennem Tydskland var jo smuk; men hvordan var Deres Hjemkomst, jeg længes ret efter at høre Noget derom; siig mig endelig Alt omstændeligt . De to smaa Digte De afskrev i et Brev til mig fandt jeg meget smukke, især Farvel til Italien.723 Nu længes jeg efter Improvisatorens Ungdom; om ikke før saa i Rom venter jeg at høre Noget om den af Dem selv, tilligemed meget Andet. Her er dejligt Andersen i Italien, og jeg kan ikke tænke mig endnu at forlade dette pragtfulde yndige Land. Jeg havde aldrig tænkt mig Viinen saa dejlig, som den er naar hele Strækninger hænge fulde af de modne tunge Druer, og de utallige dejlige Træer hænge fulde med de forskjelligste Frugter. Det er en uendelig Mangfoldighed og Yppighed i Naturen. Dog De kjende jo Alt dette! Hvad synes De nu om den nordiske Natur herefter. - Jeg var gandske vis paa den 24,724 at see nogle venlige Ord fra Dem, - men hvem der ingen fik, var mig. Hvordan gaaer det med Kennilworth, kommer den paa Theatret i Vinter? Hvordan lever alle Collins? hils dem meget, Ingeborg og Louise især, og fortæl mig om dem. Hils ogsaa ret meget den gode Frue Lessøe og den særdeles nette Ludvig Møller. Hvor ofte naar jeg har vederqvæget mig i den velgjørende Luft og seet ud over den dejlige Udsigt mod Vesuv har jeg ønsket Dem her, for med Dem at kunde deele min Fryd; men det var tomme Ønsker. - Disse faae Linier ønskede jeg ret skulde kalde mig tilbage i Deres Errindring, at jeg deri maatte staae som før De troede mindre fordeelagtig om mig. Naar jeg som jeg haaber snart skeer, oplever Noget der kunde interessere Dem, skriver jeg Dem et langt Brev til. De[m] derimod venter jeg ofte lange Breve fra, der vil bevise mig at De troer mig Deres uforandrede

hengivne J. W.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost