Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. september 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 393. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 15 Sept: 1857. Aften.

Min kjære gode Ven!

Gudskelov for det Brev jeg nu denne Aftenstund modtog fra Dem, og tak fordi De saasnart gav mig Efterretning om Dem! Jeg vil strax tale lidt med Dem, for at sende dette afsted i Morgen med Middagstoget. - Ja vel, er det et alvorligt Øjeblik for os Alle! Men Guds Villie skee! - Hvor hel­digt at De just traf Dom-Provsten i Vognen, jeg hører det er en munter venlig snaksom Mand, saa jeg haaber han taler alle mørke Skyer bort, og at naar De Torsdag kommer til Sorø er Deres Sind og Sjæl lettere. ­Afskjeden i Gaar var tilvisse bitter, jeg blev ret inderlig bevæget, var syg hele Dagen; den gode Fru Lessøe3469) kom for at jeg skulde læse noget højt for hende, men uagtet jeg gjorde den største Vold paa mig, hværken Miltons Paradise lost eller Kingsley's Taler, ja ikke engang Davids Psalme d 104, som jeg elsker saa højt, kunde jeg læse ordentlig, saa kom Lessøe for at hente hende; og nu i Dag har de kjære venlige Mennesker atter været her, for at see til mig, og det er meget bedre i Dag. Fru Lessøe havde umaadelig glædet sig til at gjøre Deres Bekjendtskab, og haabet det nu skulde skee - men vi vilde haabe det blodt er lidt opsadt og at vi snart alle skal samles glade igjen! I Dag udmalede vi ellers en Plan, hvori De var en vigtig Person, nemlig, at De og jeg, for at undgaae denne Vinter her i Byen, skulde rejse til Rom, eller et Sted i Syden, hvor det behagede. Vi kunde nu om en 14 Dage støde sammen i Hamborg og gandske roligt og i al Mag gaae til Cøln, ned ad Rhinen til Manheim, saa paa Jernbane til Bern, og der kunde vi bestemme hvor vi vilde lægge Vejen gjennem Schweitz og over Alperne. Jeg troer det kunde gaae meeet godt; men det troer maaske De ikke; hvær

skulde sørge for sine egne materielle affaire, men nyde det Gode af at være i hinandens Selskab, og ikke allene ude i Verden. I Rom vare vi Herre over at søge hvor vi helst boede, hvær især; der

vil jeg træffe sammen med min lille søde Henny (men det er en stor Hemmelighed ) der rejser senere derned, for at opholde sig i Rom i Vinter, med sin Ven Wilhelm Bissen, der alt som ung Kunstner begiver sig did. Det var Lessøe, Idas, og min Plan, men mon De synes den er god?! At Henny skal til Rom er en present hans Fader gjør ham, da det gode Følge­skab af hans Barndoms Ven tilbyder sig just nu. - Tænk nu lidt herpaa, thi skjøndt det er mod alle mine Planer, mod min tidligere

Lyst - saa troer jeg dog at vilde gjøre det, dersom De vil følge med, da jeg troer De vil have uendelig godt af at tilbringe en Vinter i lidt mildere Klima; og især at undgaa Een, og Denne, i Kjøbenhavn. Enten De nu tager denne Plan, som en virkelig eller et Luft Kastel, saa svar mig net og godt paa den. Hvad det Materielle angaaer, da ere vi begge saa vandte gamle Rejsende, at det vide vi omtrent hvad der vil gaae med; jeg siger som min engle Chr: saa ofte sagde: »Man har jo Pengene for at bruge dem.« Naar jeg nævner den Rejse-route af Rhinen og Schweitz, da er det deels fordi den staaer mig nærmest i Tanker, jeg kom hjem af den Vej sidst da jeg rejste fra Neapel med den gode Worsaae,3470) og - deels fordi De

bedst kan rejse den Vej - incognito! Jeg mener at Øst i Tydskland var De saa nylig. Var det nu ikke en dejlig Plan? Jeg maae næsten lee af de gode Mennesker der vil raade mig til Opholdsteder; i Dag fik jeg Brev fra en tydsk Dame, der endelig vil have mig til Meran i Tyrol. Samme Dame - Fru Arneman,3471) der opholder sig i Eisenach med sin Datter, der er Lieut: Lund's Forlo­vede, beklager inderligt at De ikke kom til Eisenach, det var et stort fejl­slagent Haab for hende og - hvor Mange! Festen der skal have været interessant og Wartburg som altid - dejlig. Hun har ogsaa været Gjest i denne Tid hos Commandanten, og boet paa Wartburg selv. Jeg vil ikke slutte dette før i Morgen, for at sende Bud til Fru Ørsted, og give Dem friske Efterretninger fra hende. Hvor det dog er godt og rart at sidde og tale lidt med Dem, skjøndt der er 4 Miil imellem os, ja det gjør man jo undertiden til sine Antipoder. ­

Gid jeg nu vidste Dem i ligesaa godt humeur, som jeg er det, kjære Ven, ja lad os holde det oppe, det

er jo rigtigst, og godt! Men at De er forkjølet er ret slemt; hold Dem bare lidt inde fra denne pludselige kolde Luft, og tag en god Bog; i Dag har jeg læst første Bind af »Franklin's Works«.3472) Sjælen bliver ordentlig gandske styrket og sund af at leve med den Mand! Hvilken Ligevægt og Retsindighed i den herlige Mand, foruden alle de andre ualmindelige Gaver han havde faaet. Hvor det gjør godt, saaledes at see store Mænds »footprints« i deres Levned som Longfellow har det:

Footprints on the sands of time

- - - that perhaps another,

Seeing, shall take heart again!3473)

Ja - det maae være en dejlig Bevidsthed at have virket Noget for sine Medmennesker. Tænk nu Andersen hvormange, spredte over den hele Klode, - hvor der læses, der sidde og læse og gotte sig ved Deres Eventyr! etc etc etc; og om hundrede Aar læses de endnu og meget længer! ­

Jeg vil nu sige Dem Godnat, for i Aften, gid De dog følte Dem vel, min kjære Ven, men er nu den slemme Forkjølelse snart ovre, haaber jeg det hele vil blive godt; og vi kunde endnu faa et dejligt Efteraar. Vejret har her i Byen været fortreffeligt i Dag. Godnat, i Morgen meer.

Onsdag Morgen d 16d.

(pardon for denne lille Ø!)3474)

Det er meget bedre med Fru Ørsted, Gudskelov! Budet kom nu tilbage fra hende. - Atter smukt Vejer i Dag, jeg haaber De har det godt nu, min kjære Andersen, lad mig endelig høre fra Dem fra Sorø, saasnart De kan! Tiden er løbet lidt fra mig, dette maa afsted, for at naae Banegaarden i rette Tid, derfor Farvel!

Gud være med Dem og os Alle! Det er han jo! Ida hilser venligst.

De omfavnes i Tankerne af Deres søsterlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost