Dato: 18. september 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Fredag 18 Sept 1857.

Min kjære søsterlige Veninde!

Igaar Eftermiddags kom jeg her til Sorø, hvor Alt skal være sundt og godt, sige de, men Luften stinker dog fælt af en Sump her tæt ved,3475) jeg føler det saa indesluttet og neppe friskt; hvorvidt der er bedre paa Bas­næs, der har gamle Kanaler, en flad Strand og ligger neppe to Mile fra Korsøer, maa Himlen vide, imidlertid bliver jeg, om Gud vil, her i Sorø til førstkommende Tirsdag. 3476) ­

Med Hensyn til at besøge Rom, da er det i flere Aar Cholera i Italien, den man her hører saa lidt om, uden en enkelt Gang, hvorledes man be­graver de Levende med de Døde, som har holdt mig borte, thi intet Sted vilde jeg da nødigere faae denne Sygdom end i det Land, et Land hvis Sprog jeg ikke taler, Cholera maa være næsten ude af min Tanke naar jeg engang flyver derned, nu derimod vilde det være mig en Qval, den hele Reise; nu jeg er hjemme bliver jeg helst her hjemme, ikke de smukkeste Forhold, de behageligste Reiseomstændigheder kunde i Aar bringe mig derned, saa gik jeg heller til Tydskland, men med Guds Hjælp haaber jeg at skulle kunne blive i Hjemmet og det vilde jeg ønske Dem at De ogsaa kunde og maatte! - Hils den kjære Thorald Læssøe, tak ham for hans ven­lige Tanke for mig, men den foreslaaede Reise-Idee, er aldeles uden for min Tanke og lader sig under disse Dages Omstændigheder, allermindst vække. ­

I Roeskilde havde jeg det, de to Dage jeg var der, fortræffeligt, følte mig meget vel og fandt Luften saa elastisk og styrkende, ganske anderledes end i Sorø. Det synes som om Sundheds Tilstanden i Kjøbenhavn ikke for­værres, dette er nok imidlertid Tilfælde nede i Korsør; igaar og i Dag blæ­ser det stærkt, Sorø-Sø vælter graae tunge Vande, Skyerne drive, men den Deel som kaldes klar Luft af Himlen seer theevandsagtig ud. Jeg længes utroligt efter Vennerne i Kjøbenhavn, længes efter at see og tale med Dem, min kjære, trofaste Veninde. - Det er igrunden underligt at ville ængstes for Døden, men det er heller ikke Angest jeg har det er denne Uro, man fornemmer, naar man staaer uvis om, skal jeg reise i Dag eller ikke reise, og hvorledes bliver Reisemaaden; det Uhyggelige dukker op i Phantasien og saa har man den ilde Stemning, der i og for sig er en Sygdom. Tak for Efterretningen fra Fru Ørsted, Tak for Hilsenerne fra Deres Søster, og fremfor alt tak for Deres Deeltagelse og Hjertelag for mig, jeg haaber til Gud at vi snart sees, og i Glæde!

Lev hjertelig vel!

Deres broderlig[e] H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus