82. Til E. Collin.
Kjøbenhavn den 20 October 1834
Kjære Ven!
Tillad at jeg skriftligt taler med Dem, thi det er Forretnings Sager, og altsaa hvad man kalder Plager, Ting der ikke hos mig kunne være i et Venskabs Capittel. – De sagde at De vilde tale til Reitzel om min Roman. Tro nu ikke at jeg har Gallop for at den skal komme ud, det er ogsaa derfor at jeg skriver for ingen Udbrud at høre.–Gjerne maatte Romanen ligge i 9 Aar og al min Digten med, men da jeg ikke kan leve uden Penge, saa er dette Motiv vel vægtig nok til at den ikke kommer til at ligge i Skuffen. – Min Formue strækker sig endnu til 8 Dage, men naar de ere forbi, staae[r] en ny Maaned for Døren, med Huusleie, bundløse Støvler etc. etc., jeg maa altsaa senest om 8 Dage have Penge.
Vil De derfor imorgen tale med Reitzel, sige ham om Fortællingen, (saaledes vil jeg kalde den og ikke Novelle eller Roman) indgyde ham en hvis Agtelse for den, og sige at det er Kraft Extrakten af min Reise i Italien. Navnet er: »Improvisatoren«, den vil blive i to smaae Hefter, som jo gjerne kan indbindes i eet, og da udgjøre et passende Bind; jeg vil have den trykt i Format som Ingemans Romaner og med samme Tryk, lige saa stor, det er omtrent 28 Lin: paa Siden, saaledes vil den blive troer jeg, 18 Ark, neppe149 mere og jeg forlanger 12 Rdlr for Arket, eller for hele Klatten 100 Species; de halve Penge vil jeg have ved Modtagelsen af det første Manuskript, som der kan begyndes at trykkes paa i Dag 8te Dage, altsaa Mandagen den 27 October. – Desuden vil jeg have 10 Exemplarer, (kan De knibe det til 12, saa er De en Perle!) – At jeg ved at reenskrive i denne Uge og under den langsomme Trykning har god Tid endogsaa, indseer De, thi, naar jeg faaer 100 Rdlr, saa kan det være det samme, for min Skyld, om Bogen ikke kommer til Nytaar; – Har De nogle andre Midler, som jeg neppe troer, og heller ikke gjerne vil bindes fast til, saa lade vi Fortællingen ligge, men ellers – behage De at troe, at det slet ikke er af Jage-Lyst med at faae mine Værker trykt. – Jeg kommer tids nok i Gabestokken, faaer Ærgrelser og Bitterheder nok, det vil regne ned over den stakkels Bog, som over Agnete, men jeg vil taalmodig150 bære Tornekrandsen, der pynter ikke men kun trykker og saarer
Deres Ven
H. C. Andersen.
E. S Undskyld at jeg i de sidste Dage har været lidt føelsom, lidt for meget kjærlig mod Dem, De holder jo ikke af det, men jeg var lidt sygelig, – og skal ved Leilighed være koldere.
