Dato: 20. september 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 395. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 20 Sept. 57.

Min kjære Andersen!

Tak for Deres sidste Linier fra Sorø, der beroligede mig for Dem, i Roeskilde lod det som Luften havde behaget Dem, men derimod Sorø min­dre; nu haaber jeg Deres Forkjølelse har aldeles forladt Dem, og De føler bedre i alle Henseender. Vejret har i Dag været gandske henrivende vi har kjørdt en lang tour gjennem Dyrehaven; der var Noget saa gjennem­sigtigt, saa feeagtigt ved Løvet, ved den hele Skov, Luften høj og klar Solen varm, og Havet som et Speil, hvor en Masse Skibe laae for Blik­stille med udfoldede Sejl, og saae ud som Svaner, der spejlede dem i Over­fladen; det var

smukt!

De har i Dag nydt Naturen ved Sorø Sø, og jeg troer at De har maattet være tilfreds med denne Dag. De skriver mig, at De Tirsdag tager til Bas­næs, og for at disse Ord, mit venlige Goddag, hvordan har De det? kan naae Dem der, maae dette afsted i Morgen tidlig. Jeg længes inderlig efter Dem, og at De skulde komme her tilbage, og jeg haaber til Gud, at Grun­den til Deres Fraværelse snart aldeles vil være hævet. Tak for Svaret paa mit Spørgsmaal sidst, som jeg jo havde ventet omtrent saaledes, og jeg føler mig nu roligere efter at have foreslaaet Dem hvad jeg troede godt og Gavnligt for Dem, - og saa maae Herren raade. ­-

Uagtet min egen lille H: gaaer derned, og uagtet jeg der har en meget kjær Ven, tager jeg ikke heller, da jeg aldeles ingen Lyst føler, det skulde kun have været i extraoverordentlige Tilfælde, jeg vilde have følt nogen Slags Tilfredstillelse. - Allerhelst blev jeg jo siddende paa samme Plet jeg er, men destoværre er det nok ugjørligt, og uforeneligt med den Agtelse man dog skylder sig selv; jeg venter et Brev fra England, der vil bestemme om jeg gaaer derhen, hvis ikke veed jeg ikke hvad jeg skal tage mig til. Taalmodighed er det Eeneste, der er at gjøre i slige Tilfælde og saa at handle i det rette Øjeblik, men deri ligger jo ofte den største Vanske­lighed. ­

Vi ere Alle raske her, Gudskelov, - at min Svoger er svag, regner jeg ikke til den Slags Sygelighed, vi frygte i denne Tid. Tager De virkelig til Basnæs? Naar De er der, skriver De mig jo til, jeg længes dagligen efter at vide hvordan De har det! Og nu kunde Gudskelov Ordene ogsaa flyve afsted paa Dampens Vinger, og bringe Budskab fra Ven til Ven, lad det snart sige mig, at De er fuldkommen rask. I Forgaars havde jeg en dejlig Dag ombord i Corvetten Heimdal hos Broder Peter og Henny, Søluften styrkede mig, som altid. - I Dag er Kongen, paa Slesvig, taget til Jylland, og i Dag er Briggen »Ørnen« fløjet afsted til Vestindien, commanderet af P: Smidth,3478) hvem der var med!! Men for at trøste mig, seer jeg snart nogle venlige Ord fra min kjære broderlige Ven!

Ida hilser venligst, og De omfavnes af Deres tro søsterlige

H. Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost