Dato: 28. september 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

296. Til E. Collin.

Basnæs ved Skjelskjør. Mandag 28 Sept 1857.

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev, det var venligt af Dem at De skrev mig til. Deres Hilsen til Rector Boyesen bragte jeg ham, han hilser igjen. Med Bredal gaaer det ved det Gamle, han er sygelig, gnaven og ilde tilfreds; jeg sagde strax til Ingemann om hans Haandskrift til Dem, og han skrev øieblikkelig paa et løst Blad, det han meente at De læt kunde lade klistre ind i een af Bøgerne, et Par passende Ord, samt Deres og hans Navn, jeg lægger det ikke ind i Brevet, da det derved fik Folder, men gjemmer det i min Mappe til vi sees, det jeg nu haaber ikke vil vare saa længe. Fuglene, hører jeg, er komne igjen til Corsør, alle Graaspurve siger man havde forladt Byen; nu tager jo Sygdommen betydeligt af, den har nok ellers gjort et Spring, tidligere til Skjelskjør, senere til en Landsby nede ved Holsteinborg, altsaa stadig her i Basnæskanten, dog med alt det maa jeg sige at efter at jeg først er kommet her føler jeg mig lettere i Sindet end i Sorø, en By jeg aldrig ret har følt mig vel i og dette sidste Ophold har indbrændt i mig et Indtryk, et Billede af Sygehuus og Qvarantaine, der var en Søvn over den hele Egn, en Stank omkring Ingemanns Huus og Have fra Byens Cloak, en stadig Talen om Cholera og vil De nu forestille Dem mig der kommer fra Udlandets Lyst og Liv pludselig ved Grændsen raabes til Cholera! farer lige i Løvens Gab, saa godt som jages fra Kjøbenhavn i det jeg vilde ret slaa mig til Ro og da pludselig staae i Sorø!–Det er sandelig først nu som jeg trak Veiret i det jeg seer fra mit Vindue det aabne Hav. Grev Lærke med Gemalinde have været her paa Basnæs tidligere end jeg, de havde saa meget ønsket at vi skulde have truffet sammen, det er desværre ikke skeet, det skal være meget elskværdige Mennesker. De kjender dem!–Hils Deres Kone, Christian Thyberg og Jonas, ikke at forglemme Frøken Louise Collin. Et Par Ord til Deres Fader lægger jeg her ved, at han kan vide hvor jeg er i Behold ; Thiele, vil jeg da haabe, er rask, thi ellers maa jeg nok som Jury være i Byen, denne lille Embeds Pligt ligger mig paa Hjertet. Naar aabnes nu det egentlige Theater?

Lev vel!

hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost