Dato: 10. oktober 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør

den 10 October 1857

Kjære Jonna!

Ved min Hjemkomst fra Udlandet, nu for en Maanedstid siden, fik jeg Dig netop at see, tale med Dig kom jeg egentlig ikke til. Astrid fik sagtm ig at jeg var en uartig "Een" der slog Maria, Rigmor sagde et kjærligt Ord og din Mand saae paa mig med milde Øine fra de gamle Dage. I en Morgenstund sad I Allesammen i Vognen og rullede afsted idet jeg kom, "God Dag - Farvel!" det var hele Mødet, samme Dags Aften jog Theodor mig afsted fra den syge By, jeg kom i Hui og Hast paa Jernbanen, trak to Dage Veiret i Roeskilde og var saa nu tilbage hos Ingemans. Det er velsignede Mennesker, jeg føler mig altid saa hyggeligt der, men denne Gang var jeg puffet fra min betænkte Hyggelighed hjemme; Aldrig har der været en værre Stank om Sorøby, som der denne Gang blæste fra Mosen og den fade Kloak der har Udløb ved Ingemanns / Have, idelig taltes om Cholera i Korsør og den Bevægelse samme syntes at gjøre om over Skjelskjør, jeg kunde blive syg alene ved Talen. Netop i dag fjorten Dage tog jeg her til Basnæs, der som Du veed, ligger neppe een Miil fra Skjelskjør, og ikke længere borte, i et af Sognene ved Holsteinborg, der ogsaa Cholera, jeg syntes hele Tiden jeg kunde ligesaa godt have blevet i Kjøbenhavn; imidlertid paa Basnæs er jeg velkommen; jeg har det altid her saa godt og fra mine Værelser har jeg ud over Beltet, her et Stykke af Havet, den aabne Vei ud i den vide Verden foran mig, jeg har her skrevet ned Indtrykkene fra mit Ophold nu sidst i Engeland, jeg troer det vil læses med Interesse og saaledes faaer Du da ogsaa engang noget at høre om mit Ophold hos Dickens, thi faae talt med Dig i denne Verden bliver der jo aldrig Tid til naar Du er i / Familieskjødet, hvor Tanter, Kousiner, Søskendebørnebørn og intime Venner af samme, heelt og fuldeligt omslutte Dig. Jeg har i disse fjorten Dage her paa Basnæs egentligt ikke følt mig ganske vel, det er som jeg stod ombord paa et Skib; jeg har ganske den samme Fornemmelse, som jeg havde under forrige Cholera, da jeg før de heelt var fra Kjøbenhavn opholdt mig der, jeg troer det ligger i Luften og at vi i dette Hjørne af Sjælland er temmeligt omspændt af den sygebringende Luft, i Kjøbenhavn er det vist ligesaa godt og derfor er det min Bestemmelse at jeg paa Onsdag, i næste Uge, om Gud vil, tager igjen ind til Byen. Hvad jeg troer at have følt Gavn ved er nogle Rabaraesdraaber, samme Slags man seer i Præstø, som jeg førte med fra Sorø og daglig tager af, mange har jeg nu ikke tilbage og paa Hjemveien kommer jeg ikke ind til Sorø, men jeg veed at din Fader er ude hos dig og jeg beder dig om du vil/ faae ham til at tage en Flaske hjem til Kjøbenhavn af disse bittre mavestyrkende Draaber , (2# 10 ß koste det, men ønsker nok at faae dem med "Udskrift" paa Flasken, det fik jeg ikke sidst og tog dem ind "paa Deres Ord", heldigvis vare de rigtige. Rigmor sender jeg mange kjærlige Hilsener, Astrid tænker jo kun paa Marie, saa kan Marie hilse hende, den lille Christine kjender mig slet ikke, men Rigmor kan jo fortælle hende, helst naar Astrid ikke er i stuen. - Stampe bringer Du min hjertelige Hilsen, ligesom ogsaa din Fader, der nu er lykkelig da han sidder med Børnebørnene et paa hvert Knæ og saa Rigmor paa Ryggen. Siig mig en Gang hvilket Indtryk "At være eller ikke være" gjorte paa Elise, hils hende og Janina, ligesom ogsaa dine Svigerforældre og Svoger. Jette Wulff bliver da denne Vinter i Kjøbenhavn, det glæder mig, jeg troer det er hende bedst, det ængster mig virkelig at hun saa ene maa flyve om som en Fremmed mellem de Fremmede; hvor man fødtes og opvoxte, er dog Hjemmet. - / Din Moder har besøgt hende et Par Gange, det er underligt at de to ere saledes ligesom drevne fra hinanden og dog smukt tænke paa hinanden, jeg har selv noget lignende; Venner jeg engang ret troede altid at skulle leve med, ser jeg næsten aldrig og det gamle milde Ansigt, Ungdoms Smilet, har faaet noget fremmet; dog engang i et andet Solskin, kommer nok alt det forsvundne Bedste frem. Hjertets Varme øver den Magt, som Varmen øver paa det sympatetiske Blæk, un usynlige Skrift kommer igjen frem. Et Bekjendskab jeg gjorde paa denne min sidste Reise vil interessere Dig, naar vi kom til at tale derom og jeg kunde give Dig Alt hvad der blev sagt; det var i Banevognen mellem Hannover og Haarburg jeg traf en ældre Jødekone, som kjendte mig efter et Portræt og snart kom jeg efter at det var Jenny Linds Svigermoder, min sidste Roman havde særligt interesseret hende og ved den kom vi til at tale om Jødedom og Christendom, hun fortalte hvor levende hendes Svigerdatter og dennes Mand ønskede at hun gik over / til Christendommen og nu fremsatte hun saa klart, saa smukt religieust sin Tanke - men det lader sig ikke give i et Brev, især et saa jagende som dette. Jenny Lind vil nu kjøbe sig en Eiendom i Engeland nær ved London; paa denne Reise saae jeg hende ikke og dog var vi ved Dresden kun to Mile fra hinanden. - Jeg begynder at tænke paa en ny Digtning den begynder at udfolde sig for mit sjælelige Øie, om det bliver en Blomst der skal velsignes eller trædes paa - ja nu maa vi først see den komme frem, saalænge den kun tilhøre mig har jeg min bedste Glæde af den. Men nu lev vel kjære Jonna, i Tankerne er jeg hos dig, din Mand og dine Børn!, ved Leilighed, naar Tid og Stemningen vil det, glæder Du mig nok med et Brev.

din hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

Til Fru Baronesse Jonna Stampe født Drevsen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 114-119)