Dato: 11. november 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 48. Fra H. C. Andersen. Kjøb: den 11 November 1834.

Min fortræffelige Søster Jette!

»Skriv et ret langt Brev til Jette, imorgen er der Leilighed!« sagde Moderen paa det bekjendte Søcadetacademi; aber - det er let nok sagt og Villien mangler heller ikke hvor Forlangendet er Eens kjæreste Ønske, men jeg skal der og der i Dag, til Middag, til Aften, - jeg skal læse Correctur (ikke til Romanen), en Dynge af Sandkorns store Forretninger bliver dog en Dynge - Et Brev kan jeg altsaa ikke skrive, men raabe »God Dag!« vil jeg og sige tak for den lille Lap De sendte mig i Christians Brev.725 Jeg tænker som saa: Smuler er ogsaa Brød, og den kjøbenhavnske Andersen er ikke saa interessant, som den italienske og dog skulde jeg troe det! Fra Palmerne og den blaae Søe sidder han nu i Norden, under de bladløse Træer, hvor Regn og Storm rusker; han synger en ny Vise til den lykkeligere Søster:

»Kennst Du das Land726 mit Nebel und mit Coth,
Das ist mein Vaterland, o Smerz und Noth!
Far hin! far hin! - ?«

Nei jeg vil ikke synge mere! Luften er saa raae, det er ikke godt for Brystet at synge her saa meget. - Ellers lever jeg fortræffeligt! har faaet prægtige tyksaallede Støvler for at kunne træde Vand, en tyk Calmuks Frakke for at holde Stormen ude og spiser daglig Ærter, Kaal og solide Sager for at climatiseres. Vinteren begynder, men den bliver saa god, sige Folk, det er bare Regn og Taage, det bliver en italiensk Vinter siges der. Jeg har ellers foreslaaet at man istedetfor den gamle Skik at Folk som forloves, give hinanden Ringe, de i det Sted gav hinanden Paraplyer, det er et rart Stykke. - Fra Collins har jeg mange Hilsener, Faderen, Moderen Ingeborg, Luise etc. - Fru Lessøe spørger tidt om Dem. - Det samme er Tilfældet med Ludvig Møller. - Min Roman er der endnu ei begyndt at trykkes paa, det har ingen Hast!, nu er jeg blevet gammel og sindig, lever ogsaa særdeles lykkelig, især naar jeg sover, for saa drømmer jeg imellem om Italien eller om en Tid - Ja De kjender den jo nok, da jeg troede paa alle Mennesker, selv de ganske unge Damer, baade hun og hun; - De forstaaer mig nok; De gav Dem jo af med Anelser. Min Roman gjælder da for at være frivol,727 dog haaber jeg at De ikke bedømmer den saa strængt! naar man skildrer Menneskene i Rom og Neapel, kan man ikke lade dem ligne de gode Sjæle paa Kjøbenhavns Østergade. - Er jeg død naar De kommer hjem, saa er det mig umueligt at hilse paa Dem, men De skal finde min Roman og den kan fortælle Dem om mig og mine Bedrifter. Lev nu vel! Dette Brev kommer vel om et halvt Aar til Dem; maaskee jeg da har gjort en Tour i Liigvognen, den skal jeg kjøre i naar jeg indtager den eneste Plads som staaer mig aaben i mit Fædreneland. Tænk da venligt paa Broderen. Den høie poetiske Figur.

Vil De give Bødtcher indlagte? Hils Broderen.

[I Marginen] Hermed følger en Anemone jeg har plukket i Villa Borghese vil De bringe den til Haven at den kan hilse sine Sødskende fra mig. Nu har den været udenlands.

[ Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

i Rom

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost