Dato: 14. oktober 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 402. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 14d Oct: 57.

Min kjære Andersen!

Tak ret hjertelig for Deres Brev i Gaar Morges, jeg seer deraf, at De bliver lidt længere borte, og skjøndt jeg jo altid savner Dem naar De ikke er her, glæder det mig dog at vide Dem i en saadan god og hyggelig Havn, som den De for Øjeblikket ligger i; og jeg vilde næsten ønske, De blev der hele Vinteren, omringet af de elskværdige Venner, der kun tænke paa at gjøre det godt for Dem, og i stille uforstyrret landlig Roe; det er Noget Andet, end her i denne forvirrede Bikube. Vejret er gandske hen­rivende, det maa være en lyst at spadsere derude i Skov og paa Mark, Efteraaret kan dog have de allerdejligste Dage. I Aften med Jernbanen rejser vores Henny og Vilh Bissen - til Rom, de vil jo være Dem paa faa Miil nær. Planen er forandret, og de gaae lige ned til Basel, og derfra langsomt gjennem Schweitz, for at bestige Rigi etc etc: og passerer Alperne over St. Gothard; der kan endnu være dejligt i Schweitz, og jeg haaber de to kjære smaa Mennesker ret skal nyde den friske Ungdoms tour. Jeg for­undrer mig over mig selv, at jeg ikke slutter mig til dem, hvor saa meget netop i Vinter skulde kalde mig til Rom, især at min gode Ven Hamilton er der, - men for det Første vil det koste mig Overvindelse at leve i Rom, efter saa nylig at have tilbragt en saa herlig Tid der med min elskede Christian! Alt vil forekomme mig tomt

dernede, uden ham! Hvor Alt var for nylig saa rigt. - Jeg har haft den Glæde at Fru Raasløff3500) fra Nord­amerika er kommet hertil og bliver her i Vinter, med sin yndige lille Dat­ter; Mennesker jeg saa gjerne er med! - I Dag har jeg haft travlt med at skrive Breve til Italien, og pakke Sager ind, Henny skal have med, der­iblandt er ogsaa »At være eller ikke at være« til Hamilton. Han har nylig sendt mig en gandske fortreffelig Bog af een af hans Venner, saa vi udvexle Venners Bøger - seer De.

Jeg haaber, naar De nu kommer til Byen, vil De ikke mærke noget til den slemme Sygdom, De har saa stor en Afsky for, men hvem har ikke det?! Man taler ellers nu aldrig mere om den her, det er jo muligt at den bliver her, som Typhus og andre onde Sygdomme; min kjære Ven, vi vide jo at saalænge vi gaae paa denne Jord er vi underkastede Forkrænkelighed og Død og Tilintetgjørelse her - men hvilken uendelig mageløs Naade af Gud, at vi vide , at det rette

Liv først begynder efter dette, hvor vi skal leve i salig Forening med de Elskede, gaaede derhen før vi; ofte gjennemstrøm­mer mig en dejlig Glæde, naar jeg ret levende tænker og føler det, og Gud være lovet, det er ofte - nu - især, siden Christian er der, hvor han venter mig; og mine Tanker dvæle jo helst der! Men jeg gaaer stille roligt min vante Gang her - forventende - det Allerbedste, ifølge Guds evige Naade og Forjettelse! - Jeg beskjeftiger mig Meget, det er det Bedste, naar man føler megen Savn; jeg begynder nu at oversætte Dickens: »A childs history of England« der ikke er oversadt endnu; men jeg vil ikke ved­blive dermed, hvis jeg ikke faaer en virkelig Forlægger, der vil give mig Noget derfor; da det ogsaa vil more mig, og være mig nyttig at have den Indtægt; for Øjeblikket veed jeg ikke hvilken Boghandler at henvende mig til; men det giver sig vel nok. Nu skal jeg ned til Bordet, og være med Henny til Kl 6 1/2, da han kjører ud paa Jernbanen; hvor vi vil savne ham, der gaaer som en venlig mild Alf imellem os andre alvorlige Skikkel­ser, baade Unge og Gamle! ­

Torsdag Morgen.

Nu er vores Barn afsted, og snart synden for Elben; vi fulgte Alle ud til Jernbanen, men det var ingen tung Afskjed, om 5 Maaneder er han her igjen, med Guds Hjelp; jeg er nu saa vandt til at sige Farvel, at det gaaer gandske let for mig, især siden den alvorsfuldeste af Alle - med min Christian, synes mig alle Andre ere intet! ­

Hvor jeg blev bedrøvet ved at see Deres tunge humeur i den første Deel af Deres Brev, men atter glad ved den Anden , hvor Uvejerskyen hos Dem, opløste sig i - en Digtning! Det var dejligt! At jeg længes efter det »Æbletræ « kan De begribe, og med nogle Dages Taalmodighed haaber jeg at nyde dets herlige Frugter! Gudskelov det bragte Dem igjen i Lige­vægt, nu er jeg vis paa De har det meget bedre siden det kom frem! Jeg hudsker saa mangt et »Eventyr« og »Histories« Fremkommen, og Alle hvor de hilstes med Glæde! ­

- Her afbrødes jeg af den unge Fru Lessøe, der rejser om nogle Dage, samt hendes Mand til Jylland, for i Vinter, til Foraaret er de atter her igjen, og saa haabe de at see Dem!

Jeg har ikke seet Ørsteds, siden jeg skrev sidst, men maaske i Dag, naar jeg gaaer lidt ud; Vejret er endnu smukt, skjøndt ikke som i Gaar, thi Solen er borte, men det er stille og mildt. ­

Nu er det gamle Theater saavidt under Tag, og det seer ud som en stor Kasse med en lille ved Siden af - oh misère!

Jeg glæder mig hjerteligen til De kommer ind igjen, men, saa maae De endelig ikke tænke for

meget paa den slemme Sygdom, kjære Andersen. hudsk paa, at De vil være langt raskere, naar De jager alle de Tanker paa Døren. De skal nu ret leve for Deres Venner, og med

dem, De veed jo hvor de Alle

ere lykkelige ved Dem!

Farvel saa længe, kjære Ven, Søndag eller Mandag, naar De er lidt udhvilet, sees vi; pas godt paa Dem selv, og bring Soelskin og Soelskins­humeur med, - dog er det overtrukket, er De lige hjertelig velkommen

til Deres trofaste søsterlige Henriette Wulff.

Venligste Hilsner fra Søster Ida og den bortrejste Henny

- ikke »Lieut. Koch« som De saa fornem siger.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost