Kjøbenhavn den 26 October 1857
Kjære Ven!
Forrige Mandag, om Aftenen, kom jeg her til Byen, det var Dagen før Fløttedag, saa at De kan troe det var en ganske uhyggelig Indfart; Gaderne laae allerede med store Dynger og da jeg saa næste Morgen gik ud for at see gode Venner, var det en Vandring over Alt, hvad man ikke skal røre ved, hele Luften var mig som forpestet. Nu er det imidlertid reent og godt, Luften herinde næsten friskere end jeg tidt fandt den nede i Syge-Egnen, den jeg kom fra. Her tales ogsaa mindre om Sygdom, og nu jeg eengang er her, finder jeg mig ganske godt deri. [Heitze rettet til:] Heize bragte mig en Beskyttelses Nød, sendt fra Dem, den har jeg i Lommen, hvad har jeg saa at frygte! - Kun liden Glæde synes mig jeg har faaet af min nye Bog her hjemme, nu har jeg læst Maanedskriftet, ligesom ogsaa Nord og Syd, de er ikke just glædelige, Sibbern skrev mig endelig forleden et Brev til om Bogen, han var "fornøiet" over at den var "mislykket!" - Paa Fredag var Gades Bryllup bestemt, det bliver nu, troer jeg udsat, i det at den ene af Tvillingerne, den lille Pige som lignede Sophie saa meget, er pludselig i forgaars død; det har nok været en Feil i Hjertet. Da Sophie Gade døde bad hun dem bringe sig begge Børnene; heftigt kyssede hun Drengen, nu rakte man hende den lille Pige, hun vinkede med Haanden, lagde sig ned og sov ind, rimeligviis har Døds Trætheden betaget hende, "nu seer man deri, som om hun vilde have sagt, det er det samme med Afskeden her, min lille Pige kommer jo snart til mig". Imidlertid synes jeg der er noget smukt, at Moderen ligesom tager den ene af Børnene til sig, og, navnlig Pigebarnet, at hun ikke her skal have en ny Moder. Gade er inderlig bedrøvet, men tungest troer jeg dog det er for hans gamle Moder, for hvem de to Børn nu i to Aar har været et Stykke af hendes Liv.
Folks Interesse herinde dreie sig om Fru Heiberg og Høedt, om de blive eller gaae - jeg veed ikke, der er kommet en Træthed - , en Ligegyldighed over mig, maaskee fordi jeg føler mig ilde berørt ved den Utak jeg har for mit sidste Arbeide, at jeg synes Kunst - Skjønhed - kommer ikke mig ved, det vilde være mig en jordisk Lykke, vandt jeg denne Gang 50000 i Lotteriet, saa fløi jeg ud, eller lukkede mig ret inde, det sidste vil da / sige, jeg lukkede hver Digtning inde, blev et Træ der ikke gav Frugt men altsaa ogsaa var fri for at rystes, plukkes og knækkes Grenene paa af en hver Dreng paa Landeveien. - Men nok om det!
Fru Holstein mødte jeg for en Timestid siden hun bad mig hilse Dem og Deres Kone i dette mit Brev, hendes Søn er taget til Aarhuus. Hvorledes gaaer det Rector Boyesen? Thiele skal have skrevet et nyt stort Stykke, jeg troer det handler om Kirsten Piil, Bournonville faaer nok en Deel at bestille der med, Gade componerer Musiken, om Alt dette er en Hemmelighed ved jeg ikke!
Hils paa det hjerteligste Deres Kone, De ere begge to stadigt og inderligt i min Tanke! den gamle Collin sender sin Hilsen.
hjerteligst Deres hengivne H.C. Andersen
Til Conferentsraad B. S. Ingemann.
