Dato: 27. november 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: A. W. Hauch
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 27 Novbr.1834.

For at de Anlæg, som nogle af mine tidligste Ungdoms-Velyndere troede at finde hos mig, kunde vorde uddannede, lod vor allernaadigste Konge efter Fleres Anbefaling mig studere. 1828 blev jeg Student og optraadte paa den Tid med mit første Arbeide, der blev optaget med saa megen Overbærelse, at det blev min høieste Attraa at udvikle især mit poetiske Talent og dyrke de Videnskaber, der nærmest slutte sig til Poesien. Jeg valgte derfor intet bestemt Brødstudium; men efter at have taget Examen philologicum philosophicum med bedste Characteer helligede jeg hine humaniora min hele Tid og Flid; jeg leverede derpaa en Deel lyriske Sager, og paa min allerunderdanigste Ansøgning om at erholde Reiseunderstøttelse for end mere at modnes til den Vei, jeg havde valgt, forundte Kongen mig et Stipendium paa 2 Aar til at besøge Frankerige, Schweitz og Italien. I dette Efteraar er jeg vendt tilbage. Da de saakaldte Brødfag ere lukkede for mig, saa vilde mine Udsigter være høist sørgelige, dersom jeg ikke kunde have Tillid til den Konges Naade, der hidtil saa faderligen har hjulpet mig, og hvorved jeg kan befries for det tunge Lod at maatte skrive for at kunne leve. En af de faa Veie, jeg har gjort mig Haab om at kunne betræde, er: at forundes Ansættelse ved Hans Majestæts store Bibliothek. Derom vover jeg underdanigst at henvende mig til Deres Excellence som Bibliothekets Chef og som den Mand, hvis Retsind, lyse Blik, sjældne Erfaring Enhver ærer, og hvis Indflydelse hos Monarken saa mangen ung Mand skylder sin Lykke. Jeg lægger tillidsfuldt min Skjæbne i Deres Hænder og tillader mig blot at vedføie et Par Anbefalinger fra Mænd, som ere Deres Excellence bekjendte.

----

"Digteren, Hr. H.C. Andersen, som er i Begreb med at ansøge om en Ansættelse ved Hans Majestæt Kongens store Bibliothek, har i denne Anledning forlangt mit Vidnesbyrd, hvilket jeg med Fornøielse giver ham. Hans Fortjenester som Digter ere bekjendte nok til at gjøre min Bevidnelse herom overflødig; jeg troer derfor at befordre hans Ønske bedst ved at bevidne det, som ikke kan sees i en Forfatters Skrifter: at han ogsaa udmærker sig ved Retsindighed og ved Orden og Nøiagtighed, som Mange ikke troe, at man kan vente af Digteren, men som man unægtelig, naar man kjender ham, maa tilstaae ham.

Kjøbenhavn, den 27 Novbr. 1834. H.C. Ørsted.

----

I Aaret 1822 foreslog Theaterdirectionen, hvoraf jeg dengang var Medlem, Hans Majestæt, at H.C. Andersen, der en kort Tid havde staaet som Elev ved Theatret, og som røbede et, med Hensyn til hans Alder og forsømte Underviisning, ualmindeligt Digtertalent, maatte nyde allernaadigst Understøttelse for at faae videnskabelig Dannelse. Hans Majestæt bifaldt Forslaget og befalede mig at sørge for Pengenes Anvendelse til hans Underviisning og Underhold. Fra den Tid af har jeg stedse fuldt hans Skridt paa Videnskabens Bane, og da han i min Familie er betragtet som hørende dertil, er hans moralske Færd mig ikke mindre bekjendt. Derom - hans litteraire Arbeider ligge for Publicums Domstol - kan jeg meddele ham et udmærket godt Vidnesbyrd; thi for hans Sædelighed, retskafne Tænkemaade, Paalidelighed og strenge Pligtopfyldelse fortjener han den bedste Anbefaling. Jeg har til Vished grændsende Forhaabning om, at han ikke attraae nogen anden Ansættelse end den, hvori han vil vinde sine Foresattes Tilfredshed.

Kjøbenhavn den 29 Novbr. 1834. Collin.

----

Underdanigst H.C. A n d e r s e n.

Deres Excellence Hr. Overkammerherre og Overhofmarschal Hauch, Ridder af Elephanten, Storkors af Danebrog.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer