H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 1. januar 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. januar 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn Nytaarsdag 1835

Kjære Jomf: Hanck!

Et glædeligt Nytaar og større Lyst i det nye Aar til at skrive mig til, end De har viist i det gamle! - For en god Tid siden skrev jeg Deres Tante til og sendte Bestemoderen Lava, Aske & & med den unge Guldbrandsen7, han forsikkrede, hvad jeg ogsaa bad om i Brevet, at jeg meget snart skulde faa et Epistel, der forvissede mig om at Sagerne vare komne til Deres Bestemmelses Sted, men jeg har ikke hørt et Ord. - De veed ikke hvorledes jeg sidder i Skriverie op til Ørene og dog i frygtelig Brevgjæld; Ingemann skrev mig til kort efter at jeg var ude hos ham og jeg svarede endnu ikke. Ludolph Schley8 i Libau har jeg ikke blot, slet ikke skrevet til siden jeg kom til Danmark, men ikke engang fra Udlandet sendt et Brev, er det ikke lumpent? Og dog hænger mit Hjerte med den største Kjærlighed ved Vennerne, medens min Samvittighed som en frygtelig Vægt tynger den, men De kan troe at, og det er jo smukt, at min Kjærlighed er som Palmetræet, jo tungere Vægt (f. Ex Samvittighedens) der tynger den, jo mere voxer det. - Hvorfor har Tanten nu ikke skrevet, hvorfor ikke De? Viid at hos Andre lider jeg ikke Billedet af Palmetræet med den tunge Vægt. - I Tirsdags vilde jeg have skrevet, for at De i det gamle Aar endnu kunde faae et Brev fra mig, men saa bankede det paa Døren i Morgenstunden og min romerske Ven Christensen9 , gjorte mig Vesit, lidt efter kom Digteren P. K. Holst: Du fortræffelige Menneske giv mig lidt til Søndagsbladet, lidt af Din Dagbog, jeg maatte da pille to smaa Stykker ud om Raphaels Begravelse og mit Bekjendtskab til Thorvaldsen10, nu vilde jeg da tage fat paa Brevet til Dem! Madonna mia! nu banker det igjen, det er Dame Vesit! en gammel Jomfrue, Oversætterinden af Corinna, Jomf Brandt11, hun vilde udgive en Nytaarsgave som jeg har givet hende et Digt efter Uhland til, Liden Roland, men hun sidder i den største Nød, hun mangler endnu Manuscript til 3 Sider, jeg maa hjælpe! Men Du [ ] Gud, jeg har ikke noget! Havde jeg turde tage et af Deres Digte da havde jeg gjort det. Hun bad og bad, ønskede selv kun et lille Brev i Prosa, som hun maatte trykke; jeg blev bevæget og satte mig til at digte og - saa fik De intet Brev. - Hvad jeg digtede syntes jeg imidlertid ikke om og maatte saa attter ty til Dagbogen hvor et Digt "Vandring paa Vesuv", skrevet i Portici behandles og sendtes den lidende Udgiverinde. - De veed ikke hvorledes man tager mit Talent og min Godmodighed i Beslag. Min Vertinde maatte jeg jo forleden i hendes egen Maneer skrive et stort Gravdigt over hendes Mand der var druknet paa en Reise mellem Bilbao og Iisland, og jeg skrev det saa naturlig at de jydske Aviser optog det og sagde at det var "en ædel Danneqvinde, der sundt og naturligt havde udtalt sin Sorg12." De har vidst læst det, - o det er en kostelig Historie det Hele. - Konen bød mig endogsaa Betaling, jeg sagde det var jo mit Levebrød. - Hun laante mig endogsaa en gammel Avis, hvor der stod et Gravvers over en Sømand for at jeg kunde tage lidet deraf. - Naar vi sees skal De høre den og 3000000 nye Historier. Jeg lægger mig efter at være interessant, skal De vide! Julen er da forbi med alle sine Juletræer og Selskaber, Himlen være lovet! Ifjor gik jeg da under Laurbær og drak blaa Luft, iaar stinkede Grantræerne og Taagen kunde skjære i Stykker! - Jo det er et Klimat vi have! Du hellige Gerdrude, jeg kunde græde over det evige Graat i Graat! Nu kan jeg ellers forstaae den gamle Bondepractica, som jeg studerede som Dreng, den sagde at den graa Farve var mig ikke god, blev min Død, da troede jeg det gjaldt Klæderne, nu mærker jeg nok hvad det gjælder, jeg drikker den daglig ind, drikker den graae langsomme Død, saa ligesaa godt den sorte Død, det er dog i Gallop, og jeg holder meget af at gallopere! - Juleaften var jeg fra Middag til Klokken 7 hos Etatsraad Ørsteds hvor der paa Juletræet voxte mig et Par deilige forgyldte sachsiske Porcelens Kontoirkopper, samt et Digt af Ørsted. Derpaa gik jeg i Foreningen13 hvor de først gav en Prolog af Arnesen, derpaa en Vaudeville efter det franske og til Slutningen en Parodie paa Balletten Nina under Tittel af Kysset, eller Medicin mod en halv Times Vanvid af Kjærlighed, hvori vare mange Hentydninger paa den sidste Tids Begivenheder, saa det havde stor Interesse. Efter Komedien Klokken 11 gik jeg til Julegrød hos Collins, hvor jeg fik et Par forgyldte Kopper af Fru Drewsen og en smuk broderet Pengepung af Louise! - desuden af den unge Fru Collin14 et nydeligt etrurisk Bæger. - Halv 3 var jeg i Seng. Dagen efter var jeg til en stor Frokost hos Gottlieb Collins, Middagen til et overvættes, Spisegilde hos Etatsraad Wiborg15 og Aftenen til en musikalsk Soiree hos Agent Zinns16; saaledes er det næsten gaaet fort, saa jeg er leed og kjed af det Hele; moersomst var det hos Professor Thieles, hvor der ere smukke Kobbere og Kunstsager til at see paa. - Men jeg taler saalænge om mig selv, det er en gammel Synd, derfor i Gallop til Dem, til Deres smukke Digte, som har interesseret mig meget og ærligt talt - bliv nu ikke vred - var over min Forventning. Tillader De det, da lader jeg nogle indrykke i Søndagsbladet, men uden Deres Tilladelse skal det ikke skee, siig mig om De vil have Deres Navn under eller blot: Henriette H. (oder auch gar keine) "Poesiens Toner", beder jeg saaledes om at turde glæde Folk med, det er nydeligt! meest tiltaler mig deri det om Kjærlighed, mindst det om Frihed17 - At De i Digtet Hjemmet kan sige "bort fra Italien", De har dog kun i Norden hjemme, beviser at De ikke har været i Italien, der føler man ikke Sligt, jeg i det mindste hører slet ikke hjemme i Norden og anseer det for een af mine jordiske Ulykker at jeg er født og baaren paa Hjørnet af Grønland og Novaja Sembla. Til dette Digt maa jeg endnu tilføie at der virkeligt ikke ere flere Banditter i Italien, end i Danmark, Engeland og andre Lande. Jeg veed at [i] Rom er i to Aar kun eet eneste Menneske blevet overfaldet paa Gaden og eet dræbt i Theatret. Derimod blev over 30 myrdet i Forstæderne og inde i selve Paris i forrige Vinter. - Vil De sige Deres gode Bedstemoder at jeg ønsker at hun af det Par Exemplarer hun har af Agnete, vil være saa god at sende den gamle Jomfrue Bunkeflood18 et fra mig, som Nytaarsgave og skrive det heri; desuden sende et til Jomfrue Hillerup19, som jeg beder Dem at skrive i: glædeligt Nytaar ønsker Dem Forfatteren; bryder Caroline sig om et Exemplar, da er ogsaa eet til hendes Tjeneste, "glædeligt Nytaar". Det kan vist more Dem og Deres at see i Østs nye biographiske Forfatter Lexicon staaer en Art Biographie af Deres bekjendte Byesbarn Andersen20, det er rigtignok temmeligt magert, naar jeg kommer op de 80 skal jeg selv meddele noget ganske Andet. Imidlertid er det første Gang Odense er sat frem som min Fødeby, jeg staaer der med min oprigtige Alder, det er haardt saaledes offentligt at stilles til Skue med sin Døbe-Atest. - Fra Frøken Wulff har jeg nyelig faaet Brev, hun er nu i Rom, har været 6 Maaneder i Italien, men ligget i de 5 Maaneder af Sygdom i Fødderne, det er en daarlig Fornøielse. - Bellinis skjønne Opera La Straniera (den Ubekjendte, som den kaldes, det skal være "den Fremmede",) har nogle Kegler da pebet af! Kjøbenhavnsposten, der ikke forstaaer sig paa Agurkesalat mindre paa Bellini (det maa De ikke sige jeg har sagt, thi Liunge er min gode Ven) snakker ogsaa ondt om Stykket, men det skal De ikke tro en Snuus af. Musikken har jeg hørt 5 Gange og hver Gang bliver den mig kjærere og Sujettet er ganske godt. - Professor David befinder sig ret vel, jeg har fornyelig seet ham, man er meget forventningsfuld efter Sagens Følger21. Lehmann talte jeg med igaar han indviterede mig at besøge sig paa Christiansø, naar han kom der22. - Weyse er nu i sidste Act med: "Festen paa Kenilworth". - Hartmann er i Finalen af Herts Opera: "Corsarens Bryllup"23. (Det faaer maaskee en anden Tittel). Hollard Nielsens Sophronisbe24 er kommet ud, den har nok meget faae Læsere. Paludan-Müllers "Kjærlighed ved Hoffet" er spillet25, jeg synes det var høist kjedeligt, vor Holten fra Odense skal have sagt det var "schackspearsk"26. Møller27 vilde heller ikke have det paa Theatret, men da Molbeck, Nielsen28 og Publicum ønskede det og han kunde faae Penge derfor, er det jo naturligt at han lader dem faae denne Lyst styret. - Nu begynder jeg paa nogle "Børne-Eventyr", jeg vil see at vinde de kommende Slægter skal De vide! Hver Dag tæller jeg paa Fingrene hvor længe der er til Juni-Maaned, jeg længes efter den saakaldte Sommer for at flyve til Fyen, det er jo en Sviptour, som fra Rom til Tivoli! ja, der skal fortælles, De maa sige Tante Gusta at hun maa forsyne sig med flere Kosteskafter til at banke sine Meninger frem, (husk "Fornuftgiftermaals"-Striden) vi ville vist tidt nappes og jeg er af den megen Reise blevet temmelig stiv! Jeg skjændes med mine bedste Venner her hjemme, for De kan tro jeg har min Mening. De ønskede engang en Beskrivelse af min Bolig. Nu vel! en stor Gaard med to Porte, beliggende i Nyhavn29, man gaaer op af Trappen til anden Sal, mit Navn staaer paa Døren. Her træder man nu ind - om Forladelse - i mit Sovekammer; en lang Seng, en Reol med Papirer, et grønt Teppe der skjuler min Garderobe, Bord Stole og en Kakkelovn er det hele Meublement, men paa den ene Dør er i Oliefarve en Skizze af Petzholdt i Rom, som forestiller en Stranding, paa den anden Dør, en fransk Almanack med Kobberstik af Napoleons Liv; ved Kakkelovnen staaer han, paa et andet Stykke, paa Vendome Søilen. Udsigten fra Vinduerne er over Gaarden til den botaniske Have, med sine Træer og Gange, Børstaarnet og Toppen af Skibene ved Knippelsbroe slutter Baggrunden. Luften siger Hertz er smukkere end vi have seet den i Italien, men han er nu saa patriotisk her hjemme! - Nu træder man ind i mit Arbeidsværelse. Ilden brænder i Kakkelovnen! over Sophaen hænger et Malerie af Frøken Stub30, en Engel der kommer med Skrivetøi og Laurbærkrands, [Maleri af Stub] ovenover hænger et italiensk Søestykke efter Dahl af Jette Wulff. [Maleri af Jette Wulff] Paa et lille Bord staaer mine Kopper og Bægere, samt et italiensk Krusifix som jeg til denne Juul, paa ægte catolsk Maneer har pyntet med Silkebaand. Nu kommer min Bogreol, og andre Meubler og ud af Vinduet sees tremastede Skibe, Baade som pile forbi hinanden, stikker jeg Hovedet udenfor, seer jeg over Pakhuse Østersøen eller til den anden Side noget af Kongens Nytorv. - Mit Speil er fuldt af Vesit Kort, Alt er meget ordentligt, paa Bordet nær, der svømmer det med Blade, Manuskripter, Kobbere og Bøger, undertiden legges der ogsaa en Hanske eller en Mansiet. - Nu haaber jeg med 2den Post at faae Brev fra Dem og Tanten! Hils hende Bedstemoderen, Deres gode Forældre og Søskende og - siig mig, naar Guldbergs forlade Odense, jeg har ikke længe skrevet Obersten til og altsaa han heller ikke mig! Seer De nogen af Dem da tusende Helsener fra Deres altid af Hjertet broderligt hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.