297. Til E. Collin.
Basnæs ved Skjælskjør 21 Decem[ber] 1857.
Kjære Ven!
Nu er jeg i deilig landlig Ro paa Basnæs, jeg kom her igaar til Frokost-Tid efter at have været en Dag og to Nætter hos Ingemanns; der, i Sorø, besøgte jeg strax Rector Boyesen; han ønskede at jeg kom ind ved Sengen hos ham; det var den første Uge i hvilken man troer han er udenfor Livs Fare, men i en Maaned endnu er der ikke at tænke paa, for ham, at komme op; han saa meget medtaget ud, men var livlig og spurgte til Dem og flere Venner i Kjøbenhavn, jeg bevidne[de] ham den Deeltagelse de Alle der følte og han bad mig særlig hilse Dem, kjære Ven. Ingemann og hans Kone havde det godt og de vare begge meget lykkelige i mine to sidste Eventyr: »Flaskehalsen« og »Suppe paa en Pølsepind«.–Alt vil jeg haabe er godt og vel i Hjemmet, med Tankerne er jeg hos dem Allesammen; helst var jeg blevet Festdagene i Byen, men jeg trængte til at komme ud, aande frit oven paa den Ærgrelse og det Theater-Vrøvl jeg nylig har ladet mig afficere af. Her bliver hverken Bal eller Comedie, dog et Par store Middage; til Naboegaardene er jeg indbudt med, men jeg har udbedet mig at blive i Ro her paa Gaarden, det jeg har bedst af; jeg skriver rimeligviis et Par Eventyr, som pippe frem og tænker da allerede paa det nye Aars muelige Reise. I Anledning heraf kommer jeg til at tænke paa min Formues Omstændighed. De var saa venlig at love mig en Opskrift paa hvor Meget jeg netop havde at begynde det nye Aar med. De 5000 veed De, tør ikke røres, de ere min Hjælp i en muelig »høieste Nøde«, om disse tales derfor ikke, men det er at vide hvormeget jeg har foruden disse. Jeg vilde gjerne have Harald ud med mig iaar, jeg troer at det vil være ham til Gavn og Glæde, men nu er det om hvor meget jeg kan anvende paa ham og mig selv; enten fire eller 6 hundred Daler; jeg har en Slags Forestilling om at Formuen foruden den henlagte større Sum, maa være omtrent 1500 eller 1600 Rdlr, men om jeg regner for høit veed jeg ikke, det siger De mig'ndash;jeg skal opgive Dem min Maade at faae dette ud paa. Da jeg ifjor reiste til Engeland og tog med: 600 Rdlr havde jeg endnu foruden de 5000, efter Deres Opgivelse, den jeg har hos mig, 723 Rdlr, jeg bragte hjem fra Engeland af mit Honorar der 25 U i Sedler, om jeg husker ret, og nogle Guldstykker, hvilket De har noteret, om det tilsammen, vexlet, blev 300 eller 400 Rdlr husker jeg ikke her; De har fra første Juni og til nu første Januar, denne beder jeg Dem regne med, faaet fra Zahlkassen til mig 400 Rdlr, nylig leverede jeg Dem 100 Rdlr og saa komme Renterne af det Hele, hvor stor denne er i det sidste Halvaar, eller rettere fra første Juni, veed jeg ikke, men antager nu 100 Rdlr, dette blev da tilsammen 1700 Rdlr, men nu modtog jeg fra Dem ved Afreisen til Engeland 50 Rdlr og har et Par Gange, dog ikke tidt, faaet en lignende Sum, saa jeg antager at have foruden de 5000 endnu 1500, er det saa? Eller er min Hovedregning gal. Gid De maa kunde give mig en glædelig Beskeed, og at jeg ikke maatte regne Feil, De seer det slet ikke er Gjerrighed der driver mig, eller Lyst til at skrabe sammen, men for at kunne tænke ogsaa paa en Andens Glæde og Gavn. Lad mig mellem Juul og Nytaar faae en Opskrift, med Renter og Januar Gagen medregnet, De forstaaer mig nok, min rene hele Formue (foruden de 5000), jeg har naar jeg den 2den Januar kommer til Byen.–Bliv nu ikke vred for al
denne Sladdren og Uleilighed, jeg gjør Dem med mit Pengevæsen. Før den sidste Januar troer jeg ikke at behøve rede Penge, men maa da have 100 Rdlr; jeg har iaar ingen Skrædder-Regning høiere maaskee end 10 Rdlr, i det jeg har iaar betalt strax, men før jeg reiser maa jeg have nyt Tøi; saa at der jo gaaer en Sum af de opsummerede Penge375 før jeg i Juni kan tænke paa Afreise.–
Jeg fandt her paa Basnæs Brev fra en tydsk Digter, sendt mig fra Leipzig, han har skrevet en Roman, ganske i samme Retning og gjennem førende samme Idee som jeg i: »at være eller ikke være« Bogen er udkommet hos min Boghandler i Leipzig og nu sendt mig til Kjøbenhavn, den skal i Meget ligne min, skriver Forfatteren, men han har skrevet den før han vidste noget om »Sein oder nicht sein«, den har Navnet »Des Zweiflers Umkehrr«; Forfatteren yttrede stor Lyst til at høre min Mening om sit Værk og jeg er ogsaa nysgjerrig efter at see hvorledes han har løst Opgaven; naturligviis siger han mig om min Bog stor Erkjendelse!–Hils nu hjerteligst Deres Kone, ligesom Louise og Jonas, samt hele Familien der samles i Amaliegaden.–Glæd mig i Juledagene med et Par Ord og hav venlig, som altid, i Tanke, Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.
E.S:
Hvad synes Dem om mit Portræt hos Deres Fader? Synes De om det skal De faae et lignende naar vi sees; jeg har imod det376 at Mund og Øine ere for materielle! Mit Ansigt er mere bevægeligt!
