H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til L. Wiedemann 9. januar 1858

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. januar 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: L. Wiedemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 9 Januar 1858

Kjære Hr Wiedemann!

Først nu er jeg kommet tilbage fra Landet hvor jeg, en fjorten Miil fra Kjøbenhavn, har tilbragt en tre Ugerstid den smukke Jule­fest og under denne ret været beriget med at kunne nedskrive nye Eventyr, ikke færre end fire ere blevne til i den Tid. Jeg var paa en gammel Herregaard Basnæs, der har reist sig paa ny men i forædlet ældre Stlil, den ligger tæt ved store Bælt og Veiret var som et smukt Foraarsveir, jeg fandt endog enkelte Violer i Skoven. Ved min Hjemkomst fandt.jeg mange Venlig Julehilsner og faae fra Tydskland, imellem disse var Romanen "des Zweiflers Umkehr", som jeg nu strax skal gjør mig bekjendt med, vil De foreløbig bringe Hr Friedrich min Tak. Med Hensyn til Pladerne som De vil overlade Bentley at han kan give en engelsk Udgave illustreret af mine Historier, da har jeg skrevet til ham derom; men vil De ikke være saa venlig at sende ham snarest et af de tydske illustrerede Exemplarer, at han kan see hvorledes de tage sig ud og deri see hvilke af en "Digters Bazar" og "I Sverrig" der er optaget med, han faaer derved en tydeligere Forestilling om det Hele. Jeg har nylig skrevet ham det til at jeg skulde underrette Dem om dette, at han forud kunde see hvor smukt det Hele tog sig ud, det er ganske vigtigt, synes jeg, at han seer det før han tager sin Bestemmelse. Adressen er

Richard Bentley Esq

New Burlington Street,

London.

Jeg har nu omtrent en 8 Eventyr eller Historier, hvad man vil kalde dem, som jeg tænker i Foraaret at give ud i et lille dansk Hefte, maaskee ogsaa paa Engelsk; vil De ikke nok have dem lige­saa? de kunne jo kaldes "ny "Eventyr og Historier" og komme i een af de smaa bitte Stads=Udgaver, eller i den Form som de illustre­rede Historier. - Hvorledes ere disse gaaede ved Juletiden og har De noget glædeligt at sige mig her om og om "Sein oder nicht sein?"

Hils paa det hjerteligste Hr Helms, og glæd mig snart med et lille Brev, men snarest husker De Bentley!

Nu tak for det gamle Aar! gid et lyksaligt godt rulle op for os Alle og bevar mig i venlig Tanke og/som jeg paa det oprigtste bliver

Deres hengivne

H.C.Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm