H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 16. marts 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. marts 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 50. Fra H. C. Andersen. Regn, Slud og Taage den 16 Marts 1835.

Min kjære, eiegode Søster Jette!

Af Tilskriften ovenfor hved Dato, seer De nok, Brevet er skrevet i vort kjære Fædreland og i Kjøbenhavn. I fem Maaneder troer jeg at vi ikke have seet klar Luft, jeg kjender snart ikke Farven blaat, uden for saa vidt jeg har den i min Vinterfrakke! Drik rigtig Luften i store Drag derude, at De kan have noget at staae imod med, naar De har den Skjæbne at komme hjem. Tak for Deres kjære, men rigtignok vel korte Billet til mig,739 De veed jeg er lang og stor, jeg trænger virkelig til mere Føde, men den kommer vel, derfor skriver jeg i Dag dette lange Epistel, i Grunden det første, jeg har skrevet til Dem, siden jeg kom hjem, jeg begriber ikke hvorfor, men det maa virkeligt ligge i Luften den slapper Alting og da jeg nu har anvendt al den italienske Luft og Ild jeg bragte hjem med, til Digterarbeidern saa ere Vennerne blevne forsømte. Veed De nu ogsaa hvad jeg har bestilt; skrevet en Roman Improvisatoren i to Dele, i alt paa 30 Ark, et lille Drama i 2 Acter, Liden Kirsten ,740 som er antaget til Opførelse i næste Maaned, Musikken deri arangeres af Bredal. Dernæst skrevet nogle Eventyr for Børn,741 om hvilke Ørsted siger, at naar Improvisatoren gjør mig berømt, gjør Eventyrene mig udødelig, de ere det meest fuldendte jeg har skrevet, men det synes jeg ikke, han kjender ikke Italien, kan altsaa ikke juble ved de kjendte Luftninge Bogen aander ham imøde; jeg veed det, at De i det kolde Danmark vil elske min Improvisatoren og med alle der have været glade i Italien sige, jo der har Andersen været hjemme. Det er dog tungt at maatte leve saa langt fra sit egentlige Hjem! men jeg kommer til Italien, kommer der ganske sikker om fire Aar. Mit første 5 Acts Drama skal betale Reisen. Weyse er i Slutningen af Kenilworth742 og Hartmann743 er færdig med Corsaren af Herts , den skal paa Theatret om otte Dage! Herts hører man ikke det mindste til, han digter i Stilhed. Vor berømte Landsmand Paludan Müller,744 der, som Deres Moder siger omfatter en Verden, har givet os et nyt Digt: Zuleimas Flugt, det er nydelige Vers, og jeg anseer det for det meest poetiske af ham, men dog for mislykket, det gjør ikke almindelig Lykke; for Øieblikket omtales og læses meget en Novelle: »min Fætters Levnet,«745 den er glimrende skrevet, interessant, men særdeles raa, alle Damerne deri ere høist modbydelige; man kommer ikke til at agte Forfatteren og den Kreds han har levet i. Det er Carl Bagger , min Dom skal De ellers ikke fuldstændig meddele Landsmændene i Rom, da Bagger er forlovet med en Frøken Fiedler , hvis Broder er i Rom, eller kommer der til, han er en Ven af mig og [jeg] beder Dem bringe ham venlige Hilsener. Literaturen strømmer ellers over med Hverdagshistorier,746 nu kommer der en ny Novelle i 18 Flyveposte: Gordon747 hedder den, Forfatteren er ganske ny og anonym, jeg er een af de Faae, der denne Gang er indviet i Hemmeligheden. - At Øehlenschlæger har skrevet en ny Tragedie: Socrates748 veed De vel; hans Røvere i Terracina749 har jeg seet, der blev hysset af den og det var efter Fortjeneste, det er noget elendigt Tøi, efter den at dømme har han hverken været i Italien eller nogensinde været Digter og dog ere jo begge Dele uomtvistelige Sandheder. Den Skildring han giver over Italien er kun dets Skyggesider, daarlig Mad, Træstole, Varmen og Gud veed hvad - de fæle Røvere! Der ere ikke flere der end i Engeland! Til Kongens Fødselsdag havde vi et Drama af Skuespiller Holst: Borgfogedens Bryllup,750 det var slet og blev pebet ud, derefter et nydeligt lille Stykke af Heiberg: Alferne751 efter Tiecks Die Elfen. Det er noget af det meest Poetiske jeg kjender af Heiberg. Nu veed De at Geburtsdags Aftenen, giver Publicum ingen Mening tilkjende, derved kom Folk i stor Vildrede med deres Dom. Hoffet holdt af det første og fordømte det sidste, som noget for Vesterbroes Theater, denne Mening var øieblikkelig den gjældende, jeg erklærede strax det første Stykke for snavs , det sidste for mesterligt, sagde til Høie og Lave: Feilen ligger hos Nationen, den har ikke Phantasie nok, kan ikke opfatte det Eventyrlige man fandt det dristig sagt, men nu sagde Øehlenschlæger det samme inde i Hofparquettet, jeg talte med flere Studenter og - tre Dage efter sagde hele Byen, Holsts er slet, Heibergs er uendeligt deiligt!

Jeg kunde give Dem Exempler paa Flere der saaledes forandrede Mening, men da vi kjende dem altfor godt ville vi ikke røre ved de Dele.752 Et Skrift i Norge af Welhaven : Norges Dæmring,753 en Art Gjenganger Breve mod den megen Norskhed, har gjort Opsigt her og stor ravage i Norge, det er der gaaet saa vidt at Wergeland, der staaer for det norske Partie har overfaldet Boghandlerens Karl, der bragte Bogen om og skældt ham paa det læsterligste ud fordi han gik med den Bog. - Forfatteren sendte mig et Exemplar med Guldsnit, saa jeg staaer mig da godt med den Gjenganger, vor egen er min Perleven, vi vandre Haand i Haand gjennem Livet! er det ikke nydeligt! Et nyt Bekjendtskab har jeg gjort; en Dag kom en Tjener fra den gamle Groserer Enke: Fru Bügel754 og indviterede mig til hende, jeg sagde det var en Feiltagelse, men Tjeneren kom igjen, og jeg tog mod Indbydelsen. Den gamle Dame havde kastet sin Godhed paa mig, og overvælder mig med Artigheder, Gud veed hvorlænge det varer, for det er Lune; forleden sendte hun mig en nydelig fransk Slaabrok med røde Roser og Silkebælte, siden fik jeg en italiensk Fogliette med sød Viin, saa een og atter een. Sidst da jeg blev budet, skulde Tjeneren spørge mig hvad Mad jeg forlangte, og da jeg forleden sagde jeg var lidt upasselig, sendtes mig et Kinderpulver. Nu sige alle Folk at jeg skal have hende og det er godt Partie, men det tager jeg dog ikke imod, saa faaer jeg saa mange Stedbørn.755 - De veed da af Bladene om Davids756 Sag, om Pe[ti]tionerne og Kongens Svar,757 Moderen siger jeg maa ikke skrive Dem noget til derom, naa, saa lader jeg være. Naar De kommer hjem vil De høre Folk tale, De troer da vidst De har været 10 Aar borte. - Da der kjørtes fra Høiesteret758 skal der være raabt efter Stemanns759 Vogn og ikke af Gadedrenge, hans Vinduer har de vilde slaaet ind, hvilket dog er høist urigtigt og skammeligt, til Lykke for dem der vilde, blev der ikke noget af. Apropos! Fru Bügel beder mig hilse Thorvaldsen, med hvem hun har levet i Rom.760 Til denne Hilsen lægger jeg min egen, han har dog ikke glemt mig. Den 8de Marts havde vi Romergilde ude i Borgerdyden paa Christianshavn, hvor alle de, som havde været i Italien mødte. Der saae ganske ud, som paa en romersk Kneipe, vi havde romerske Lamper paa Bordet og decoreret med romerske Prospecter, en Krands hang om Thorvaldsens Portrait, selv havde vi Epheukrandse og det med de sorte Frø, om Hovedet; Skade at de vare gjort af Tøi! Der talte jeg med den yngste Romer: Moldenhauer761 og hørte til Deres Befindende. Af de kjedelige Gjæster, eller rettere af Folk, jeg ikke syntes om vare adskjellige. Zeuten var høist ubetydelig, som altid her hjemme; Jan762 sang Viser, rigtige Kneipeviser, men han syntes høist geneert i den Kreds han var kommet i. - Ved Thorvaldsens Skaal blev følgende Sang (af mig) afsjunget, jeg beder Dem ret meget , at give Thorvaldsen en Afskrift af den, hos Alle gjorte den Lykke. Den kaldtes: En lille Flugt til Rom den 8 Marts 1835.

Mel: Im Wald und auf der Heide.763

1.

Fra Nord, hvor Taagen skygger,
Hvor Vinterkulden trykker,
Bort til Italia!
Vi Tydskland let kan glemme,
Saa smukt har vi det Hjemme,
Og flyve dog derfra!
Hallo, halla, hallo, halla!
Ned til Italia!

2.

De høie Alper vige,
Vi ned paa Sletten stige
Til Sang og Blomster-Duft.
Blandt Myrter Hjorden græsser,
See Pinier og Cypresser!
Vi aande Sydens Luft!
Hallo, hallo, hallo! hallo!
Den Luft gjør Hjertet fro!

3.

Her Skjønheds Døttre bygge!
Vi tænke paa vor Lykke,
Vi dvæle og vi fly.
Bag Bjergene det vinker!
Sankt Peters Kubbel blinker,
Vi er i Pavens By.
Hallo, halla, hallo, halla!
Nu Passaporti da!764

4.

Vi ned ad Corso vandre,
Og sikkert vi de Andre
I Caffe greco see!
Man Velkomst drikke skal jo,
Vi raabe mezzo caldo!765
Vi kysses og vi lee!
Hallo, halle, hallo, halle!
Vi er i vor Caffé!

5.

Os spørger hver en Stemme,
»Hvorledes staaer det hjemme?«
»Det staaer, som før det stod!
Det regner og er sølet,
Man gaaer og er forkjølet,
For Vintren er saa god!«
Hallo, hallo, hallo, hallo!
Ja god, det kan I tro!

6.

Om Roma vil vi tale,
See Vaticanets Sale,
Ja dertil staaer vor Hu.
Jeg Colossæum gjæster,
Og Keiserborgens Rester,766
Og saa lidt meer endnu!
Hallo, halle, hallo, halle!
Vi atter Roma see!

7.

Men vi maae lidt os rappe!
Op ad den spanske Trappe,
Først hen til Chiavica!767
De der sig Alle samle,
Der træffe vi den Gamle ,
ham bringes et Hurra!
Hallo, halla, hallo, halla!
Ham bringes et Hurra!

8.

Hans Fødselsdag768 de hædre,
Og ingen Dag er bedre
End den, han først saae Rom!
Vi see hans milde Øie
Vi staae ved Romas Høie,
Til Skaalen just vi kom.
Hallo, halla, hallo, halla!
For Thorvaldsen Hurra!

H. C. Andersen.

De veed ikke hvorledes jeg længes efter Italien! den friske Luft, de rige Farver i den hele yppige Natur; Billedgallerierne, Sangen og de deilige Mennesker. Hvor har jeg ikke som et Barn jublet i Mola di gaetas Orangehaver, fromt med Catolikken troet paa Underværker endnu, da jeg saae Capris Grotta azura, det Skjønneste Italien eier. Min Tanke drømmer sig endnu ofte tilbage ved den melankolske Nemisøe, hvor de urgamle Plataner groe, hvor Viinløvet i sin rige Fylde slynger sig om Grenene. Ofte tænker jeg paa Gudinden, Skjønhedsbilledet i Florents, den medicæiske Venus; Kunstneren har virkelig saaledes formet hendes Blik, at hun seer: Marmorøiet har skuet mig ind i Sjælen. Endnu hører jeg Malibrans Sang, det var et Hjerte, som opløste sig i Toner; jeg hører Sangerne i det sextinske Capel, det lød som Englenes Graad opløst i Melodie. O, Gud kjære Jette , hvor tomt og koldt er det dog her i Norden. Italien er mit Hjem. I Neapel vilde jeg være, hvor Bjerget brænder, hvor Søen er blaae som den nordiske Vinterhimmel, hvor Luftningen[e] vifte fra Palmernes og Orangernes Hjem. Nu har jeg Pile for Olietræerne, Æblerne i Bondens Have for de gule Oranger, og den grønne Østersøe for det blaa Middelhav. Zrza769 for Malibran, - og det er dog det Bedste vi have!770 Mit Ophold i Italien fordærvede mine Venner i Danmark for mig, gid at jeg kunde gjøre Reisen om, jeg skulde nyde! som Bien suge Honning af hver Blomst! men jeg kommer der igjen! kommer der snart og døer jeg, vil jeg spøge i Italien, i det store Collossæum, i Vaticanets Sale og paa Capri, Jordens skjønneste Paradiis! De skal i min Roman see den blaa Grotte beskrevet,771 Professor Kruse,772 der alt arbeider paa en Oversættelse af Bogen, siger at jeg er den største Maler og Ørsted siger at jeg skulde have Penselen tilligemed Pennen. Men nu andre Ting!

De har jo været i Peterskirken, er den ikke herlig, men De maa op paa Taget for at begribe dens Storhed. De kan nok komme derop, kjørende i en lille Vogn, der ere ingen Trappetrin. Besøg Kirken Maria Magiore, Pantheon og Maria in Trastevere,773 de tre holder jeg især af, min Marial Magiore kjende De jo. Der har jeg engang knælet for Altret, men ingen saae mig, saa havde de leet af mig! - Kjør ud til Metellas Grav, til Egerias Grotte og bring mig derfra en Green af det deilige fine Venushaar som voxe inde i Grotten. Hils hver Plet fra mig, De skal faae at høre, hvorledes jeg har beskuet Rom og med Kjærlighed opfattet det, opfattet hele Italien. Hvo, som har været der kan ene bedømme det. - De veed Lotte Phister er død!774 hvilket sælsomt kort, flagrende Liv! Ingeborg Drevsen har havdt Kopper i næsten 7 Uger, Lægen havde opgivet hende, hun leed meget, alle Negle gaae af Hænder og Fødder, hun bliver koparet. Næsen er endnu rød og fæl; Gud skee Lov hun lever. Alle som komme til hende endnu have ladet sig vaxinere af Frygt for Smitte; jeg allene ikke; jeg bryder mig ikke om Smitte eller Død. [Tilskrevet over Linjen:] (Ingeborg hilser Dem) Jeg glæder mig ikke til Noget meer, er heller ikke bedrøvet. jeg har det med rigtig Havblik kan De tro. Louise lever fornøiet og Lind775 er meget elskværdig. Deres Broder Christian er en Perle, jeg elsker ham ret af Hjertet. Siig ham det fra mig af. - Mange hjertelige Hilsener fra Fru Lessøe og Ludvig Müller, Collins og flere fælles Venner. Moderen beder mig sige at paa Udstillingen kommer tre Büster i Gips af Bissen, der forestille Thieles mindste Datter,776 samt de søde Børn Peter og Jørgen,777 Peter skal see meget skjelmsk, Jørgen uendelig klog ud. - Idet jeg skriver dette faaer jeg Brev fra min Romans Oversætter at Forlæggeren vil have et andet Navn for den tydske Udgave778 end det danske: Improvisatoren. Kan De ikke raade mig? Hvad er smukkest? Drengen fra Roms Campagne . Den blaa Grotte paa Capri. Et af disse Navne bliver det vel. Beed Bøtcher holde sit Løfte at skrive mig til. Eller er jeg allerede glemt i hans Hjerte. Hils Kückler, Petsholdt og de andre Landsmænd især Broderen fra Deres poetiske Broder H. C. Andersen .

[I Marginen] Hermed et Blad fra Deres egen Have.

[Udskrift]

a mademoiselle Henriette Wulff

a Caffé greco. Roma en Italie.

franco frontieres. 12 x

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter