Nr. 413. Fra Henriette Wulff.
Kjøbenhavn d 22 Januar 1858 Aften.
Min kjære Ven!
Da De i Dag læste Deres gandske herlige »Historier« behøver jeg ikke at sige Dem hvor glad jeg var og hvor
ypperlige jeg i alle Henseender fandt dem begge, dog havde jeg gjordt en lille Bemærkning hvis vi havde været eene, og som jeg derfor vil nu sige Dem angaaende en Sætning i den saa humoristiske og præktige A b c. Det er nemlig hvor Bogstaverne tale, saa vidt jeg errindrer, og sige at dersom
Gud havde brugt dem,3543) hvad der saa vilde være kommet for Herligheder ud af dem! - omtrent saaledes. Men, min kjære Ven, har Han
ikke netop gjordt det, og der kom ogsaa det Mægtigste af Alt ud deraf Guds Ord! De venter maaske ikke en saa orthodox Invending af mig - og omendskjøndt jeg troer
paa Guds Aabenbaring i Ordet , saa tager jeg ikke Anstød af den Sætning, men da den ikke er sand og altsaa ikke beviser Noget, var det jo dejligt naar De ikke brugte den. Desuden paatrænger der sig i Øjeblikket den modsadte Idee, at der just kunde siges som det Allermeste de Bogstaver havde frembragt, var da Gud brugte dem til at lade det aabenbarede Ord nedskriver Naar De tænker efter kjender De vist selv ingen sandere, skjønnere, bedre Ord end de der
ere nedskrevne!
Nu kan De jo rigtignok lade »Hanen« svare mig, at hverken den gamle eller den ny Abc troer paa - »Alt det« - og saa har jeg ikke et Ord at sige.
Jeg glæder mig til paa Tirsdag, at skulde see Dem og atter høre noget af Deres Rigdom. Det er ret en dejlig Tid denne! At vi dog kan see - »end lever Hakon Jarl!« og at ikke al Aand er uddøed her hos os, som man ellers let forfalder til at troe i denne kjedelige, flaue Pengekrise,3546) materielle tørretrillende Tid!!!
Glem ikke at lade mig laane »første Række« af Billes Scizzer,3547) og »Manuscriptet« De lovede mig. Hvad De saa synes om hvad jeg skrev, saa bliver De jo ikke vred paa Deres gamle uforandrede
Søster Jette.