H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 26. marts 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. marts 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Slet Veir den 26 Marts 1835 ( s: Kjøbenhavn )

Skjøndt Bedstemoderen var den der sidst glædet mig med Brev, skal dog mit første Epistel gjælde Dem, De maa nu gjøre det af med Undskyldninger hos den kjære Bedstemoer. Længe har jeg gaaet med den Tanke at skrive Dem til, men altid er det udsat, dog ikke af Ligegyldighed, som De vel er saa uartig at troe, men af just et meget smukt broderligt Gemyt. Jeg maa tale ret fortrolig med Dem! Er der nogle Bitter Draaber deri, da husk paa at Veien til Parnasset gaaer gjennem Tornebuske og ikke i hesperisk Deilighed. Deres lille Digt: Poesiens Toner har særdeles mange syntes godt om og jeg sætter det temmelig høit, nu taler jeg først til Dem, da jeg veed hvorledes man har været stemt for det. De gav mig et Digt: Venskab, jeg overleverede det til H. P. Holst og han takkede mig derfor, som jeg har mældt Dem. Nogle Dage efter mødtes vi igjen, da havde han læst det og sagde: "Det er jo af en Dame! rimeligviis Jette Wulff. Jeg synes ikke om det!" Jeg spurgte om det var Damen, Jette Wulff eller Digtet han ikke syntes om; han svarede da, at ønskede jeg det, vilde han sætte det i Søndagsbladet; saa svarede jeg "nei!" baade i Deres og mit Navn. At Holst ikke syntes om Digtet har intet at betyde, hvorledes det staaer sig med Domme og Smag her i Byen skal jeg bedre mundtligt udvikle Dem. At han har Ting, dybt under Deres Digt, kan Søndagsbladet vise. Det var mig ellers ubehageligt at meddele Dem og jeg udsatte da at skrive, tog imidlertid det Digt af Dem, som tiltalte mig mest: Poesiens Toner, og sendte ham, det har De nok seet trykt og jeg kan forsikkre Dem, dersom det er nogen Fyldestgjørelse, at ret Mange fandt Digtet af Henriette langt smukkere end Digtene af Holst. - Den unge Digter er ellers et meget godmodigt, fortræffeligt Menneske og næsten kunde jeg falde paa at troe at fordi der stod en Dames Navn under Digtet har han vilde undgaae at optage det i et Blad, hvor han selv synger om en Anonym, saa de Fleste smile deraf, som nu Folk altid gjør af en ung Digters Kjærlighed. Resultatet er altsaa at Venskab ikke har virket paa Redacteuren, derimod Poesiens Toner og det maa jo endogsaa smigre Digterinden. Min Muse synes længe at have tiet, dog er det ikke saaledes: Improvisatoren har tagen mig megen Tid op at reenskrive og den er istedet for 18 Ark som jeg har solgt den for, voxet ved Trykningen til 30, hvilket er mig et Tab paa 100 Rdlr, men lad gaae! Folk faa da Mad nok for Deres 10 Mk. Ikke Subscribentere komme nok ogsaa til at betale henved 3 Rdlr. Om senest 14 Dage har Deres Bedstemoder det Exemplar hun har tegnet sig for og De eet jeg beder Dem beholde til Tak for de smukke Breve De i Italien glædede mig med. Naar jeg kommer til Sommer, holde vi Forelæsninger over dem. Jeg bringer oplysende Kobbere og Tegninger med til de fleste Steder i Romanen. Paa Tydsk kommer den allerede ud nu til Paaske, oversat af Professor Kruse, men Tittelen finder den tydske Forlægger for simpel, den er da omdøbt til: troer jeg (i det mindste har jeg maatte foreslaaet Navn og givet følgende: "Der Sohn der Campagne oder, Rom, Neapel und Venedig; H. C. Andersens dänischen Roman "Improvisatoren" nacherzählt von L. Kruse31 . Dernæst har jeg skrevet et lille Syngestykke i to Acter: Liden Kirsten, som er antaget og med Musik af Bredal vil komme paa Scenen i denne Saison. Endvidere "Eventyr fortalte for Børn". De komme ud i Aprilmaaned og man vil sige: det er mit udødeligheds Værk! Det oplever jeg nu ikke i denne Verden. Endelig har jeg begyndt paa en ny Roman32 , hvad den hedder veed jeg ret endnu. Seer De! er det Dovenskab? Nu længes jeg ellers efter Sommer-Varme, efter at flagre ud, de syv, otte Alen til Fyen, det er nu mit Capri, Duften af Orangeskoven maa jeg der søge i Kløvermarken og i de gule Æbler bag Bondens Huus, Pilene ere mine Olietræer, men Marmorguderne ere gaaet bort og har taget min himmelske Luft med, ingen af disse finder jeg. - Kan det more Dem skal jeg afskrive Dem Overskrifterne af Kapitlerne i min Roman, Personerne fik De saaledes, nu Indholdslisten, De kan da selv digte Dem en Roman før min kommer, De skal da see hvad De har truffet. Altsaa: første Deel: 1). Min første Optrædelse. 2). Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren. 3). Blomsterfesten i Genzano. 4). Onkel Peppo. Natten i Kolosseum. 5). Kampagnen. 6). Besøget i Palazzo Borghese. Barndomshistorien ender. 7). Skolelivet. Habbas Dahdah. Divina comedia. Senatorens Brodersøn. 8). Et ukjært og et kjært Møde. Den lille Abbedisse. Den gamle Jøde. 9). Jødepigen. 10). Det romerske Karneval. Sangerinden; 11). Bernardo som deus ex machina. La pruova d'un Opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag. 12). Fasten. Allegris miserere i det sixtinske Kapel. Annunziata. 13). Billedgalleriet. Paaskefesten. Min Skjæbnes Vendepunkt. 14). Bønderne fra Rocca del Papa. Røverhulen. Mit Livs Pavia." - Seer De! Det er første Deel! Den foregaaer i Rom paa det sidste Capitel nær, som spiller i Albanerbjergene. Alt er Ting og Steder jeg selv har seet. Anden Deel fører Dem mere omkring i Italien og er vidst nok den interessanteste. Kapitlernes Overskrift i den, ere følgende. Sæt nu selv Historien sammen. 1) De pontinske Sumpe. Terracina. En gammel Bekjendt. Fra Djavolos Fødeby. Orangehaven ved Mola de gaeta, den neapolitanske Signora. Neapel. 2) Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Brevet. Misforstod jeg hende? 3) Vandring i Herkulanum og Pompeji. Aftenen paa Vesuv. 4) Et uventet Møde. Min Optrædelse paa Sant Carlo. 5) Santa. Eruptionen. Gamle Forhold. 6) Reisen til Paestum. De græske Templer. Den blinde Pige. 7) Eventyret i Amalfi. Den blaa Grotte paa Capri. 8) Hjemreisen til Rom. 9) Opdragelsen. Den lille Abbedisse. 10) Besøget i Campagnen. Aftenen i Nepi. Terni. Skipperens Sang. Venezia. 11) Stormen. Soirée hos min Banqueur. Podestaens Broderdatter. 12) Sangerinden. 13) Poggio. Maria. Annunziata. 14) Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaa Grotte." - See det var anden og sidste Deel. Nu gad jeg nok vidst hvilke Capitler De og Tanten lover sig meest af. I første Deel stemmer jeg for 3die, 5te, 7de og 14de og i anden Deel for 4de, 5te, 7de (især). 10de, og 12te (det bedste i Bogen). - Min anden lille Bog: Eventyr fortalt for Børn indeholder fire originale Eventyr. 1) Fyrtøiet. 2) Lille Klaus og store Klaus. 3) Prindssessen paa Ærten. 4) Lille Idas Blomster. Men nu om noget Andet! - Fru Drewsen har været meget syg af Kopper, Lægen havde opgivet hende, men Gud skee Lov at hun lever! Af Hundred har neppe Een været angrebet som hun. Huset var spærret, dog kom jeg daglig til Collins og har været fri for Smitte. Jeg var ogsaa den første, der fik hende at see, da hendes Sødskende fik Tilladelse dertil, men hun gruede for at vi skulde see hvorledes hun var forandret, imidlertid har hun dog hele sit venlige Udtryk i Ansigtet, er ganske den samme, skjønt Ar ved Ar over hele Ansigtet, men jeg troer de glattes ud, alt er en stor Deel forandret til det Bedre, men Haaret mister hun og alle Negle paa Hænder og Fødder! Hun laae, under Sygdommen næsten 14 Dage i Phantasering. Før hen i Sommeren bliver hun vel ikke ganske helbredet, men da haabe vi, at hun vil komme til at see meget godt ud og ikke slemme Spor vil være tilbage. Hendes herlige Humeur er alt i tiltagende. Den stakkels Louise gik meget igjennem under Søsterens (og Barnepigens) Koppesygdom, da hun maatte passe de smaa Børn, Nat og Dag. - For nogen Tid siden kom en Tjener til mig med Indbydelse at komme til den gamle Grosere?Enke Fru Bügel33 jeg troede det var en Feiltagelse, da jeg ikke kjendte Konen, men jeg blev bedt igjen, maatte komme. Den gamle Dame havde for eet af mine Digte fattet en særdeles Godhed for mig, jeg kom og fra den Dag har hun næsten overvældet mig med Opmærksomhed og Artighed. Hvert Øieblik indviteres jeg, hun sender mig italienske Vine, Frugt og forleden en brillant Pariser?Slaabrok, guul i Bunden og med røde Roser, Lilla Silke Belte og Krave. Jeg har maatte være en Aften hos Collins i den. Skjøndt jeg har fri Comedie i Theatret indviterer Fruen mig i sin Loge i første Etage, og nu driller Fru Drevsen mig og hele Familien der og siger at jeg skal have Fru Bugel, men det er en Kone paa 70 Aar og - hvad der er slemt, hun skal have den Underlighed at hun overvælder Folk hun kan lide, med Artigheder, men uden mindste Grund pludselig giver dem Afsked igjen, saa min maaskee staaer for Døren før jeg veed det. Imidlertid er hun for Øieblikket næsten altfor opmærksom og nydelig mod mig. Det er saa en lille poetisk Situation. Jeg sidder og skriver dette i den smukke Slaabrok. Ingemann har skrevet tre nye, smukke Fortællinger34 , som han i Dag har sendt mig. De ere virkeligt smukke. Det er en brillant Idee i Corsicaneren, han lader der en ung Mand opsamle de Blade Napoleon skrev og kastede ned af Klippen, naar han spadserede paa Sanct Helena. Paa Torsdag er det min Fødselsdag. Tænk da paa mig! rimeligviis er jeg den Dag i Hjemmets Hjem her i Byen c: det vil sige hos Collins fra Louise og Eduard faaer jeg bestemt Presenter og jeg glæder mig dertil; Vor Herre kunde rigtignok overraske mig med en italiensk Reise, det var det Bedste af Alt, næsten bedre, end at blive kjørt i en Liigkiste paa Kirkegaarden, men der skeer jo ikke Mirakler i vores oplyste Tid. Jette Wulffs Been er endnu daarligt, hun er i Rom, men faaer intet at see, Maaneder følge paa hinanden! Det er dog høist sørgeligt! Om otte Dage skal Hartmanns og Hertz nye Opera: Corsaren første Gang gives, den nye Sangerinde Jomf: Holst, har Hovedpartiet deri35 . Hun har en brillant Syngestemme. Øehlenschlægers Røvere36 , er det sletteste jeg har seet af ham, det kjeder ogsaa alle Mennesker, ingen rose det - uden Bladene, men de snakke veed De nok! - Her falde mange Næser i denne Tid, især for de politiske Folk! vil De sige Deres Bedstemoder at med Foersom er det ikke Tilfældet - saa forstaaer hun mig nok. Kirchheiner beder mig hver Gang jeg seer ham, dog at besøge sig, men jeg har endnu ikke været der, jeg er saa utroligt i Hænder; hans Stemme er snart borte, desværre! Faaborg skal synge smukt! men Figuren - ! ja gid han havde min priselige Tyndhed. I dette Øjeblik fik jeg fra Bogtrykkeren de to sidste Ark af min Roman, nu mangler kun Tittel og Register, maaskee kan jeg faae den færdig til den 2den April, saa have vi Geburtsdag sammen, Dødsdag vil jeg haabe vi ikke slumpe med, den skal smukt blive tilbage og naar Ingen veed hvor Poeten sover, fortæller den om hans Drømme i det jordiske Paradiis, hvor Oldtidsbyer opstaae fra de Døde! mit bella Italia! Den unge Læssøe i Toldkammeret37 , har ret indstændigt bedet mig at skrive til nogle Ædle i Odense, der vare enkelte Bøger paa Broms Bogauction38 han saa gjerne vilde have, vil De ikke see om det var mueligt han kunde faae indlagte, men kun til de vedføiede Priser, (der betales jo 6 Uger efter) der kommer jo nok een af Deres Bekjendter der, som Kjøber vel (Det kan skrives paa Fru Lessøes Navn i Kjøbenhavn) de af de Bøger der kan erholdes for den vedtegnede Priis. Deres Bedstemoders Forlangende om Indrykkelsen i Adresseavisen er besørget, det kostede 3 Mark og 4 Skilling. Hils dem nu allesammen! Gjennem Hempel sendes Dem Improvisatoren og glæder De mig ikke før med Brev, saa maa jeg have det naar De og Tanten læse Bogen, De sige mig begge omstændeligt, hvad der har grebet Dem. Deres broderlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus