Nr. 418. Fra Henriette Wulff.
Mandag Morgen d 5 April 58.
Jeg seer i Bladene, min kjære Ven! At De er i disse Dage bleven decoreret med en ny Orden, bleven Dannebrogmand!3555)
Man er saa vandt til at see Alt det saaledes malplaseret og profaneret, hvad der i sin Oprindelse var en smuk ridderlig Institution, at man ikke følte sand Lyst til at lykønske den, der modtog et Sligt Tegn, og jeg vil heller ikke gjøre det i Dag, men blodt sige Dem at det fornøjer mig for Den
der skjenker det bort, og for alle de Andre der bærer den Orden, at De
hædre den ved at bære den!
Jeg haaber De er rask, og at De ikke er gaaet ud i Gaar i det forfærdelige Vejer!
Faaer jeg snart de omtalte Breve at »færre over« paa engelsk Grund, som De talte om?
Jeg har atter i Dag glædet mig over Ingemanns portrait af Fru Jerichau, og over Const: Hansens Heimdal paa Gudebilledet; det er da en herlig Skikkelse!
Good by, my dear friend
truly Yours sisterly H: Wulff.