H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 29. april 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 29. april 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 51. Fra H. C. Andersen. Kjøbenhavn 29 April 1835.

Min kjære fortræffelige Søster Jette!

De forlader Italien! Der fandt De min første Velkomst Hilsen, nu vil jeg ogsaa være den første der ønsker Dem Velkommen tilbage til Danmark, snart er De nok paa Galathea,779 staaer altsaa paa dansk Grund og flyver hjem til os. Jeg længes ret meget efter Dem. Hvorledes mon jeg vil behage Dem naar vi mødes. Det er ret egoistisk tænkt, men det er gammel Vane! Naar de lange Taager komme, naar Regnen skyller ned og den hele Himmel er Graat i Graat, det isner til Feber, da ere vi hjemme i det kjære Danmark, sidder i Stuen og høre tale om Schwartsen og Madam Kretsmer om Grønnegade og Christenbernikovstræde og vi ere - meget lykkelige. Dog endnu er De i Italien, i la bella, santa Italia, ved Marmorguderne, den blaae, varme Luft og de ranke Pinier, jeg vil rive mig løs fra Nyhavn og være med hos Dem i mit egentlige Hjem, i mit Hjertes, min Tankes Fædreland. - Min Roman Improvisatoren er nu udkommen paa dansk780 og kommer i disse Dage paa tydsk. Aldrig har endnu noget Arbeide af mig saa levende grebet Mængden. Herts var hjemme hos mig at sige Tak for Nydelsen og forsikkrede, ret smukt, at mange, som ellers ikke holde af mig, her vare mig hengivne. Ingemann781 siger, at det er Overgangen fra min Ungdom til min Mandoms Alder i Poesien, ønsker mig uendelig Lykke og Opmuntring, »for at udfolde for Generationer hvad ikke den enkelte kan gribe!« - See det er nu ogsaa altfor smukt. Den første critiske Anmældelse782 der paa Tryk har udtalt sig lyder saaledes.

- »Digteren Andersen skriver nu ikke mere saa godt, som før; han er vist udtømt, ja, det har jeg saamænd længe ventet!« saaledes er Digteren bleven omtalt hist og her i nogle af Hovedstadens Cirkler, netop maaskee der, hvor han ved sin første Fremtræden allermeest forkjæledes og næsten forgudedes. Men at han ikke er udtømt, og at han tvertimod nu har svunget sig til en mærkelig, før ukjendt Høide, har han nylig ved sin Improvisator, paa en glimrende Maade lagt for Dagen!« - - Nu gaaer Critikeren over til at vise hvormeget Hverdagshistoriernes Forfatter har virket ind paa at vække National-Litteraturen i Danmark; viser hans og Efterfølgernes Danskhed. Den Originalitet hvor med han har givet det Nationale hos os, og gaaer derpaa igjen over til mig og siger: - »Andersen gjengiver os [i] sin Improvisator, hele Italiens rige, fremmede Natur: Bogen er en Roman, men for os tillige en Reisebeskrivelse. Digteren har øiensynligen udhævet det Mærkeligste af hvad han har seet af Landet, og dette ligger da for vore Øine, opfattet med en sjælden poetisk Evne. Næsten skulde man troe at Andersen var bleven retsgyldig naturaliseret mellem de fremmede Sydlændere, thi gjennem hele Bogen udaandes en Længsel efter atter at komme derhen - lykkelige Andersen!

Du har dog eengang været paa de Steder, ved de Lunde, ved hiint Hav, hvilke mangen Dansk, mangen dansk Digter aldrig kommer til at see.« - Deres Fader kunde ikke slippe Bogen før den var udlæst og den er dog to Dele. Deres Moder selv, som De nok ved, strax var imod den før hun hørte den, siger nu: Det er en behagelig Pjese! Alle Mennesker ere saa elskværdige, saa nydelige mod mig, mange fortælle endogsaa at man slet ikke havde ventet saadanne noget af mig. Jeg er paa Bølge, men mit Hjerte er fuldt af Taknemlighed mod den gode Gud, fra hvem jeg føler det Hele er en Gave, en Naade han har ladet strømme i min Sjæl. Læs nu Bogen og føl om jeg har seet Italien, om jeg fortjente at komme der. De kan nu bedømme det! Carnevalet skal jo kun en Jules Janin783 kunde skildre, veed jeg nok De har sagt, jeg har forsøgt derpaa,784 men Jules Janin er jeg ikke, bliver aldrig, vil og skal Verden sige; jeg er - den fattige, danske Andersen, som De jo kjender. For Deres egen Skyld bedrøver det mig at De alt skal hjem, hvad De ikke har faaet at see, tale vi ikke om. Gid De dog maa have været paa Capri, seet den blaa Grotte, den er skjønnest af Alt, hvad Italien eier. Faaer De dette Brev i Rom, gid jeg da maa virke ind paa Dem, at De lægger Veien til Firenze over Terni og der seer det herlige Vandfald, det største Halvøen eier. See ret paa den medisæiske Venus i Florents paa Leonardos Medusa og Niobegruppen, de gjøre min Kunstens-Trekløver paa det Gallerie. Besøg Kirken: santa crose, der ere herlige Ting og der staaer Dantes, Alfieris785 og Michel Angelos Grave. Besøg den hertugelige Have786 inde i Byen. Udsigten er fortryllende. - I Livorno vil jeg gjøre Dem opmærksom paa Jødernes Synagoge dersom De ikke alt har været det. Hils den sidste Pinie De seer fra mig, hils det blaa Middelhav, og bring mig den sidste Blomst De finder paa italiensk Grund. De romerske Prospecter i Contur har De jo ikke glemt? Men fremfor alt beder jeg Dem, tag to Piniefrugter

hjem med til mig, De kan faae dem overalt at kjøbe for 3 a 4 Skilling dansk. Glem det ikke, saa er De elskværdig. - Et Flaske italiensk Luft og et Dusin af de Skjønheder De ellers møder, bliver for stor en Ladning; her hjemme lærer jeg alle smaae Børn at sige divina ragatza787 og Drengene komme især godt efter det, med Pigerne er der altid saa meget o, de sige derfor ragatzo, men enhver sin Lyst! Kom nu frisk og glad tilbage, saa glad, som man kan være i Norden, naar man har et Hjem og Forældre og Sødskende der elske os. - En broderlig, trofast Ven skal De finde i mig, jeg synger Dem om Italien, vi vandre igjen under Orangerne ved Sorento, knæler i Maria Magiore, ja spiller morra788 skal det være! Deres Peter er en nydelig Dreng, det samme vil Familien jeg skal sige om Jørgen, men deri ere vi ikke enige, hans Buste er uendeligt flateret.789 - Smaadigte har jeg ingen skrevet, den Tid er forbi, men to Bind Eventyr og et lille Drama,790 det er fra Haanden. - Corsarerne af Herts og Hartmann er givet,791 Texten er uendeligt under Herts og Musikken - ja den er virkelig for grundig for min melodieelskende Sjæl. - Nu kommer Broder Christian til Tonernes Hjem, Gud give hans Øre der maa blive lukkede op,792 endnu har han kun Sands for Generalbas. Skade han ikke faaer Lablache og Malibran at høre. - Hils Deres anden Broder Peter og presenteer mig for ham naar vi mødes, thi i Grunden kjende vi slet ikke hinanden, jeg tænker mig ham at have en Deel tilfælleds med Dinesen, Faernley og Carstenskiold, det Forskjellige hos disse amalgameret til en ny Person. Beed ham at kysse fra mig den sidste, smukke Italienerinde han seer. Gid Italiens Luftninge følge Dem heelt op i Nordsøen, gid Vinteren der venter Dem være lidt galant, og gid jeg finde den i Dem, De var mig da vi skildtes ad.

Deres poetiske Broder.

Spørgsmaal.

Kan jeg faae Brev før De kommer selv?

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff i Rom.

med den kjæreste Overbringer.793

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling