Kjøbenhavn den 2 Mai 1835.
Nu skilles vi ad! Kun lidet have vi seet hinanden i vort korte Møde. Hvorfor? Ja, Feilen er vist min! Tiden flyver afsted; jeg faaer knap Tid til at trykke de Kjære i Haanden, jeg elsker. Du gaaer til Italien; - - - hør Melodier, og bliv Du Componist for Hjertet; den kolde, rolige Forstand giver ingen Begeistring. Tænk paa mig ved Alfieris og Dantes Grave; der har jeg engang i fromme Tanker foldet Hænderne og bøiet mit Hoved; hører Gud min Bøn, jeg der bad, da vil jeg ikke ganske døe. - Hils din Søster kjærligt og inderligt fra mig; hun er mig usigelig kjær. Peter kjender jeg saa lidt,men han er jo din og hendes Broder! Glæd Dig ret de Timer, Du er i Italien; glæd Dig mere, end jeg kunde det! - Der er Sorger, man ofte ikke tør udtale for sine Kjæreste. "Glæd Dig i Din Ungdom, før Alderen kommer!" staaer der i Bibelen, og jeg føler Sandheden deri; thi jeg kjender ingen Ungdom, nød den aldrig. Du kan det endnu; grib Glæden, pluk Roserne, før de visne, nyd en Lykke, jeg kun kjender i Phantasien. O, var jeg med Dig! var jeg atter hjemme i mit kjære Italien! Som Bien skulde jeg suge af Blomsten, inddrikke Kjærligheds søde Lykke, som deri hver Luftning tilvinker mig. Bring mig en Piniefrugt hjem! Hils de Coninck, Schack og de ombord, jeg kjender, og tænk broderligt paa mig! Der kan skee Meget i et halvt Aar; maaskee sover jeg, naar Du kommer, sover der, hvor man ikke drømmer; men saa har Du mig i min Improvisator; han er jo ganske Andersen. Vær glad og lykkelig! Hils Italien fra Din
broderlige Ven H. C. Andersen.
E.S. Hos Student Schack kan du faae nogle oeconomiske Notitser at see til Reisen i Italien.
adio!
