H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Scavenius, f. Moltke 28. april 1858

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 28. april 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 28 April 1858

Kjære fru Scavenius! Siden jeg modtog deres venlige, seneste Brev, har jeg været meget lidende af Tandpine, ja denne gik, i de sidste Nætter, formeligt over til stærk Feber, og jeg er først nu, et Par Dage efter, da Lægen snittede mig i Munden, kommet igjen til Ro. Veiret er nu saa vaarligt, men forunderligt tørt; jeg længes utrolig meget efter at flyve til Udlandet, men ikke før midt i Juni kommer jeg afsted; Theater-Saisonen slutter den 12 eller 14 Juni, da følger et Jury-Møde, som jeg skal tage Deel i, og da samme Aften, vil jeg, om vor Herre ogsaa vil, strax reise til Dresden; midt i August kommer jeg da, efter at have været i Schweitz, hjem igjen til Danmark, men da først at tage til det kjære Basnæs, er mig en alfor lang Tid at vente, derfor, dersom Deres Naade tillader det, da vilde jeg gjerne indtræffe en otte Dage før Pindsen og saa blive disse og Pindsen over, jeg gaaer da til Kjøbenhavn igjen, og da, som sagt derfra lige til Udlandet; jeg vil tillade mig nærmere at skrive om Datoen i Mai, jeg kommer med Banetog til Slagelse; mine nye Eventyr bringer jeg da med, de udkomme netop Chr. HimmelfartsDag. I Casino gaae i denne Tid flere af mine Stykker, Meer end Perler og Guld, - Hyldemoer, - og nu snart: En Comedie i det grønne - Skibet - Skilles og mødes. - Fru Jerichau reiser først i Dag; hun havde det Uheld hører jeg, at hendes store Maleri, "Huusandagt", der var hos en Phothograph faldt ned og slog sig til to slemme Huller, hvilke nu ere istandsat. Paa Udstillingen er kommet til en stor Deel nye Ting. Ingemanns, der pleie altid at være her i de sidste Udstillings Uger, ere endnu ikke komne her, rimeligviis drage de Besøget saaledes ud at jeg ikke paa Reisen til Basnæs træffer Nogen i Sorø, men fra Kjøbenhavn kjører lige til Slagelse. Glæd mig engang i Løbet af næste Uge med et Par Ord, om jeg har valgt den rette Tid til at komme ud og lad mig vide hvorledes Deres Naade og Børnene have det, bring disse min kjærligste Hilsen, ligesom jeg ogsaa beder om at hilse Frøken Schumacher og Hr Ferslev. Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus