Dato: 14. maj 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Mai 1835.

Der er saa meget, som trykker mit Hjerte, gjør mig inderlig bedrøvet, jeg maa tale med Dem, men mundtligt kan jeg det ikke! - At De skulde engang ret faae Glæde af mig, er et Haab jeg med mine andre tabte Forhaabninger alt har opgivet. Mine bedste Bestræbelser have ingen lyklig Stjerne. Dag for Dag siden jeg kom hjem har jeg dybt følt min Afhængighed, min uheldige Tilværelse. Hvor jeg troede at fortjene Opmuntring og Kjærlighed, møder mig Ubillighed og smaalige Domme. Jeg er fattig og føler min Armod tungere, end den usleste Tigger, og det nedkuer min Aand og mit Mod. Jeg kjender alt formeget af Livets Virkelighed, til at jeg skulde drømme om bedre Tider. Jeg seer en ulykkelig Fremtid imøde, som jeg neppe har Mod at oppebie. Der vil komme en Tid, jeg nødes til at søge om et fattigt Lærer Embede paa Landet eller en Plads paa Kysten af Guinea. - Døer De fra mig, da har jeg slet ingen, som interessere sig for mig, og Talentet er intet, uden under gunstige Omstændigheder. I den sidste Tid er saa meget stødt sammen, der meer og meer nedtrykker mig. Mangt et Savn, som Enkelte vil kalde ringe, ligger tungt paa mit Hjerte, men selv det vil jeg ei berøre, men jeg er udsat for Trang. - Jeg har dulgt det for mig selv, som jeg dølger det for Enhver, men nu kan jeg det ikke længer. Dem skylder jeg 100 Rdlr. Det er for Øieblikket al min Gjæld, men selv at denne udsættes piner mig, skaffer mig mørke Øieblikke. Først til Dronningens Fødselsdag kan jeg vente at faae mine Penge for Kennilworth, 200 Rdlr maa jeg sikkert faae. Men det er jo 5 Maaneder til den Tid. Bredal faaer ikke liden Kirsten færdig før til September, den maatte, som et Stykke i to Acter, sikkert give mig 100 Rdlr, men jeg skal atter her vente. Nu siger De mig at det mindre, vi have givet Heiberg, neppe, om det antages, vil komme frem i denne Maaned; det var mit sidste Haab, en 60 Daler havde jeg haabet [at faae] ind for det. Reitzel har ingen Penge, og vil derfor ikke for det første forlægge det næste Hefte af Eventyr, som jeg har gjort færdig. - Jeg har gjort hvad jeg kunde, men uden Lykke! I Sommermaanederne paa Landet vilde jeg udarbeide en ny Roman jeg har i Hovedet, og et lille Stykke for Theatret, men det er altsammen for Fremtiden, ikke for disse Maaneder. Jeg har ingen Klæder, hver Maaned skal jeg betale Huusleie og mange andre Udgifter, som høre til de nødvendige. At jeg faaer Penge i Slutningen af Aaret og flere, end de 100 jeg skal betale Dem er vist. Kan De paa denne Vished skaffe mig 100 Rdlr, fra Finantserne, Fondet, eller en anden Kilde. Jeg maa spørge Dem derom, bede derom, skjøndt jeg kan fortvivle derover. Jeg føler Deres Godhed for mig, Deres Mildhed mod mig, den Delicatesse De saa ofte har viist mig, men just alt dette gjør mig ulykkelig i det jeg idelig og altid, skal overhænge og bebyrde Dem. -

[ uden underskrift]

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.