Dato: 19. juni 1858
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 430. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 19 Juni 1858.

Min kjære Andersen!

For at være med denne min Brevdue i Brunnen før De, at den kan modtage Dem der, vil jeg denne Morgenstund tale lidt med Dem, min gode Ven! Allerførst takke Dem for de venlige Linier fra Sorø; men der ellers ikke vare saa glade eller lette , som jeg nu haaber sikkert De nu selv føler Dem, og har kastet alle smaa Sorger og Pirreligheder i Lethe.

De maa slet ikke føle urolig for mig og min Skjæbne, eller troe jeg »flakker« eene om i Verden; jeg søger mig jo kun nu et Hjem, hvor jeg kan blive i Roe, enten det saa er i Europa eller i America, hvor jeg for­sikkrer Dem, jeg føler mig mere hjemme end her, hvor højt jeg i Grunden elsker mit Fødeland og Errindringen om mit tabte kjære skjønne Hjem med alle de Elskede der ere gaaede forud for mig til et Bedre! Men i Dag vilde jeg nu slet ikke tale altfor alvorligt med Dem, jeg er selv let og tryg i Hjertet, stoler paa vores alles kjærlige Fader, hvor jeg saa vandrer, og det vil De ogsaa for mig, og slet ikke lade Deres Phantasie nogen Spille­rum i den Retning; vær tryg!

Nu har vi her faaet Regn og Kjølighed; det har forfrisket Alle og Alt! Jeg haaber De har en jevn Varme paa Rejsen, og ikke altfor overdreven; og i Schweitz vil der jo være den yndigste forfrisken[de] Luft som altid, naar De bestiger Alperne har De Kjølighed nok. Det er med stor Glæde jeg sender Dem denne »Erklæring « af vores kjære Charles Dickens; Gud være lovet jeg ikke et Minut gav Plads til den fjerneste Mistanke om at der kunde være Sandhed i de Rygter, om det stod i Al Verdens Aviser! Hvor glad er jeg over mit Princip aldrig at troe Noget om Nogen, uden hvad jeg hører af deres egen Mund.

Nu haaber jeg kjære Ven, De er rolig for Dickens? Det han hentyder til der har været i Vejen, er en Penge-affaire, som der saa ofte findes af i Familier, men som jo aldrig komme ud blandt Andre; og saa denne Forvanskning! Det er colosalt slet! Men destoværre er det ikke første Gang, og bliver ikke Sidste. De ubetydeligste stilleste Mennesker kunde være udsadte for endnu Værre, og kunde dog ikke offentliggjøre deres Retfærdiggjørelse som en saadan Célébritet. Jeg er altid saa forundret over, at man straffer Tyve og Røvere - men ikke Rygte-Smede og Om­bærere, hvortil jeg især regner Avis-Skriverne.

I Jylland har der i de sidste Dage været nogle umaadelige Uvejre med Lynild, Torden og Hagl, her i Sjelland slet Intet af den Slags, kun stille velgjørende Regn. Fru Jerichau er endnu i London, har været hos Dron­ningen, etc. etc. morer sig godt - men jeg troer gjør ikke de gode pecunière affaire, de havde ventet, efter som jeg har forstaaet hendes Mand.

Lessøe's har opgiven deres Rejse til Italien, da den gamle Grevinde Frijs er saa svag at hun nødig vil savne sin Datter, og de blive i Roe i Horsens eller paa Boller, saa De maaske seer dem der oppe i Jyllands Land naar De er i Silkeborg.3595) Men først skal De nu bestige Alperne nogle Gange, up and down! Det kjære herlige Splügen3596) er mig især uforglem­meligt! Hvilke Dage tilbragtes der ved via mala i den lille By - med min Christian! !

Naar De nu er i Brunnen, saa forhør Dem lidt en detail om hvad vi saa ofte har talt om, og siig Folkene der De vil anbe[fa]le mig, at der maaske? kommer en lille Dame med det Første. Dog troer jeg for Øjeblikket at America sejrer, og at det dog bliver d 15 August jeg gaaer fra Hamburg. De første Dage i July tager jeg til Jungshoved til Elise og Holger, midt i July er jeg i Kiel for at være nogle Dage der med min moderlige Veninde Baronesse Adeler, og saa har jeg en heel Maaned til jeg skal gaae ombord. De skal høre om alle mine Bevægelser; lad mig som altid følge Dem!

Til midt i July beder jeg Dem add: Deres Breve her til Nykongensgade , senere skal jeg lade Dem vide hvorhen.

Fru Arnemann gaar nu til Carl[s]bad, hvorhen hun vil have mig med, men naturligvis var et »tydsk« Badested det sidste Sted jeg vilde. Jeg føler [mig] ogsaa fuldt rask, og glæder mig til landlig Luft og landlige Nydelser.

Jeg glæder mig »unbeschreiblich« til Deres første Schweitzer Brev, en lille Luftning fra Bjergene! Men allermeest fordi det er en lille Viftning fra Dem, fra Deres venlige, altid uforandrede Broder-Sind!

God bless You for it, and All!

Deres Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost