H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin, g. Lind 22. juni 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. juni 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 9

Fra H.C. Andersen til Louise Collin den 22. juni 1835.110

I et Par Dage har jeg alt været i Ro, men det var og er en Kulde, saa Blækket frøs og Fingrene ikke kunde føre Pennen, dog længer Udsættelse kan ikke finde Sted, jeg maa tale med Dem, med dem Allesammen.111 Nu skulde man vel fortælle sin Reise. Den snorlige Roskildevei, kjender De jo, og husker jeg ret, springer De jo helst Beskrivelser over, men jeg havde Lotte Hornemann112 ved min Side og vi smilede i høieste Potens og for at lapse mig kastede jeg med Fingrene Kys til den første Roskilde-Dame, der aabnede sit Vindue for at beskue os. Paa Postgaarden fandt Frøkenen sin Elsker113 og jeg flagrede videre i Støv og Solskin. Vil De fortælle min fortræffelige oeconomiske Ven, Broderen, at det er meget galt at reise med Dagvognen til Fyen, det kostede næsten lidt mere, end med Diligencen, man spiser og sover sin halve Pengepose op og saa kjører man i Støv og Sol, mine smukke Læber, ere endnu ikke Læber meer, de brast som Kirsebærret i Solheden. – At alle Mennesker paa Dagvognen sagde mig nydelige Ting, efter deres Evner, om min Improvisator, faldt af sig selv.114 Mod Aften sov jeg da i det stille Korsør. Klokken 6 næste Dag,115 spadserede jeg omkring; først fire Timer efter skulde Dampskibet over, de Reisende spurgte mig om Korsøers Mærkværdigheder og jeg vidste kun to: Birkner116 og Baggesen,117 den sidstes Føde-Huus, var ikke at finde, vi vandrede da 12 Mand og Qvinder – stærk til Birkners Grav. Fortæl Moderen at Monumentet stod og Graven saa ordentlig ud. Korsørs Beboere stirrede ud fra alle Vinduer for at see de mange Valfartende til deres berømteste Grav. – Paa Beltet gjorte jeg Bekjendtskab med Baron Holsten fra Hvidkilde,118 som indviterede mig til sig, dog troer jeg ei jeg kommer. Han sagde jeg vilde finde Bredal,119 Wexschall120 og Mortier de Fontaine121 der. I Nyborg blev jeg meget kjerlig modtaget af en Commandeur Wilde eller Milde,122 jeg kjender ham ikke, men han sagde mig nydelige Ting og indviterede mig til sig. Klokken 4re Søndag Eftermiddag var jeg i Odense, hvor jeg da talte mig hæs den første Eftermiddag. De skulde have siddet i en Krog. "Gud bevare mig!" siger De. n’est pas?123 Madam Iversen124 var da ikke fløttet ud paa sit Lyststed,125 nu da det pludselig er blevet Vinter, sidde vi endnu inde i Byen,126 inde i det lille Odense, det er slet ikke morsomt, – mellem os – jeg længes efter Nygaard,127 efter Dem, Søsteren, Moderen, alle de søde Unger, Udsigten over Sundet og især at blive drillet lidt. Her er man saa utaalelig høflige. Ingen sige "det Asen, det Fæ!" og alle disse glimrende Navne, der faae en Colorit, en varm Tone, en aandig Contur && paa Fru Drevsens Læber. Beed hende sende mig et lille Asen eller Fæ i en Konvulut, saa skal jeg kysse Einard128 for det naar jeg kommer hjem. Prindsen og Øehlenschlæger129 vare da her i Byen da jeg kom; man vilde jeg skulde trave derop. "Nei", sagde jeg, "jeg er her ikke for at gjøre Opvartning, men for at fornøie mig!" og gik naturligviis ikke. I Kirken saae jeg Prindsen han gjorte en lang Hals efter mig, for at see hvorledes jeg tog mig ud i hans By, som jo ogsaa er min. Jeg er Byes-Barnet. Igaar var jeg hos Etatsraad Holtens130 hvor jeg traf Grev Holck131 fra Kjøbenhavn og man fortalte mig om noget meget smukt jeg havde sagt et Par Dage forud til Cancellieraad Hempel,132 det var strax bragt paa Slottet. Hempel sagde nemlig til mig: ["]See nu har jo Odense inden for sine Porte, 2 af sine store Digtere!" Jeg svarede: "ja vist, en stor og en lang!" – Det skal være godt sagt. Men man er jo ogsaa opdraget i det collinske Huus. – Forleden havde vi Skyttelag,133 alle Borgerne skjøde til Skive, om Aftenen bar Drengen Skiven ind i Byen, to, der hver havde drukket en Pægl Brændeviin stod ovenpaa den, de yngre gik med grønne Grene, det saae ud, som den vandrende Skov i Mackbeth, jeg var indviteret til Apotheker Andersens134 for fra Vinduet at nyde dette Skue. – I tre Nætter i træk, drak Borgerne nu paa Klubben, en raae Karl var klædt ud, som Harlequin for at more dem, de blæste ud af Vinduerne med Trompeter, jeg kunde knap sove. – Jeg har ogsaa været i Comedie, seet Beckers Selskab,135 de gav en stor Tragedie af Delavigne "Jernmasken".136 Dragterne vare gode, men Skuespillerne elendige og saa varede det Hele til 12¼ om Natten. Den eneste gode, var et ungt Menneske: Clausen,137 men som Odenseerne aldrig havde syntes om, jeg følte det var den bedste. Man var i anden Act; ingen havde endnu givet Tonen an til at klappe, thi Prindsen var der ikke, jeg begyndte da med at klappe for Hr Clausen og hele Mængden fulgte efter og brølede Bravo, Hr Clausen gjorte Furore og tilsidst kaldte de Mennesket frem. Byens Barbeer var næste Dag hos Mad Iversen, (NB, ikke for at barbere hende) og fortalte at Hr Clausen havde aldrig spilt saa mesterlig som igaar og at Hr Andersen, Digteren, havde klappet, ja været den allerførste, som klappede.

For et Øieblik siden kommer en Karl fra Gjæstgiver Strøm138 og siger der er en Fremmed fra Cancelliet i Kjøbenhavn, som vil139 tale med mig. Jeg grundede, hvem kunde falde paa at sende Bud efter mig. Maaskee Conferensraad Ørsted.140 Jeg pilede afsted – og der sad Faderen, den kjære Fader, Drevsen, Bindesbølle141 og den lille Udgave af Bindesbøllerne;142 de spiiste Steeg og Kage, skrev Breve og sladdrede, men alt i Galop! Jeg hørte Waldemars143 barnlige Tale om Grenen, der faldt fordi Gud ikke holdt paa den; vi talte og da de reiste syntes jeg ordentligt at det var underligt at de tog bort og at jeg skulde blive. Jeg syntes jeg hørte med. Alle var de muntre. Faderen lidt bruun og Drevsen stod Blusen godt. – See det var et kort, kjært Møde. Eduard kunde nok have sendt mig et "god Dag!" med dem. Dog vi ville ikke tale derom, jeg skal nok i mine Følelser for ham, holde Tømmen lidt stram, han er som enkelte Frugter der ikke taale for meget Sukker, skal de holde sig. Tryk ham i Haanden fra mig. I denne Vinter, ja siden jeg kom hjem, har han været elskværdig, meget elskværdig, paa 1½ Gang nær, men det skal De ikke fortælle ham. Siig ret mange Gange "god Dag!" til Theodor,144 lad ham øve sin Stemme, syng med ham, det er Synd andet. Den Broder kan De faae Fornøielse af; det er Husets første Sanger. Det skal De heller ikke fortælle til Eduard, dog endnu mindre til Jette, for saae faaer jeg naar vi sees. Sig hende at hun maa speile sig, Speilet vil da sige hende hvad jeg ikke nok kan udtale og Speilet taler altid Sandhed. – Hils den lykkelige Broder145 som flyver over Apeninerne, hils hans elskværdige Gusta, og den lille brunøiede Hjalmar146 med den blaa Pione paa Hovedtøiet. Siig til Moderen – jeg mener vor egen, gode fortræffelige Moder – at jeg længes efter at tale med hende, jeg tænker flittigt paa den ny Roman,147 maaske hen i Vinteren kan jeg bringe hende den. Siig alle Børnene at de smukt skal huske paa mig. Viggo gav sin Fader148 i Comission at hilse Blomsterne i Jylland, hvorfor sagde han ikke noget lignende til mig. Digtere og Blomster, have dog mere at gjøre med hinanden, end poletiassessores og Blomster. Med Fru Drevsens Bryst er det jo bedre? Jeg har været meget ængstelig for hende i det kolde Veir. Pak hende godt ind naar det blæser! – Nu er vel Lind den eneherskende Herre ude hos Dem i denne Tid? Et Par Damer har spurgt mig i Odense, hvorledes han seer ud, og jeg har sagt – Sandhed! saa kan han nok vide hvor nysgjerrige de bleve efter at see ham. Siig: "god Dag!" og tryk ham i Haanden. Han holder jo af Improvisatoren baade den italienske og danske.149 – Siig til Eduard at Constantin Hansen150 har lovet mig en Erindring, før han reiste; beed ham at faae den til mig, selv om det kun er en løs Skizze med Blyant. Have de ingen nye, ingen originale Stykker faaet paa Theatret? Det interesserede mig meget at vide! næste Gang skriver jeg Eduard til. Min Omgivning i det odenseiske Hjem er den gamle Mad. Iversen, en særdeles fornuftig Kone, hendes Datter Fru Søeborg,151 har megen Læsning, mere Aand, end Forstand. Den anden Datter Fru Hanck,152 taler mindre, tænker meer, hendes Mand153 skal være morsom! Døttrene er vakre Piger.154 Den ældste skriver Vers veed De, men det er aligevel en særdeles fornuftig Pige.155 Den yngste156 har et næsten stygt Ansigt, men hun er mere livlig, leer og gjør Nar af al det taabelige hun seer. – En gammel Klosterfrøken Schleppegrel,157 vist henved 60, sværmer for mig, hun er næsten forlibt! i Dag er jeg indviteret til hende i Klostret.158 See, de Gamle, kan jeg nok faae! de see paa det Solide, men de Unge! Ak, var man dog meget smuk, eller meget riig! O Gud bevares! Hils alle Hornemanns; glem ikke Emilie,159 Skjæbnen har nu engang ført os sammen, at hun maa ligge mit Hjerte nærmest, skjønt Rosa160 har sjunget sig baade ind i det og i min Roman. Endnu engang hils den kjære, Søster, Viggos elskværdige Moder! Tænk alle kjærligt paa Deres broderlige

H.C. Andersen

Odense 22 Juni 1835

"Hvo skriver mig til? – Eduard?["]

[Udskrift]

Til Frøken L. Collin

afleveres hos Høivelbaarne Hr Conferentsraad Collin

Norgesgade No 159. i Kjøbenhavn161

Frit

Tekst fra: Ejnar Askgaard