H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Edvard Collin til H.C. Andersen 11. juli 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 11. juli 1835
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

85. Fra E. Collin.

Kjøbenhavn. d. 11 Julii 1835.

Veed De, hvorlænge det er siden, at De reiste herfra? Veed De, hvor­længe De har været borte, inden De skrev mig til? Det er vel omtrent een Maaned; nu fik jeg da endelig for 10 Minuter siden Deres Brev, og begynder strax paa et Svar. Da der nu var gaaet saa lang Tid, inden De skrev, troede jeg virkelig, at det var Trods i Anledning af en af vore sidste Samtaler, at De dog vilde vise mig, at De gjerne kunde undvære en Corre­spondence med mig. Deri har jeg gjort Dem Uret, og det glæder mig, for naar jeg gjorde Dem Deres Ret, saa'ndash;ja saa troer jeg den vilde smage Dem meget ilde.

Jeg kan nu see Dem for mine Øine mellem alle disse Damer, som deres lange Kjæledægge. Er der slet ingen Mandfolk? Faaer De Deres Thee paa Sengen?Sammenligningen mellem Dem og Bulwer, den er brav. Det Eneste, hvori De og Bulwer ligne hinanden, er, at De skriver Dansk og han En­gelsk. Ved det Sværmerie for Dem, som De nu seer Dem omgivet af, maa De kunne gjøre Dem et Begreb om, hvorledes man om et hundrede Aar vil omgaaes med Deres Skrifter. Saa vil man læse i Fortællinger, hvorledes en ung Pige sees siddende paa en Havebænk med Strikketøiet lig­gende ved Siden, med Haanden under Kind, og med en opslaaet Ander­sen foran sig. Ligesom man taler om Shakespeare, Byron etc. vil man da sige: »jeg vil have min Andersen indbundet i stivt Bind«, eller: jeg vil kaste op i min Andersen. o. s. v.–

Forresten bliver De meer og meer Verdens-Menneske, meer practisk­ fornuftig. Før, naar De havde skrevet et smukt Vers, saa gik De ud i en Skov eller et andet poetisk Sted, og raabte: »ja, jeg er Digter!« og saa glædede De Dem ved den ophøiede Tanke om Deres Navns Forherligelse. Nu deri­mod'ndash;som jeg seer af Deres Brev, hvor De taler om det Sværmerie, der paa Lykkesholm vises Dem, saa at Valget af Retterne endog overlades Dem –tager De Tingen fra den rigtige Side: De benytter Deres Navn og Ind­flydelse som Digter til at vælge den Mad, som De holder meest af; og naar De saa har spiist noget rigtigt godt og rigtig meget, saa gaaer De ogsaa hen paa et vist Sted, og raaber: »ja, jeg er Digter«, og da er De virkelig Poet i Ordets egentligste Forstand.

Troer De, det er Spøg, jeg her skriver? Nei! Troer De, det er Alvor? Nei! Dersom det er moersomt, saa kald det Humor, er det kjedeligt, saa kald det Drillerie.–Og hvad skal jeg i Grunden ogsaa skrive om. Om mine Følelser?, nei mange Tak! det vilde De være ligesaalidt tjent med som jeg; mine Følelser gaae og bevæge sig i meget indskrænkede Terrainer, de ubehagelige f. Ex. i Anledning af en indgroet Negl paa den store Taa paa den høire Fod, tykt Blæk som ei vil løbe ud af Pennen, og Pandekager eller Fisk til Eftermad, naar jeg er sulten; de behagelige f. Ex. at ryge To­bak til en god Bog, at være godt forlovet, at spille Boccia og at drille Dem.–De derimod kan ikke ærgre eller glæde Dem respective ved Noget af dette; nei, saa maatte Alting være italiensk, baade Neglen, Pandekagerne og Kjæresten; Apropos om Italien. Hvad De skriver herom, gaaer jeg bedre ind paa, end De maaskee troer, fordi jeg stundom har railleret dermed; En saadan Længsel efter et Sted, som man føler mere overeensstemmende med sin Natur, hvor man har levet lykkelige Dage, og som man skylder Tilværelsen af sit bedste Arbeide, er mig meget vel forklarlig; at Følelsen af Savnet deraf hos Dem maa forstørres ved Vanskeligheden af at opnaae dette Gode, er naturligt. Men betragt engang Sagen fra en mere almindelig Side, tænk paa hvormange Mennesker af Deres Alder, eller rettere sagt, hvor faa, der med Indsigt i og Enthusiasme for Videnskaber og Kunster, i samme udvortes Forhold, som De, have nydt den Lykke, at gjøre en toaarig Udenlandsreise. Hvor i noget andet Land i Verden gjøres det for en ung Digter, som Danmark har gjort for Dem. Dette føler De ogsaa, det tilstaaer De, og jeg veed det. Men den Resignation, som De behøver, for at kunne fjerne denne Længsel og leve med roligt Sind herhjemme, den mangler De; og ikke nok hermed'ndash;thi dette har De tilfælleds med saamange Andre'ndash;denne ganske almindelige menneskelige Lyst til at reise, til at »indaande Italiens Luft« betragter De som Deres udødelige Aands Higen efter et bedre Land, denne Længsel besynger De i Deres eensomme Sværmerier, De gjør den til en Dukke, som De kjæler for.–Og troer De i Sandhed, at Deres Længsel efter Italien maa være større, fordi De er Digter? Jeg paastaaer: høist ubetydeligt. Jeg er, Gud være lovet, ikke Digter; thi, naar jeg skulde være det, ønskede jeg at be­tragte det som [ ] 155der var forenet med et andet Embede, der [ ] Forretninger'ndash;men troer De ikke, at jeg har [ ] vel endog har havt større Længsel efter Italien; men jeg indseer det Urimelige deri, og bliver hjemme, ikke fordi jeg besidder nogen videre fortrinlig mandig Resignation, men fordi jeg betragter det som en Ting, det ikke nytter156 at tænke paa. Naar De da blot kunde erhverve en saadan Ro i Tan­ken, og betragte en ny Reise til Italien som et Maal for Deres Bestræbelser og Ønsker, men ikke som en Betingelse for at leve lykkelig, saa var Alt godt,–og hvorfor skulde De ikke haabe, ved egen Kraft engang at kunne realisere dette Ønske?

Paa Mandag d 13de Julii reiser Lovise med Lind, Wanscher og hans Kone til Bindesbølls i Jylland; omtrent om 12 á 14 Dage vende de tilbage over Fyen; paa Postgaarden vil de vist spørge efter Dem.–Her hjemme er Alt ved det Gamle.

Lad mig nu snart høre fra Dem igjen; jeg sætter i Sandhed og uden Spøg særdeles megen Priis paa et langt, ret langt Brev fra Dem.

Lev vel, kjære Ven. Deres

E. Collin.

En rosende Recension over Improvis., som har staaet i Litteraturtiden-den, kan De vel faae i Odense. Gjør mig nu bare den Tjeneste at ærgre Dem over Dem selv, naar De læser Slutningen, som angaaer de italienske Ord i Bogen.–[I Margen: ] Indlagte Brev har Fru Bang sendt hertil, da hun troede Dem her; det er lidt oprevet, men, som De seer, ikke oplukket.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin