Dato: 1. august 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

303. Til E. Collin.

Maxen 1 August 1858.

Kjære Ven!

Forleden Aften da jeg modtog Deres kjære Brev, det jeg slet ikke ven­tede, sad jeg just meget forstemt og det gjorde mig godt at De saa venligt huskede mig, thi det synes næsten iaar, som om alle Venner, i det mindste, i Brevskrivning, havde glemt mig. Jeg var lidende, trængte til at udtale mig, og skrev strax et meget langt Brev til Dem, lettede mit Sind derved, men da jeg om Morgenen kom med min Skrivelse, var Postbudet afsted, og eet heelt Døgn vilde gaae før Brevet kunde afsendes, da havde jeg vun­det lidt mere Ro og'ndash;jeg afsendte ikke Brevet, der kun var en Afspeiling af et fortrykt lidende Sind, og'ndash;det var ganske fornuftigt, nu har Sindet igjen løftet sig, maaskee vi engang taler om det Skrevne, der kun omslutter mit eget Humeur, Stemninger og Tilstande, altsaa er ganske forbigaaen­de. Dette siger jeg imidlertid for at De kan vide hvorfor flere Dage er gaaet hen før De faaer min Tak fordi De skrev. De vedlagte Breve vare, med Undtagelse af eet fra Storhertugen af Weimar, ikke af nogen Betydenhed, det ene var et almindeligt Tiggerbrev, det andet vistnok fra en gal Mand eller Kone, uden Underskrift, aldeles Vrøvl!–Nu har De da Deres Kone og Datter hjemme og begge, haaber jeg, ere friske og ved godt Humeur, hils dem ret hjerteligt og ligesaa min unge Ven Jonas! Fru Serre beder mig hilse Dem selv; her har, den 28de Julii, Serres Fødselsdag, været stor Festlighed, mange Mennesker og mellem disse blev indført Digteren Welha­ven fra Norge, der ikke ret har behaget; her kom ogsaa Besøg af den forrige Minister Raasløw med Frue, som i Sommer boe i Schandau, de kom her ved383 en nær Slægtning'ndash;Frøken eller Fru Wolffhagen! Harald synes at være tilfreds med Opholdet i Maxen, hvor man gjør Alt for at sætte Livlighed i ham, den384 der vistnok er inde i ham, thi livligere Drømmer om Natten har jeg aldrig kjendt, han taler da i eet Væk høit og lydeligt, saa at jeg vaag­ner fem, sex Gange og i den senere Tid taler han Tydsk i søvne. De sidste Dage har han særdeles taget sig op i Conversation, især med enkelte Damer; jeg troer at Opholdet ude begynder lidt at virke, men det vil jo snart igjen hjemme, forviskes. Her er meget koldt, sædvanlig kun 8 Grader om Morgenen, jeg gaaer hver Dag i Vintertøi. Maxen veed De ligger meget høit, lige med Königstein. Fra Wiedemann, min Boghandler i Leipzig har jeg Manuskriptet til mine sidste Eventyr, disse ere desværre daarligt gjengivne, jeg har gjennemskrevet dem med Bemærkning; Fru Rencks Oversættelse mener De vist kan da bedre bruges, men alle dannede Tyd­skere, der kjende samme, sige, at den er ubrugelig, det er som om hun kun­de Dansk, men ikke Tydsk, det er slet ikke forstaaeligt, hun har Ord, som Ingen, uden maaskee i Holsteen, bruge.–Frøken Wulff er, tænk Dem, i dette Øieblik i Eisenach, bliver der i Hotel Weitenkranz en ubestemt Tid, ene og alene; jeg gaaer ikke derhen, da maatte jeg til Storhertugen, og det gaaer Harald heller ikke ind paa. Hans Moder har jeg skrevet fire Breve til, ham har jeg, med Gjenvordigheder, bragt til at skrive eet, nu har jeg opgivet det Umuelige, og saaledes savner hun nu, da jeg har saa mange at skrive til, længe Brev. Harald er imidlertid i bedste Velgaaende, det vil være hende nok at vide; omtrent 12'ndash;14, August tænker jeg hun seer ham, i dog det kan jeg ikke paa Dag og Dato opgive, men jeg veed fra hende selv hun ønsker at vide det. Deres Fader har jeg, naturligviis, skrevet til men paa hele denne Reise intet Brev modtaget fra ham igjen. De første otte Dage endnu kunne Breve til mig, gaae her til Dresden poste restante, midt i Maaneden, om Gud vil, er jeg i Danmark og den første September i Kjøbenhavn, der tænker jeg at nye Eventyr sættes paa Papiret, hvilke veed jeg ikke, men uagtet denne Sommer Udflugt slet ikke har været nogen Forfriskelse og Oplivelsens Bad, snarere har trykt mig sammen, tænker jeg dog der kommer noget Nyt og Godt. Harald hilser Dem, Deres Kone og Børn, han spiller i dette Øieblik Billard nede i Billardstuen; Regnen skyller ned, der er ikke Udsigt i Dag, ligesom igaar, til at komme udenfor en Dør.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

E. S

Hils Etatsraad Drewsen men tilføi i Anledning af et Brev Harald i dette Øieblik modtog fra ham, at jeg har skrevet hele 7 Breve i 6 Uger, til det Collinske Huus.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost