Dato: 12. august 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Dresden 12 August 1858.

Kjære Hr Etatsraad!

Eller naturligere talt og skrevet: kjære Ven! De har paa Reisen glædet mig med Brev, De maa igjen have et Brev fra mig uagtet jeg endnu er meget lidende; i 10 Dage har jeg under min høire Arm været piint med to Bylder der voxte i en Grad saa at jeg ikke kunde røre Haanden og det var næsten ikke til at udholde, Excellensen Carus, Kongens Livlæge, har besøgt mig, igaar fik jeg endelig Hul paa Jobsiaden, men endnu, naturligviis gaaer jeg med en stor Knude og nogen Feber. Imorges kom et Brev fra Deres Kone, og den Glæde jeg følte derved bringer mig strax til at tage Pennen; naar jeg skriver til Dem, er det ogsaa at skrive til hende, thi Mand og Kone er jo Eet. I fjorten Dage blev Harald og jeg i Maxen, hvor han syntes at befinde sig vel og vi havde der Alt hvad Velmagt og den bedste Villie for os kunde skaffe; Harald har faaet Leilighed til at kjende Folk i Tydskland, bedre end de sædvanlige Reisende og har ganske vist vundet særdel[e]s i Sproget, han udtrykker sig meget godt, / er ogsaa blevet lidt mere talende end før, og synes godt om Familie Kredsen, for at nu ogsaa [see] Theatret her, hvilket hører til eet af de første i Tydskland og for Øieblikket staaer høit over vort, ved de Kræfter det har, toge vi for otte Dage siden til Dresden, Fru Serre fulgte med, tog Pige, Tjener, etc. til Byen og vi boe der i Huset. Excellensen Lüttichau der er Theater Intendant tilbød mig Plads i sin Loge og da jeg ikke vilde modtage den og han hørte at jeg havde en ung Ven med; som jeg ikke vilde skilles fra i Theatret indbød han ogsaa Harald, og vi have nu vore Pladse i den kongelige Intendant Loge, [overstr: hvor] der ved Festligheder gaaer sammen med Cavaleerlogen. Repertoiret er meget godt og Harald har faaet at see Emil Dewrient, Madam Bierk-Bayer, Räder, og den mageløse Skuespiller Dawidsen, og det i flere Roller. [overstr: Paa] Imorgen skulde vi høre Wagners Opera "Rienzi", men den er udsat og det er derfor rimeligt at vi ikke reise herfra paa Søndag, som Bestemmelsen var, men vente en Dag eller to, / dog heller ikke længer og da gaaer det hjemad, ikke over Berlin, men over Braunschweig, da Harald interesserer sig meest for gamle Bygninger, og saa har han en nordlig By, som Berlin at begynde med naar han næste Gang flyver ud, og det er godt idet kjedelige Nord­-Tydskland at have Noget der er lidt nyt. Han skrev Dem da endelig til forleden Dag, men har, da han vilde skrive Dato og efter denne sige naar, omtrent han kunde ventes hjem, taget en Avis der laae paa Bordet, Avi­sen var et Aar gammel og fra November, og efter den har han, som De har seet, dateret sit Brev, han troede at vi var i November, dog kan jeg ikke troe at det er at han kjeder sig. Reisen vil vist have mangt et lyst blivende Indtryk, og naar De nu seer ham udtaler han sig vel saameget at De glæder Dem derover. At det er ind i tredie Maaned Touren gaaer anser jeg at være gavnlig og jeg haaber ham behagelig. Hils kjærligt Deres Kone ligesom ogsaa Viggo og Einard, glem ikke Deres Svigerfader, Theodor og hele Frokost-Kredsen; glem særligt ikke Dr Meyer og Fru Petersen. / Glæder Nogen mig eller Harald med Brev da bede vi at samme sendes til "Flensborg, poste restante"; det er nødvendigt med Brevene til mig da jeg først i Flensborg veed om jeg gaaer til Glorup eller Sorø. Veiret er nu varmt og smukt. Siig Deres Svigerfader at jeg her i Dresden har besøgt Skuespillerinden Madam Andersen, hun spurgte meget til ham og Familien. Høedt er altsaa nu halv i Sæde, som Directeur, det gaaer jo udmærket! jeg glæder mig til alt det Nye og Interessante, Her­lige og Store der vil udvikle sig, maaskee et nyt Afsnit i Verdens Histo­rien! - Jomfru Lehman bliver vel engageret! er der ikke skeet nogen For­andring i den musikalske Afdeling af Theatret. Glæd Viggo med at jeg rimeligviis kommer i Stemning til at skrive Eventyret: Løgtemanden, som jeg i Foraaret begyndte paa , iøvrigt har jeg Ideen til to Eventyr: "Eventyrdronningen" og "Jordens Skabelse", deri spøger ogsaa noget Dra­matisk inde i mig; men det vil nu afhænge af det aandelige Veirligt naar jeg kommer hjem. Harald var igaar, med Serres Svoger, Capelmester Dupel [Toepler eller Töpler, kapelmester i Coburg] i det sachsiske Schweitz og tilfreds med sin Reise. Lev vel

Deres hjertelig hengivne

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side:] Harald beder mig særdeles hilse Fader, Moder og dem Allesammen, God Søn, naar han ikke selv skal skrive!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 590-93)