Dato: 28. juli 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

87. Til E. Collin.

Odense den 28 Juli 1835.

Kjære Ven!

I Dag venter jeg at træffe Louise og Lind i Odense, derfor skriver jeg disse Ord, som hun bringer Dem, det er kun mit venlige Haandtryk og God Dag, thi Brev skrev jeg nyeligt og har intet Svar faaet. Noget jeg slet ikke regner Dem til Onde; jeg veed, De har ikke havd Tid. Vil De ikke nok besørge Indlagte til sin Bestemmelse. Kjøbenhavns Posten læser jeg jevnlig og ærgrede mig da forleden lidt over den lidenskabelige Kegle, der tager sig det saa nær, fordi Een har vovet at sige at Møllers Amor og Psykke var kjedsommelig. Dette Udtryk er ubilligt, men at nogen kan sættes i Harnisk derfor, er ligesaa galt. Sæt endog at det var uretfærdigt! men hvor langt større Uretfærdigheder begaaes der ikke, som ei en Sjæl tager Notits af. Det hele Stykke lugter af Sibbern. Daglig føler og tænker jeg med Wilster:

Ak, Verden har saamangen Bag,

Der os til Riis indbyder.

Giver Gud mig Sundhed paa Sjæl og Legeme, jeg skal ogsaa begynde en Vadsk; aldrig blev jeg skaanet, hvorfor skal jeg af Svaghed tie, til den Daarlighed jeg seer regjere Smagens Rige. Om 20 Aar vil Folk lee af hvad Mennesker nu forgude! disse prædikende Smagspropheter, Indflydelses Drabanter som veie og maale, vil blive fundne for lette, og Strømmen tage en anden Retning. Øieblikke kunde jeg ønske at jeg ikke var Digter. Det er slet ingen Lykke! Gid jeg var en velhavende Landmand, lykkelig ved Kone og Børn, Livet er til for at leve – jeg har endnu aldrig levet! – Vaudevillen er ikke færdig, jeg har ingen rigtig Ro; derimod er min nye Roman voxet betydelig, det vil sige i min Tanke, men jeg har ikke skrevet en Tøddel. De kommer virkelig med deri, eller rettere, een lille Historie, De har oplevet, bliver fortalt deri, men frygt ikke, den er fra Deres Skole­dage. Paa Torsdag forlader jeg Odense, hvor jeg i Grunden ikke morer mig! Gud veed man gjør nok af mig og i Familien hvor jeg er, kan jeg vist­ nok gjælde for den klogeste, men det er slet ikke rart at være klogere end de Andre. – Jeg reiser nu til Lykkesholm, hvor jeg har været, men de længes Alle der, efter mig, og jeg faaer bedre Mad og Drikke end i Odense, deilig Fløde og Kjærnemælk, varm Frokost og Aftensmad, og Herre Gud, det maa man jo ogsaa see paa! Fru Lindegaard kjører mig da om en 8 Dage til Nyborg og da gaaer jeg enten til Nørager eller Sorøe. Nogle Gange har jeg alt følt Længsel efter Hjemmet paa Hjørnet af Bredgaden, hils de kjære Forældre, Fru Drevsen og Deres Jette og tænk163 smukt broder­ligt paa

Digteren.

E. S. Idag føler jeg mig lidt syg, det er det kolde Veir! den milde Sommer!

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin